Tonsvis af oplysninger om Call of Duty: Advanced Warfare

Skrevet af: Jesper Thuesen - 12. august 2014 - kl. 09:25
Del denne artikel:
4 0

Activision fortæller nu bredt omkring deres næste udgivelse indenfor Call of Duty universet, og der er mange ændringer.

Call of Duty er, til trods for en altid højlydt debat, én af de helt store serier indenfor spilbranchen. Derfor er der altid en enorm opmærksomhed, når Activision deler ud af oplysninger om deres årlige shooterudgivelse.

Det har Activision gjort nu og først og fremmest har vi fået nye informationer om historien. Spillet foregår i 2054 og det vil være meget mærkbart, at spillet er mere futuristisk end tidligere udgivelser. Spilleren iføres et exoskelet, som på bedste Crysis og Titanfall-vis gør kampene mere levelerede, og man kan derfor kæmpe på flere højdeniveauer.

Flere våben bruger ikke ammunition, så der skal ikke skiftes magasiner. Til gengæld kan dine våben overophede så brug af korte men præcise skudsalver er et must.

Ét af de områder, der altid får stor opmærksomhed, som måden hvorpå de forskellige klasser kan sammensættes. Her har man valgt at tilføje co-op scorestreaks, muligheden for at sammensætte klasser præcist som man ønsker via et Pick 13 system og man kan herudover også lave flere ændringer på sin soldat end tidligere, herunder ansigt og specifikke dele af uniformen.

Et nyt Supply Drop system belønner spillere, der spiller mere. Her kan man få specielle våben og specielt udstyr og Activision fortæller, at man kan lave flere milliarder forskellige sammensætninger.

Activision har endvidere afsløret et Call of Duty: Advanced Warfare Day Zero Edition, hvor alle forudbestillere af denne udgave får adgang d. 3. november, altså 24 timer før spillet normalt udgives. Herudover får man specielle våben og også dobbelt XP i 24 timer.

Spørgsmålet er, om de nye ændringer falder i folks smag. Hvad synes du?
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.