Sony frigiver flere ressourcer til indie-udviklere

Skrevet af: Jesper Thuesen - 19. marts 2014 - kl. 16:41
Del denne artikel:
4 0

Indie-området er vigtigt for Sony og under det igangværende Games Developers Conference er dette blevet endnu tydeligere.

Sony har i dag annonceret, at man har besluttet at tage samarbejdet med indie-udviklerne til et helt nyt plan. Dette sker ved frigivelsen af en række udviklingsprogrammer, som skal assistere de håbefulde udviklere i udviklingsprocessen.

Helt specifikt drejer det sig om, at programmerne GameMaker:Studio og MonoGames tilføjes til de eksisterende udviklingsprogrammer til PlayStation 4.

Herudover fortæller Sony, at man nu har frigivet fulgt integrerede løsninger til Unity, som nu er tilgængelig til PlayStation 3 og PlayStation Vita. Unity vil udkomme i en early-access version til PlayStation 4 i april 2014.

Én af funktionerne i de nye programmer er en lettere konvertering af PC til PlayStation 4 spil, noget som flere udviklere allerede har benyttet sig af.

Herudover har spil såsom Towerfall: Ascension, Mercenary Kings og Transistor ligeledes nydt godt af anvendelsesmulighederne i de nye programmer, og det er noget vi PlayStation 4 ejere kan nyde godt af senere i år.

Herudover fortæller Sony, at man frigiver Authoring Tools Framework som et gratis open source program fra det såkaldte GitHub hosting site. Programmet kan anvendes på samtlige nyere PlayStation platforme og har blandt andet været anvendt til udviklingen af The Last of Us og Beyond: Two Souls.

Indie-udviklere og indie-elskere går tilsyneladende en god tid i møde.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.