Så er det frem med flagene og lagkagen - PlayStation 3 fylder i dag 5 år i Europa. Den 23. marts 2007 så den første PlayStation 3 maskine dagens lys på butikshylderne overalt i Europa, og den har lige siden skabt glæde og underholdning for både voksne og børn.
PlayStation 3 maskinen har solgt over 62 millioner eksemplarer verden over, og har siden starten skabt enestående spiloplevelser. Det hele har dog ikke været lutter lagkage for Sony og deres elskede konsol - hvem husker ikke farcen omkring PlayStation Networks nedbrud i april sidste år.
Hvad er jeres bedste og/eller værste oplevelse med det sorte vidunder?
Her fra PSlife skal der selvfølgelig lyde et tillykke til Sony og PlayStation 3.