E3: Battlefield 3 Premium annonceret

Skrevet af: Morten Rask - 4. juni 2012 - kl. 07:27
Del denne artikel:
17 0

Vær den første på slagmarken med de seneste udvidelser, de nyeste våben og de seneste gamemodes. Battlefield 3 Premium er nu officielt.

Det har rygtes længe at der skulle være et Premium pass på vej til Battlefield 3, og det lykkedes endda Sony at fremvise det ved en Playstation Store opdatering ved en fejl. Der røg et indlæg op på Battlefield Blog i et kort stykke tid, hvori Battlefield Premium blev annonceret med information og trailer. Nyheden er siden hen blevet taget ned, men vi har fået fat i informationerne og traileren. Vi regner med at nyheden ryger op igen ved EA's pressekonference senere i dag.

Ifølge en liste der var sluppet ud, vil det være muligt at betale et engangsbeløb, og derefter modtage alle fem Battlefield 3 udvidelsespakker, samt en masse andre fordele. Udvidelsespakkerne går under navnene Back to Karkand, Close Quarters, Armored Kill, Aftermath og End Game.

Disse fem udvidelsespakker indeholder 20 baner, 20 nye våben, 10+ nye fartøjer, 4 nye game modes, 30+ Assignments og 20+ nye dogtags.

Her er listen over de resterende ting som Battlefield 3 Premium indeholder:

* 2 ugers tidligere adgang til alle fremtidige Battlefield 3 udvidelser, startende med Battlefield 3: Close Quarters.
* Unik in-game kniv
* Unikke in-game dogtags
* 10+ unikke camouflager
* Unikke våben camouflager
* Mulighed for nulstilling af stats
* 10+ unikke Platoom emblem decals
* Forhøjede Platoon emblem layers
* Server-kø's prioritering
* Gem op til fem af dine favorit Battlefield reporter
* Eksklusive events
* Eksklusive dobbelt XP weekender
* Eksklusive videoer
* Strategi guides
* Yderligere bonus indhold

Battlefield 3 Premium bliver tilgængeligt på verdensplan i dag, d. 4. juni 2012.

Se annonceringstraileren til Battlefield 3 Premium her
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.