Valkyria Chronicles 4 får udgivelsesdato

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 19. juni 2018 - kl. 20:38
Del denne artikel:
0 1

Sega har i dag annonceret, hvornår Valkyria Chronicles 4 vil udkomme til blandt andet PlayStation 4. Se også den nyeste trailer her.

Næste afsnit i Segas populære Valkyria Chronicles serie, Valkyria Chronicles 4, udkommer til PlayStation 4, Xbox One, Nintendo Switch og PC senere på året, mere præcist den 25. september.

Sega har i dag også annonceret, at spillet kommer i en Launch Edition, som købere der har forudbestilt spillet vil modtage og den vil indeholde et Ragnarok controller skin.

Derudover er der tidligere annonceret en Memoirs from the Battle Premium Edition, som indeholder en vinyl-statue af Hafen tanken, en 100 siders art-book “Claudes Travel Journal” og to eksklusive udvidelser; A United Front with Squad 7 og Edy’s Advance Ops, som indeholder fire missioner med karakterer fra det originale Valkyria Chronicles og Squad 7.

Valkyria Chronicles 4, udkommer til blandt andet PlayStation 4, den 25. september.
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.