Pakken vil indeholde Tiny Troopers og Tiny Troopers 2: Special Ops, og årsagen bag platformsskiftet skal findes i, at PlayStation formatet, ifølge udviklerne, er helt perfekt til de små soldater. Således fortæller Leo Zullo, som er blandt de ledende personer indenfor produktionen af spillet følgende:
Tiny Troopers has been on our playlist for a while and we really wanted to work on this title. We believe it is perfect for the PlayStation formats, and now we have the opportunity to show people.
På PC er Tiny Troopers blevet downloadet over 8 millioner gange, så der er altså tale om en forholdsvis etableret titel. Spillet er i den genre, der bedst kan betegnes som en analogstick-shooter, altså en titel hvor styringen minder om det netop udkomne Dead Nation Apocalypse.
Oplysninger såsom udgivelsesdato vil være at finde i løbet af et par uger.