Killzone: Mercenary er seneste forsøg på at få den elskede genre og den fantastiske maskine til at blive venner, og det lykkes langt bedre end tidligere forsøg, i hvert fald hvis man skal bedømme efter den preview udgave af spillet, som vi netop har haft glæde af.
I Killzone: Mercenary indtager man rollen som lejesoldaten Arran Danner, en tidligere UCA soldat, som uden skrubler tjener penge som lejesoldat både for ISA og Helghast. Den mission, vi havde mulighed for at prøve kræfter med, blev betalt af ISA. Målet med missionen var at infiltrere en Helghast forsvarskonstellation, hacke deres forsvarsudstyr og få de store Helghast Arc Cannons til at affyre deres dødelige stråler mod deres egen luftflåde.
Efter en kort men rent grafisk lækker introduktion til missionen befinder man sig højt over Helghan overfladen iført et glidesuit, så man kan komme ind bag fjendens forsvarslinjer. Allerede her imponeres man over den utrolige grafik, som Guerilla Cambridge har formået at få klemt ud igennem den kleine Vitas smukke skærm, scenariet er smukt, farligt og dystert, som vi kender det fra Killzone universet. Da jeg først er landet bag fjendens linjer, begynder spillets sande karakter stille og roligt at åbenbare sig. Der er tale om et helt almindeligt førstepersonsskydespil på PlayStation Vita. Det, der dog er væsentligt anderledes i forhold til, at det er et Killzone spil, er, at det er voldsomt pointbaseret, hvilket giver spillet en duft af arkade, hvilket bestemt ikke er en dårlig duft.
Efter at have nedlagt den første Helghast soldat på særdeles brutal maner ved at stikke en kniv i panden på ham, modtager jeg 200 point. Det brutale drab er udført ved, at jeg efter at have sneget mig op bag ham, igangsatte en quick time event, der krævede, at jeg bevægede min finger hen over skærmen. Ligeledes modtager jeg 10 point for at samle hans tabte ammunition op. Man får point for almindelige drab, men mere for de lidt mere spektakulære drab. De point man optjener, kan man spendere forskellige steder på banen, hvor man finder den lokale våbenhandler ved navn Blackjack, her kan man via en lækker touchskærm menu ændre sin loadout, købe nye våben, købe nye high tech anordninger der hjælper så man f.eks. bliver i stand til at se fjender gennem vægge eller sætte midlertidige skjold op til de mere tilspidsede situationer, samt fylde sine lommer med patroner. Pointsystemet kommer sig af, at man er en lejesoldat uden egentlige relationer til de forskellige fraktioner, det giver en vis form for objektivitet til spillets historie, og det virker helt efter hensigten.
Styringen i spillet er ganske solid, man har stadig den klassiske lidt tunge Killzone fornemmelse, når man bevæger sin karakter rundt, og efter lidt øvelse sidder styringen lige i skabet, så man både kan udføre headshots og snige sig op bag fjenderne og udføre de brutale QTE drab. Man kan dog hurtigt få lidt ømme hænder af at spille, hvis man ikke har et greb til sin PlayStation Vita. Det skyldes, at man anvender både touchskærm, bagplade, trigger knapper samt begge analog pinde hele tiden.
Grafisk er spillet, som jeg tidligere har været inde på, utrolig smukt, desværre er det nogle steder for smukt åbenbart, for jeg oplevede flere gange, at der var gevaldige frame drops, så man næsten følte, at man hakkede sig igennem skudduellerne. Men hvis folkene hos Guerilla Cambridge kan få pudset motoren lidt frem til udgivelsen i september, bliver det nok det mest imponerende PlayStation Vita spil på markedet rent grafisk.
Efter et par timer i selskab med Killzone: Mercenary er jeg ikke et sekund i tvivl, PlayStation Vita kan sagtens bruges til at opleve fantastiske førstepersonsskydespil på. Min eneste tvivl, hvad angår Killzone: Mercenary er, om spillet formår at levere en tilpas solid kampagnedel, som det hører sig til i Killzone universet.
Killzone: Mercenary udkommer 4. september 2013.
Facebook
Twitter