FIFA 19 demo ude nu

Skrevet af: Hoder Jensen - 13. september 2018 - kl. 21:53
Del denne artikel:
2 2

Demo for årets FIFA er ude og byder på en smag af Champions League og The Journey, samt 10 forskellige hold.

Demoen til FIFA 19 kan hentes fra PlayStation Store lige nu, hvis man ikke kan vente på udgivelsen om 2 uger, den 28 september.

I demoen får man et kig på Champions League, som er nyt for FIFA serien og en prøve på årets The Journey, også kendt som Rejsen på dansk. Man har adgang til følgende 10 hold:

Atletico Madrid
Bayern Munich
Borussia Dortmund
Juventus
Manchester City
Manchester United
PSG
Real Madrid
Roma
Tottenham Hotspur

Nyt for årets FIFA er også muligheden for at lave kampe med tilpasset regler, så f.eks. dommeren ikke dømmer noget som helst, langskudsmål tæller dobbelt eller mål kun tæller, hvis det er et hovedstød eller flugter mål, samt meget mere. Også nyt er bedre kontrol over bolden, i hvad EA kalder Active Touch System, som groft oversat betyder de virtuelle spillere kan lave flere bevægelser og træk med bolden, så det bliver mere realistisk.

Men den helt store nye ændring, er sandsynligvis muligheden for at bruge "Timed Finishing", som erstatter det alt for effektive low-driven shot / lavt skud fra de sidste par år. Nu skal man time anden gang man trykker på skud knappen og hvis man timer det korrekt, afslutter man bedre, men hvis ikke, afslutter man faktisk dårligere.

For spillere der holder af at skifte taktikker meget under kampe, kan man nu have forangivet taktikker, man kan skifte til fra d-pad midt under kampen, så man slipper for at skulle rykke rundt på taktikken fra spillets menu.

FIFA 19 demoen kan som sagt hentes netop nu fra PlayStation Store
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.