Få et indblik i Uncharted 3 historien

Skrevet af: Lasse Kjær - 18. december 2010 - kl. 12:53
Del denne artikel:
4 0

Hvis du har lyst til at få et dybere indblik i historien, så er der godt nyt. Hvis du ikke vil have fundamentet for spillet spoleret, så må du hellere gå uden om denne nyhed.

Sony er ikke nærige med oplysninger omkring Uncharted 3. Vi har både fået screenshots og en gameplayvideo over de seneste dage. Men screenshots og gameplayvideoer er ikke alt, historien er nu engang det der bærer et spil som Uncharted. Sony skriver selv om historien i spillet:

Midt i en omfattende søgen efter skatte, snubler skattejæger Nathan Drake i en flere hundrede år gammel sammensværgelse, der sætter ham tilbage på sporet af hans berygtede forfader - den berømte opdagelsesrejsende og pirat Sir Francis Drake.

Men hans søgen efter denne tabte skat fra det 16. århundrede fører ham til en endnu større opdagelse - en gammel hemmelighed, der besnærer ham i et spind af bedrag, og en sammenvævning med en hemmelig organisation.

Hjulpet på vej af hans partner og mentor Victor Sullivan, begiver Drake sig ud på en farefuld færd i hele Europa og i Mellemøsten. Dette fører dem til den sagnomspundne forsvundne by, begravet for årtusinder siden i hjertet af Arabiens Rub 'al-Khali ørkenen'.

Denne ørken skjuler et forfærdeligt mysterium, og dette medfører en kamp mellem liv og død for at slippe ud af denne dødsørken. Denne kamp vil konfrontere Drake med hans dybeste frygt.

Man må sige der er lagt i ovnen til et hæsblæsende eventyr med Drake og Sullivan. Uncharted 3 udkommer 1. november 2011.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.