Husk at indkassere PlayStation Plus spillene fra juni

Skrevet af: Morten Rask - 1. juli 2014 - kl. 13:34
Del denne artikel:
8 0

I dag er det sidste chance for at indkassere juni måneds spil fra Instant Game Collection, da de i morgen bliver udskiftet med en række nye titler.

Juni måned har budt på PixelJunk Shooters Ultimate og Trine 2: The Complete Story til PlayStation 4, NBA 2K14 og Lone Survivor til PlayStation 3, samt Dragon's Crown og Surge Deluxe til PlayStation Vita. Hvis man ikke har nået at indkassere dem endnu, så er det altså sidste chance i dag, da der kommer nyt indhold til Instant Game Collection i morgen.

Man behøver ikke at hente spillene ned på konsollerne, man skal blot tilføje dem til indkøbskurven og gennemføre det gratis køb, så kan man altid hente dem ned senere.

Juli måned vil byde på TowerFall Ascension og Strider til PlayStation 4, Dead Space 3 og Vessel til PlayStation 3, samt LEGO Batman 2: DC Superheroes og Doki Doki Universe til PlayStation Vita.

For at kunne indkassere spillene som er en del af Instant Game Collection, kræver det at man er PlayStation Plus abonnement. Hvis man endnu ikke er PlayStation Plus abonnent, kan man tilmelde sig her.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her