Spillets historie er ganske simpel, et ekspeditionshold ledet af Charles Bishop Weyland er draget til en fjern planet ved navn BG-386. Her finder de en meget gammel pyramide, der viser sig at indeholde noget mere ekstraordinært, end man typisk finder i pyramider i det gamle Egypten, nemlig et ynglested for Aliens.
Hermed er scenen sat til en historie, der kan spilles trevejs, det betyder, at samme historie er delt op i tre dele, en for hver af spillets tre arter. Man kan indtage rollen som Colonial Marines, spille som Predator og endelig kan man få lov at være et af de mest frygtede film monstre nogen sinde, nemlig Aliens.
Spiller man som Colonial Marines, er man den jagede, stemningen er i top, man er nede i små korridorer og snævre grotter, udstyret med sin lommelygte skal man klare missioner og samtidig være på skarpt udkig efter Aliens, som kan komme fra alle sider. Man er udover lommelygten udstyret med en sensor, der udgiver et lille bip samt en meterafstand, når der er Aliens i området. Det får virkelig pulsen op, når der pludselig kommer bip fra begge sider, der indikerer, at der er Aliens på vej. Det samme gør det, når man febrilsk sigter rundt i mørket med sin lommelygte for at få lyskeglen til at ramme den Alien, man kan høre kravle rundt på væggen et sted, det er noget, der kan få det til at gibbe helt i en, og det er virkelig med til at bringe stemningen tilbage fra de gamle Alien film. Til at bekæmpe Aliens og Predators har man forskellige våben, som inkluderer blandt andet en shotgun og en flammekaster, man har selvfølgelig også sin betroede pulse riffle, som vi kender det fra Alien filmene, et våben man nemt kommer til at elske, såfremt man bare er en smule bekendt med Alien filmene.
Indtager man Alienrollen starter man med at bryde ud af et laboratorium, hvor man holdes fanget af menneskene. Som Alien kan man kravle rundt i ventilationsskakter, på vægge og på lofter, alt imens man bevæger sig frem i ly af mørket for at undgå at blive opdaget. Man er fjenden i mørket, og spiller man efter det, får man en fed spiloplevelse, da man f.eks. kan sidde oppe i loftet, mens fjenden bevæger sig rundt nedenunder. Her kan man så ved hjælp af sine Alienegenskaber lokke fjenden hen til en, hvorefter man kan lave et voldsomt angreb, hvor man på de mest grusomme måder får taget livet fra fjenden. Man er som Alien ikke udstyret med andre våben end ens kløer og evnen til at bide hovedet af fjenden, derudover kan man med sin hale smadre loftslamper og lysstofrør, hvilket giver en fordel overfor fjenden, da man på den måde kan snige sig ind på dem i ly af mørket.
Den sidste art man kan spille som er Predator, her handler det om stealth og taktik. For at komme gennem banerne uden en hær af Marine folk og Aliens, der jager en, skal man, når man støder på en gruppe fjender, sørger for at deres opmærksomhed afledes, hvorefter man kan flække dem midt over en efter en. Man kan her gøre brug af mange forskellige muligheder, man kan hoppe op på platforme i toppen af træerne og derfra gøre sig nærmest usynlig, herefter kan man gøre brug af sin distraktionsevne til at få fjenderne lokket væk fra deres gruppe, hvorefter man kan hoppe ned og hive dem fra hinanden. Desværre er der ikke helt frit spil, det er meget lineært, hvor man kan bevæge sig hen, og der er derfor ikke så mange forskellige måder, man kan overraske fjenden på. Det bliver desværre lidt kedeligt i længden at spille som Predator, da banerne som sagt er alt for linære til den type taktisk stealth spil.
Spillet indeholder også en multiplayerdel, der helt klart er en af forcerne ved spillet. Man kan spille som de tre arter i forskellige spil typer, der både byder på de traditionelle Deathmatch og Team Deathmatch. Udover de traditionelle spiltyper er der også nogle alternative spiltyper som Survivor, Infestation og Predator Hunt. Her skal især Survivormode fremhæves, her kan man spille sammen med op til 3 venner, hvor man skal gå bersærk som marinesoldater på bølger af angribende Aliens. Det er en fantastisk underholdene spiltype, der sammen med de andre onlinemuligheder giver spillet en langt holdbarhed.
Rent grafisk er Aliens Vs. Predator ikke på niveau med de spil, der udgives til Playstation 3 for tiden, omgivelserne man bevæger sig rundt i, hvad enten det er i de snævre gange eller de større landskaber, er ganske flotte men bliver dog aldrig rigtig overbevisende. Karaktermodeller har en del animationsfejl og en lav detaljegrad, dog er Alienarten stort set uden fejl og ganske imponerende animeret.
Spillets lydside er derimod ganske imponerende, udviklerne har virkelig kræset for dette område, hvilket har resulteret i en stærk lydside, hvor lydeffekterne fra de forskellige arter er ganske imponerende, lyden fra våbnene ligeså og ikke mindst et soundtrack, der sørger for at holde en uhyggelig stemning gennem spillet.
Aliens vs. Predator er ikke en FPS titel, der kan sammenlignes med de mest populær FPS titler for tiden, nemlig Battlefield Bad Company 2 og Call Of Duty Modern Warfare 2. Spillet er langt efter både når det angår grafik og styring, dog er spillet utroligt underholdene, det er faktisk så underholdene, at den lidt sløve styring og den ikke særlig polerede grafik hurtigt bliver glemt, når man bevæger sig igennem de stemningsfulde passager i spillet.
Spillet er lavet som et remake af det gamle spil, og her gør spillet det helt suverænt, stemningen er ramt præcis, som den skal, hvilket en stærk lydside også er medvirkende til. Da spillet indeholder 3 forskellige singleplayerdele, der hver tager ca. 4 timer at gennemføre, og derudover indeholder en meget underholdene multiplayerdel, har spillet en solid holdbarhed. Kan man se bort fra den upolerede grafik og den til tider træge styring, har man her fat i en rigtig solid titel, der henvender sig til både fans af serien og nye interesserede, og man skal ikke kigge sig om andetsteds for at finde sin næste FPS titel.
Facebook
Twitter
