Michael Biehn bekræfter efterfølger til Far Cry 3: Blood Dragon

Skrevet af: Morten Rask - 6. maj 2013 - kl. 00:37
Del denne artikel:
2 0

Det som oprindeligt blev opfanget som en aprilsnar ved afsløringen den 1. april, er gået hen og blevet en stor succes for Ubisoft, som muligvis satser på en efterfølger til deres spin-off.

Far Cry 3: Blood Dragon udkom sidste onsdag på blandt andet PlayStation Store, og har siden da solgt fem gange mere end hvad Ubisoft havde forventet. Spillet, som tager os med tilbage til 80’ernes komiske syn på fremtiden, er blevet modtaget særdeles godt, og derfor bliver der satset på en efterfølger.

Stemmeskuespilleren bag hovedpersonen i Blood Dragon, Michael Biehn (kendt som blandt andet Kyle Reese i Terminator), har i et podcast med direktøren for Xbox Live, Major Nelson, afsløret at Dean Evans (Creative Director på Far Cry 3: Blood Dragon), allerede har en efterfølger på tegnebrættet.

”Dean ringede til mig i går aftes. Han var oppe at køre. Han skulle til et møde i dag, for at, du ved.. jeg tror at han vil lave det til et franchise. Han har en efterfølger i tankerne.”

Ifølge interviewet, har Dean Evans masser af idéer til en potentiel efterfølger, med blandt andet forskellige tidsperioder og lokaliteter.

Se lanceringstraileren til Far Cry 3: Blood Dragon her
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.