Tekken Hybrid annonceret

Skrevet af: Allan Nielsen - 26. juli 2011 - kl. 21:50
Del denne artikel:
4 0

Ny eksklusiv titel på vej til PlayStation 3.

Sony har på deres officielle europæiske PlayStation-blog annonceret en kommende eksklusiv PlayStation 3 titel - Tekken Hybrid.

Tekken Hybrid vil indeholde følgende 3 ting:

Det gamle PlayStation 2-spil, Tekken Tag Tournament, der som det første Tekkenspil gav spillerne lov til, at have 2 fightere med i kampen. Spillet kommer i en ny HD-version med trofæsupport.

Tekken Hybrid vil derudover indeholde en prologversion af det kommende Tekken Tag Tournament 2 med fuld understøttelse af 3D. Du får i denne prologversion lov at kæmpe med 4 forskellige karakterer; Alisa, Xiaoyu, Devil Kazuya og en endnu ikke annonceret karakter.

Ydermere vil Tekken Hybrid indeholde en animeret 3D-film kaldet Tekken: Blood Vengeance. Filmen finder sted efter Tekken 5 og vil omhandle de efterfølgende begivenheder op til Tekken 6.

Tekken Hybrid har ikke fået en endelig udgivelsesdato, men vil komme op til jul i december måned.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.