EA: Need for Speed dobbelt så stort som Rivals

Skrevet af: Tobias Thybo - 17. september 2015 - kl. 18:40
Del denne artikel:
8 0

Der bliver godt med plads at boltre sig på i efterårets arkaderæser. Til gengæld udelukker EA muligheden for split-screen.

Need for Speed skal genstarte ræserserien til november, og til det formål er der skabt en åben verden, der er cirka dobbelt så stor som den, man havde at gøre godt med i forgængeren Need for Speed Rivals. Det fortæller EA i en FAQ på sin hjemmeside.

Blandt de øvrige svar finder man også, at Need for Speed bliver uden split-screen, fordi fokus i udviklingen ligger på den visuelle kvalitet i 'oplevelsen på fuld skærm'. EA fortæller også, at spillet ikke udkommer til den forrige konsolgeneration, fordi man har villet sikre den bedste oplevelse til de nyere konsoller. Samt at alle biler i spillet vil være til rådighed fra begyndelsen, omend man kun kan få dem ved at tjene penge i spillet.

Need for Speed udkommer den 5. november.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.