Trine 3 forventes klar inden jul

Skrevet af: Nicolai Hansen - 8. december 2015 - kl. 17:54
Del denne artikel:
0 0

Finske Frozenbyte er klar med Trine 3: The Artifacts of Power, og håber på en udgivelse på Playstation 4 inden jul.

Trine går fuldstændig 3D med sit tredje spil i serien, og det endda inden jul hvis det står til de finske udviklere hos Frozenbyte.

Trine 3: The Artifacts of Power, som den fulde titel lyder, er en 3D platformer, der foregår i en fantasi verden. Men spillet handler ikke kun om at hoppe rundt, her er også blevet plads til puzzles og action, når man som en af spillets tre karakterer tager ud på eventyr.
De tre hovedrolleindehavere er troldmanden Amadeus med speciale i at hidkalde kasser og at svæve. Ridderen Pontius med hjernen placeret i overarmen. Ja, det betyder han er god til at slås (for dem af jer, der har hjernen placeret i overarmen). Til sidst tyven Zoya der kan klare alle forhindringer med sit reb, og som foretrækker at kæmpe på afstand.

Historien starter med den lille flok helte, der er godt og grundigt trætte af pligter. De forsøger derfor at returnere deres kræfter til Trine, men får selvfølgelig dummet sig, hvilket sætter en ældgammel troldmand på fri fod. Vores tre helte må nu se, om de kan rydde op efter sig selv og genskabe Trine.

Trine 3: The Artifacts of Power får lokal coop samt understøttelse for en lang række sprog, herunder dansk. Der er endnu ikke fastsat en udgivelsesdato, men spillet forventes klar til download på Playstation 4 inden jul.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her