Electronic Arts dropper Anthem Next

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 24. februar 2021 - kl. 21:30
Del denne artikel:
2 2

BioWare har i dag meddelt, at den gennemgribende opdatering af Anthem, gående under navnet Anthem Next, er blevet droppet af Electronic Arts.

Problembarnet Anthem har været et ømt punkt hos BioWare nærmest siden udgivelsen tilbage i foråret 2019. For et år siden annoncerede BioWare så Anthem Next, som var navnet for en gennemgribende opdatering at Anthem, i stil med det vi så Hello Games gjorde med No Man’s Sky Next.

Denne opdatering er nu blevet droppet af Electronic Arts.

Der har tidligere været rygter om, at Electronic Arts ikke var helt sikre på om de ville smide penge efter projektet og nu har man så valgt at lade Anthem være Anthem og droppe den store opdatering. Covid-19 situationen blev nævnt som en af grundene til beslutningen; Christian Dailey, executive producer på Anthem siger:

2020 was a year unlike any other however and while we continue to make progress against all our game projects at BioWare, working from home during the pandemic has had an impact on our productivity and not everything we had planned as a studio before COVID-19 can be accomplished without putting undue stress on our teams.

Dailey siger at beslutningen ikke var let, men at BioWare nu har brug for at koncentrere sig fuldt ud på kommende spil. Anthem serverne kører videre som tidligere og spillet vil stadig kunne spilles præcis som hidtil.
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.