Gamere brugte over 800 milliarder på spil sidste år

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 6. januar 2020 - kl. 20:01
Del denne artikel:
1 0

Ifølge en rapport fra SuperData blev der på verdensplan omsat for over 800 milliarder kr. spil i 2019 - og det store læs trækkes af mobilspillene.

At der er penge i spil kan man vist ikke være i tvivl om. Den påstand understøttes af en ny rapport fra SuperData, som viser at salget af spil på verdensplan i 2019 steg med 3% i forhold til 2018 og landede på en omsætning på lidt over 120 milliarder dollars, hvilket svarer til 801 milliarder kr.

Af de 120 milliarder kr. stod mobilspillene for over halvdelen med en omsætning på 64,4 milliarder dollars (430 milliarder kr.), mens PC og konsolspillene haltede noget efter med en omsætning på henholdsvis 29,6 milliarder dollars (198 milliarder kr.) og 15,4 milliarder dollars (103 milliarder kr.)

SuperData nævner også, at 80% af al omsætning i 2019 kommer fra free-to-play spil, takket være stærk performance fra mobilspil og spil som Fortnite, Apex Legends og lignende.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.