E3: Online gaming kræver PS Plus på PS4

Skrevet af: Tobias Thybo - 11. juni 2013 - kl. 05:28
Del denne artikel:
12 0

Det bliver nødvendigt at betale for at spille online på Sonys Playstation 4, måtte Sonys Jack Tretton indrømme ved nattens E3-konference.

Mens nyheden om spilleres ret til at sælge spil brugt blev modtaget med bragende bifald, var modtagelsen anderledes køligere, da emnet faldt på Playstation 4s arrangement for online-spil. På den nye konsol bliver det nemlig nødvendigt at have et Plus-abonnement for at spille med venner og fjender verden over til en pris på 5 dollars om måneden.

Sonys Jack Tretton gjorde sit for at blødgøre nyheden med en trøstepakke i form af det eksklusive Drive Club gratis det første år, hvis man køber sig et Plus-abonnement. Samtidig lovede Tretton, at man, hvis man allerede har Plus, vil få overført sit nuværende abonnement til Playstation 4. Endvidere fortsætter Sonys Instant Game Collection også på deres kommende konsol.

Nogle af de afslørede Instant Game Collection spil til PlayStation 4, blev Drive Club PlayStation Plus Edition og så Don't Starve, Secret Ponchos senere hen i løbet af de første måneder.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.