Disney-flop kommer til PS Vita

Skrevet af: Tobias Thybo - 18. marts 2013 - kl. 20:59
Del denne artikel:
4 0

Epic Mickey 2's dårlige salgstal blev sidste søm i Junction Point Studios' kiste. Nu får disneyspillet en ny chance i håndholdt version.

Det har ikke været et nemt liv for Epic Mickey 2: The Power of Two, siden det udkom på alle fire nuværende konsoller i november sidste år. Men lunkne salgstal og beskedne anmeldelser har nu ikke helt taget pusten fra spillet, der bliver genoplivet på PS Vita senere i år. Det skriver eurogamer.net.

Det var nærmest det modsatte af en solskinshistorie, da Junction Points Studios med en af spilbranchens kæmper, Warren Spector, i spidsen, gik nedenom og hjem tidligere i år. Det skete i kølvandet på udgivelsen af Epic Mickey 2, som i sine første to måneder kun solgte godt en halv million skiver. Tilsvarende solgte dens Wii-eksklusive forgænger 1,3 millioner i sin første måned. Epic Mickey 2's Playstation 3-version blev med et karaktersnit på 59/100 på Metascore modtaget nogenlunde pænt af anmelderne, men det var altså ikke nok for Disney, der valgte at spare Junction Point Studios væk. Dermed skal den erfarne Warren Spector, der formentlig er mest kendt for sin involvering i klassikerne Deus Ex og System Shock, altså ud og lede efter nyt job.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.