Sony afviser rygter om stor omstrukturering

Skrevet af: Tommy Ågren - 5. januar 2009 - kl. 19:54
Del denne artikel:
1 0

Engelsk dagsblads rapport om kommende massive omlægninger hos den japanske elektronikgigant dementeres kraftigt af Sony selv.

Engelsk dagsblads rapport om kommende massive omlægninger hos den japanske elektronikgigant dementeres kraftigt af Sony selv.

Onlineudgaven af den engelske avis The Times har bragt en rapport, hvori avisen hævder, at kilder fra Sony har afsløret, hvordan firmaet planlægger særdeles drastiske og omfattende strukturændringer. Ændringer der angiveligt vil ramme bredt i hele Sony-gruppen, ”slagte hellige køer” og forandre dybt forankrede forretningstankegange.

Sonys japanske afdeling var dog ikke sen til at kommentere, og firmaet afviste fuldstændigt, at sådanne planer er i støbeskeen:

”Vi har ingen planer om at annoncere yderligere restruktureringstiltag på dette tidspunkt. Vi har ingen sådan planer” – udtalte talsperson Atsuo Omagari fra Sony i forhold til The Times rapporten.

Sony offentliggjorde tilbage i december planer om blandt andet fyring af 8.000 medarbejdere, reducerede investeringer og lukning af adskillige fabrikker i et forsøg på atter at bringe balance i udgifter og indtægter.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.