Ace Combat: Squadron Leader

Anmeldt af: - 11. marts 2005 - kl. 15:14
Del denne artikel:
0 0

Minderne fra Tom Cruises hærgen som piloten Maverick har for mange mænd været den ultimative drøm. Nu er den drøm blevet mulig at realisere, dog i en virtuel version, gennem spillet Ace Combat: Squadr

Endnu engang er det Namco, der står bag en flysimulator. Det er måske en overdrivelse at kalde det for en simulator, men det nærmer sig kraftigt. Der er mange ting at lære for en nybegynder. Det kræver en del øvelse at mestre et kampfly og særdeles lang tid for at blive en sand TopGun. Men der hører simulatortilnærmelsen også op.

Selvom det er krævende at styre flyet og ikke mindst at holde styr på de mange informationer og instrumenter, så er det i bund og grund et actionspil.

Gameplay
Grundlæggende er historien bag Ace Combat: Squadron Leader, at de tidligere allierede Yuktobania og Osea er blevet uvenner.

Yuktobania har set sig sure på Osea og laver en række overraskelsesangreb, som viser sig at udslette stort set hele Osea’s hær, dog ikke en eskadrille af meget dygtige piloter, deriblandt dig selv!
Ace Combat

Meget af ansvaret for Oseas overlevelse er placeret hos disse tapre piloter, som bliver kastet ud i diverse opgaver. I starten bliver man beordret til at skyde ubemandede fly ned, men hurtigt bliver det langt mere alvorligt, og man oplever både at skulle beskytte alt fra andre fly, tropper på landjorden, skibe mv, men selvfølgelig også uttalige ”dogfights” i luften mod Yuktobanias jægere.

Man har et standardfly til sin rådighed i begyndelsen, men jo flere point og experience du får samlet sammen, jo flere fly og bedre udstyr får du mulighed for at købe. Når du har samlet penge nok sammen, har du også mulighed for at vælge fly til dine wingmen. Derfor er det også vigtigt, at du klarer dig godt i missionerne, da du får flere penge ved at skyde så meget ned som muligt selv. Du får ikke penge, når dine wingmen nedskyder mål. Sammen med pengene får du også en karakter efter hver mission.

Naturligt nok bliver missionerne sværere, jo længere man kommer frem i spillet, men faktisk skal man være opmærksom på, at det allerede fra starten af kan være endog meget kompliceret at manøvrere flyet. Det kan derfor anbefales, at man gennemfører den udmærkede tutorial, der er med. Gør man ikke det, kan man nemt føle sig lidt lost, og dermed hurtigt opgive spillet. Det ville være synd at gøre, da vi har at gøre med et rigtig godt flyspil.

Styringen foregik i denne test med standard gamepad, og det fungerer som sådan udmærket. Du bruger samtlige knapper på gamepaden og bliver jævnligt sat i situationer, hvor du ønsker, du havde en 3. hånd. Blandt andet bliver du ofte tvunget til at tage stilling til oftest ligegyldige ting, som f.eks. at vejret et godt, at det flyder med ting i vandet, og endda noget så intelligent som om man har set fjenderne på trods af, at man er omringet af fly, og man er i gang med at bekæmpe dem.

Der er en ny feature i Ace Combat Squadron Leader, og det er muligheden for at uddele kommandoer til sine wingmen. Du har fire ordrer, du kan give, derefter udfører dine wingmen så dine ordre. Ordrerne gives og kan lynhurtigt ændres ved at bruge de fire taster på den digitale pad. De fire kommandoer er:

Cover – Dine wingmen beskytter dig, de flyver tæt på dig og straffer ethvert forsøg på angreb mod dig.
Attack – Dine wingmen angriber den fjende, som du selv angriber.
Disperse – Dine wingmen får frie tøjler til at angribe det, som de har lyst til.
Special Weapon – Du skifter mellem mere avancerede våben, som der kun er ganske få tilgængelige af på hvert fly. Blandt andet har et bestemt fly et par napalmbomber.

Ace Combat

Udover disse kommandoer er man under konstant radiokommunikation. Ikke kun med dine fire wingmen, men også med både hovedkontroltårnet og meget overraskende også dine fjender. Denne radiokommunikation er for nogle en fantastisk feature, som fuldender spillet, men for mange andre vil netop denne del være enormt irriterende.

