Gearbox annoncerer Battleborn

Skrevet af: Jesper Thuesen - 8. juli 2014 - kl. 19:30
Del denne artikel:
0 0

Borderlands-udviklerne Gearbox har idag løftet sløret for et helt nyt projekt fra spilstudiet. I en ny trailer får vi et smukt og kaotisk indblik i spillet.

Gearbox-udviklerne har travlt for tiden. Foruden Borderlands: The Pre-Sequel er studiet også igang med at lave Battleborn, som er et splinternyt spil til PlayStation 4 og Xbox One.

Spillet skulle være en blanding af mange genrer, dog primært First Person Shooting, og der er lagt megen vægt på samarbejde og en unik grafisk side.

Stilen ligner ikke umiddelbart den generiske krigsshooter, og de gråbrune krigsnuancer er udskiftet med en eksplosion af farver, og figurgalleriet har et tegnefilmsagtigt touch over sig, uden dog at gå over i decideret cell-shading.

Udgivelsesdatoen holdes p.t. hemmelig, men vi ved, at spillet vil udkomme inden d. 1. april 2016, da 2K Games siger, at spillet vil udkomme i budgetåret 2015/2016. Med andre ord er der tale om en interessant titel, som vi kommer til at nyde godt af om over et år, men så er der da noget at glæde sig til.

Se spillets annonceringstrailer her
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.