Jeg havde faktisk aldrig troet, at jeg skulle spille noget så, på papiret, kedeligt som en bussimulator. Men selv om det på mange områder ikke kan måle sig med tidens større spil, var det faktisk underligt fængende i kortere perioder.
Når man starter Bus Simulator op, bliver man budt velkommen af en usædvanlig entusiastisk kvinde, som guider dig igennem spillets træningsbaner. Kort efter bliver man sluppet løs i sin første bus, en mindre Mercedes-Benz Citaro K og man finder hurtigt ud af, at det måske ikke er så nemt at være buschauffør.
Man kører rundt af nogle ruter i en fiktiv by, hvor man skal hente og aflevere passagerer ved diverse stoppesteder, man skal overholde køreplanen, udskrive billetter og ikke mindst holde styr på passagererne, som nogle gange er ganske umulige at have med at gøre.
Hvis man troede at Bus Simulator var et spil man kunne slappe af med, så tager man fejl. Man bliver hele tiden stresset af ens GPS, hvor tiden tæller ned og går den i minus, er man kommet efter køreplanen og passagererne begynder at brokke sig. Ens kørsel bliver også konstant vurderet; om man rammer kantstenen, overholder færdselsreglerne, køre flydende og roligt så passagererne er trygge og - ikke mindst, hvor godt har man altså overholder køreplanen.
I cockpittet bag rattet i bussen er der et utal af knapper. Bus Simulator har været ude på PC (under navnet Bus Simulator 18) i noget tid og transformationen fra mus og keyboard til joypad, er ikke gået voldsomt godt. Der er kluntet at bruge de mange knapper i bussen, hvor man kan tænde for lyset (både på bussen men også ved førersædet og hos passagererne), bruge vinduesviskerne, kører handicaprampen ud så passagerer i kørestol kan komme med - og så naturligvis åbne og lukke dørene og betjene computeren som skriver billetter ud. Man skal i øvrigt også huske at give byttepenge tilbage - og jo mere man fumler med tingene, jo længere kommer man bagud i køreplanen.
Man får hurtigt et had/kærlighedsforhold til passagererne. De er med til at man tjener penge, men er også grunden til at man bliver forsinket - og så bliver de tilmed også sure over det. Man skal med jævne mellemrum bede passagerer om at skrue ned for deres musik, som kan genere andre i bussen, man skal bede dem om at gå væk fra dørene så man kan lukke dem og efter at have gennemført en rute, og bussen er tømt for passagerer, skal man samle affald op efter dem.
Efterhånden som man gennemfører ruter, kan man ansætte nye chauffører og sætte dem til at køre ruter som man selv har lavet og man får adgang til nye busser fra Setra, MAN og Iveco. Man skal nemlig ikke blot køre bus, man skal drive en virksomhed og udbrede den offentlig transport i byen - og samtidig tjene penge på det.
Grafikken i Bus Simulator er ikke køn. Bortset fra busserne og interiøret i dem, som ser ganske fint ud, ligner grafikken noget fra et 4-5 år gammelt spil. Omgivelserne, passagererne og de andre biler og lastbiler i byen, er meget simple. Man har forsøgt at pifte grafikken op med nogle noget pænt overdrevne lyseffekter, men det hjælper ikke - det bliver nærmest bare pinligt.
Bus Simulator udkom til PC for over 1 år siden og konverteringen til PlayStation 4 er som sådan gået fint. Betjeningen af de mange knapper i bussen er dog for kompliceret med en DualShock kontroller, men det har man forsøgt at afhjælpe ved et “Action Wheel”, som er en cirkulær menu man kan få frem, hvor en del af knap-funktionerne ligger. Den virker som sådan fint, men det er blot ikke det der er meningen med en simulator, hvor alt gerne skulle være så realistisk som muligt.
Når alt kommer til alt, så er Bus Simulator er en fin simulator og det kan i kortere perioder være mere underholdende, men også mere stressende, end man lige skulle tro ved første øjekast. Den ringe grafik kan dog være svær at abstrahere fra, men hvis du går rundt med en lille buschauffør i maven, så kunne Bus Simulator godt være noget for dig.
Bemærk: Vi har ikke haft mulighed for at afprøve multiplayer delen, da vi ikke kunne finde nogen at spille med online i vores testperiode.
Facebook
Twitter