Foruden selve historiedelen findes der også en arcadedel med enkeltstående missioner, der er mere actionfyldt, men til gengæld mere krævende, både hvad modstand angår, men først og fremmest fordi man er presset af en kort tidsgrænse. Denne arcadedel er ikke lige så omfangsrig som historiedelen, men alligevel giver den god ekstra underholdning og bidrager med flere timers god underholdning.

Grafik
Ingen tvivl om, at grafikken er flot og fantastisk i dette spil. Landskaberne er utroligt detaljerede, hvad enten du befinder dig over storbyer, vandet eller landskaber. Alle modeller er utroligt realistiske lavet, både hvad angår udseende og størrelse. Og det bliver hurtigt en fornøjelse at cruise rundt, dette er dog forbundet med en vis fare, da man godt kan glemme alt om missionerne.

Heldigvis er man forskånet for lag eller andre irriterende momenter, som man med rette kunne frygte ville være til stede, når man har at gøre med så god en grafik som denne.

Introen er fangende, den minder meget om traileren til en film. Mellemsekvenserne, hvor historien delvist udspiller sig, er også gode, de giver den rette stemning og oplæg til næste mission. Alt i alt fås grafikken ikke bedre på nuværende tidspunkt, og kun ganske få detaljer skiller Ace Combat Squadron Leader fra en topkarakter her.

Lyd
Lydmæssigt svinger spillet meget. Detaljerne i kampsituationer, teknikken omkring motorlyd mv. er fantastisk. Det er utroligt realistisk, hvis man ellers kan konkluderer det ud fra at have set film og spillet andre spil! Musikken giver også en fin stemning, der passer til situationerne. Det er så tæt på perfekt, som man kan komme det.

Der, hvor problemerne opstår, er radiokommunikationen eskadrilen imellem. Dine wingmen er konstant i æteren og bruger mere tid på at skvadre i radioen end på at skyde fjender ned. Vel skal der være en god radiokommunikation, men det bliver for meget, når man konstant skal høre på dels diverse brugbare advarsler, men endnu mere, når der kommer fuldstændig ligegyldige kommentarer om vejret og landskabet.

Ind imellem skal man også besvare meddelelser via radiokommunikationen. Oftest er det ikke kritisk at besvare disse, men det er en god ide, ellers skal man høre på endnu flere kommentarer. Man kommunikerer udelukkende Yes eller No til disse spørgsmål.

Kan man abstrahere fra disse irritationsmomenter, fortjener lydsiden en bedre karakter. Men da det generer undertegnede, er der også en risiko for, at det vil genere mange andre, specielt gamere, der ikke er vant til flyspil. Det er naturligvis en smagssag, om man synes, det er genialt med radiokommunikationen eller ej, men et faktum er det, at det fylder en utrolig stor del af spillet.

Ace CombatHoldbarhed
Ace Combat byder på mange timers actionspækket underholdning. Der er både en historiedel, der spænder sig over 30 missioner, som hovedsagligt er meget linær, men også en arcadedel med enkeltstående missioner.

Disse missioner er forholdsvis svære, da du kun har begrænset tid til rådighed, og man derfor bliver presset til det yderste.

Der er enkelte muligheder for at varierer historien, men i den sidste ende munder det ud i samme slutning. Der er et hav af indstillinger og sværhedsgrader, og har man lyst, kan man gennemføre spillet på alt fra nybegynderniveau op til meget hardcore niveau - dette giver rigtig mange timers spil. For at låse fly og ekstraudstyr op skal man samle point sammen, og for at få alle ting låst op, kan du blive nødt til at gennemføre spillet flere gange.

Det er desværre ikke muligt at spille multiplayer, hverken lokalt eller over internettet. Dette havde nok ellers været et ønske fra rigtig mange – og havde da også været et banebrydende element.

Overall
Er du bidt af en gal jagerpilot, er der ingen tvivl om, at du vil savle over Ace Combat: Squadron Leader. Det er rigtigt godt flyspil med avancerede krav til styring, flotte omgivelser og et godt adrenalinsus. Det er meget tæt på at være en fuldendt oplevelse.

For alle dem, der ikke har helt samme interesse, er der her mulighed for at bruge en masse timer på gedigen action i luften. Man kan dog blive meget træt af de altoverskyggende radiomeddelelser, som enhver mission indeholder. Så har man mod på at kaste sig ud i tjansen som en ægte TopGun og blive en hel nations helt, har man her muligheden i spillet Ace Combat: Squadron Leader.
Gameplay:9.0
Grafik:9.0
Online:
Holdbarhed:8.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.