Hotline Miami udkommer til PlayStation 4 denne måned

Skrevet af: Jesper Thuesen - 11. august 2014 - kl. 10:55
Del denne artikel:
1 0

Rå ultravold og en høj sværhedsgrad kendetegner Hotline Miami, som snart vil være tilgængelig for alle PlayStation 4 ejere.

Hotline Miami blev noget af et hit, da spillet udkom i efteråret 2012 og nu får PlayStation 4 ejere mulighed for at kaste sig ud i det rå univers, hvor man kan tæske sine modstandere til blods i et råt 2D univers, hvor retrolook møder et fantastisk soundtrack og et heftigt gameplay.

Spillet har tidligere været udgivet til PlayStation 3 og PlayStation Vita, blandt andet som gratisspil i PlayStation Plus konceptet, og udvikleren Devolver Digital fortæller, at såfremt man har købt spillet til PlayStation 3 og/eller PlayStation Vita, så vil man også kunne hente det gratis til PlayStation 4. Vi går ud fra at dette også gælder, hvis man købte det i forbindelse med PlayStation Plus kampagnen tidligere på året.

Prisen er ikke blevet offentliggjort, men PlayStation 3 og Vita udgaven koster £6,49, så det må antages at niveauet er deromkring. Devolver Digital har dog bekræftet, at der i PlayStation 4 udgaven vil være gjort brug af DualShock 4's bevægelsesfølsomme sensor, blandt andet når man skal tæske folk til døde. Charmerende.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.