Vampire: The Masquerade Bloodlines 2 udsat

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 24. februar 2021 - kl. 10:19
Del denne artikel:
0 0

Paradox Interactive har meddelt, at Vampire: The Masquerade Bloodlines 2 er blevet udsat på ubestemt tid. Den oprindelige udvikler er nu taget af projektet.

Vampire: The Masquerade Bloodlines 2 var oprindelig planlagt til at udkomme i starten af 2020, men blev udsat til senere på året. Mod slutningen af 2020 blev spillet så udsat til engang i 2021 og nu er det så endelig blevet udsat på ubestemt tid. Hvad værre er, er at udviklerne fra Hardsuit Labs fra Seattle er blevet taget af projektet.

Paradox Interactive har meddelt, at de følte der var brug for at skifte udviklerne ud og at projektet nu er blevet flyttet over til en ny udvikler og at de har brug for mere tid til at få færdiggjort projektet. Selv om Paradox udtaler, at "The studio (Hardsuit Labs) has done a tremendous job in laying the foundations for the game", så er det jo uden tvivl et slag i ansigtet på udviklerne og deres fremtid ligger formentlig hen i det uvisse i øjeblikket.

Paradox Interactive lover at melde ud når de ved mere om hvordan fremtiden for Bloodlines 2 ser ud. Vampire: The Masquerade Bloodlines 2 er planlagt til at udkomme til PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox One, Xbox Series X/S og PC.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.