PlayStation Plus titler for november offentliggjort

Skrevet af: Hoder Jensen - 1. november 2017 - kl. 17:41
Del denne artikel:
13 3

Sony har meldt ud hvilke titler vi får i november med PlayStation Plus, som byder på et ikke helt så stærkt udvalg som de sidste par måneder, medmindre man er PlayStation VR ejer.

PlayStation Plus har været inde i en stærk periode, men den her måned kan ikke helt leve op til de sidste par måneder, da PlayStation 4 ejere "kun" får Worms Battlegrounds og Bound, sammen med Dungeon Punks der er crossplay med Vita.

Worms Battlegrounds er et meget sødt Worms spil, men er langt fra det bedste Worms spil udgivet til dags dato og Bound, er nok en anelse for særpræget til de fleste. PlayStation VR ejere kan dog glæde sig over at Bound også virker til VR, hvor det er en ganske fin oplevelse og så at denne måneds bonus, ud over That's You som har været bonus spil de sidste mange måneder, er det glimrende Until Dawn: Rush of Blood. Rush of Blood er et af de bedste PlayStation VR spil udgivet til dags dato, og er lige så sjov at spille, som det er at se andre spille det.

Det fulde udvalg for november kan ses i understående liste.

PlayStation 4


Worms Battlegrounds
Bound (PlayStation VR også)
Until Dawn: Rush of Blood (PS Plus Bonus - Kræver PS VR)
That’s You! (PS Plus bonus)

PlayStation 3


R-Type Dimensions
Rag Doll Kung Fu: Fists of Plastic

PlayStation Vita


Dungeon Punks (PlayStation 4 også)
Broken Sword 5: The Serpent’s Curse [Ep. 1 & 2]


De nye spil tilføjes på tirsdag i næste uge, den 7. november 2017 hvor de nuværende spil naturligvis bliver fjernet, så hvis man ikke har fået købt gratis oktober måneds plus spil, er det ved at være sidste chance.

Som en side bemærkning, er det værd at nævne at sidste måneds store titel Metal Gear Solid V, netop har fået tilføjet PS4 Pro support, omend er det ikke den mest imponerende PS4 Pro opdatering, da det tilbyder 1440p for ejere af 4K tv, men intet for ejere med 1080p TV, ud over lidt bedre performance. Men med Konami, må man tage til takke med de små ting man kan få ud af dem.
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.