Sony: GT6 kommer i 2013

Skrevet af: Lars Grubak Larsen - 28. februar 2013 - kl. 09:21
Del denne artikel:
10 0

Det kommende Gran Turismo er tilsyneladende allerede på vej i år til PlayStation 3 - ikke PlayStation 4.

Allerede ved udgivelsen af Gran Turismo 5 i 2010 annoncerede Polyphony, at de allerede arbejdede på en efterfølger. Hvorvidt det var til PlayStation 3 eller den kommende konsol, ville de dog ikke afsløre.

Sony Europe-viceboss Michael Denny bekræfter nu i et interview med Silicon Republic, at spillet er på vej til PS3, og at det allerede kommer i år.

"Du kan se på de spil, der udkommer til PlayStation 3 i år. Spil som The Last of Us, Beyond: Two Souls og GT6," siger han blandt andet i interviewet, hvor han udreder Sonys vision for PS4.

Sony vil endnu ikke bekræfte yderligere, og henviser til Polyphony-boss Kazunori Yamauchis annoncering fra 2010.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.