Crash Twinsanity

Markedet oversvømmes med platformspil i øjeblikket, det testementeres af så store titler, som Sly 2, Ratchet & Clank 3, Jak III, Spyro: A Hero’s Tail og nu altså endnu et eventyr med Crash Bandicoot ved roret. Som du nok har bemærket er alle titlerne opfølgere til tidligere succeser og det er derfor med velbegrundet mistanke om trivielt gameplay og manglende fornyelse, der spreder sig blandt fans af platformer genren. Vi så dog i Sly 2, at det stadig er muligt at kreére et vidunderligt gameplay og gode fornyelser.

Crash Bandicoot fik sin første optræden på den gamle PlayStation og blev hurtigt en af frontfigurerne på Sony’s første konsol. Siden har den lille Crash været impliceret i adskillige efterfølgere og sågar en relativt succesfuld pendant til Mario Kart. Hans altoverskyggende nemesis Dr. Cortex, som var med i den seneste titel Crash Bandicoot: The Wrath of Cortex, er igen på krigsstien og forklæder sig denne gang som Crash’s søster, for at lure ham. Men noget går galt.

Crash og Dr. Cortex bliver opsøgt af nogle blå rumvæsenfugle fra en anden dimension og Cortex må til stor frustration se sin hjerne blive stjålet. De giver de to ærkefjender lejlighed til at slå sig sammen, for at klare den nye fare.

Gameplay Der bliver lagt op til, at de to karakterer skal til at arbejde sammen og hjælpe hinanden for at løse opgaver og det har givet udvikleren god mulighed, for at finde på nye og sjove måder at løse opgaver på. Hvor god en idé det end har været, da Traveller’s Tales sad ved tegnebordet, så har det i praksis ikke taget sig lige så godt ud, som det må have gjort i teorien.

Eksempelvis giver Crash og Cortex sig belejligvis til at tumle rundt i en hæftig slåskamp, når der bliver brug for det, som f.eks. når der skal trilles ned af lange ramper. Oftest render du dog rundt med Crash alene. I nogle tilfælde får du dog mulighed for at tage Cortex i hånden og bruge ham som våben, kasteskyts eller som nævnt til at trille med.

Mange af opgaverne man kommer ud for er naturligvis designet med samarbejde i tankerne. Bl.a. får Cortex en bikube på hovedet og må famle sig frem i en forhindringsbane, mens du som Crash skal fjerne forhindringer på hans vej og sikre, at han ikke kommer til skade. Her finder du et af irritationsmomenterne, som nemt kunne have været undgået ved lidt grundigere design. Hvis Cortex kommer til skade, og det vil han komme til rigtig mange gange, skal du starte helt forfra, som forventet. Men problemet ligger i, at du bliver tvangsindlagt til at se samme mellemsekvens igen og igen.. og igen og igen, uden chance for at klikke sig videre.

Udfordringen ligger i at undgå at ramme TNT kasserne og lande rigtigt når du hopper. Og mange gange bliver du jagtet af alt muligt, eksempelvis kæmpe boremaskiner. Her skal du nå forbi en masse forhindringer, inden du bliver indhentet, hvilket kan kræve en del forsøg før det lykkes. Det kan være ret svært at gennemføre nogle af udfordringerne, men da man i teorien er udødelig, vil man på et tidspunkt overvinde opgaven. Man har stadig en række live man kan tåle at miste, men når man nul, skal man starte forfra, fra et checkpoint og får altså herefter nogle liv tilbage.

Kameravinklen er endnu et irritationsmoment og viser dig ofte nogle underlige vinkler. Med højre analogstick kan du selv manøvrere kameraet hen i den mest brugbare vinkel. Desværre forbliver kameravinklen ikke i denne position, men bliver automatisk guidet hen i de vinkler udvikleren mener du skal se. Det gør det nogle gange sværere end det burde være, at ramme de platforme du forsøger at hoppe hen på.


Banedesignet er for det meste meget simpelt, med alt for få muligheder for udforskning. Men det byder på mange underholdende udfordringer. Forduden at følge historiens gang og de lineære handlinger, kan du smadre kasser og opsøge skjulte steder for at finde æbler, der ved 100 indsamlede stykker giver et ekstra liv. Du kan desuden også søge efter ædelsten, for at få låse op for extras.

Grafik
Grafiksiden er indhyllet i klare farvefyldte og ganske flotte scener, der er typisk for en Crash Bandicoot titel. Karaktererne er ganske godt opbygget og har nogle gode animationer. Selv de store bosskarakterer har en flydende animation, der ser ret imponerende ud.

Enkelte fejl, som framedrop og clippingfejl, hvor man nogle steder kan komme til at sidde fast i objekter i omgivelserne opstår ind imellem, men er ikke et overordnet irritationsmoment. Generelt er grafikken ret middelmådig, sammenlignet med andre udgivelser i øjeblikket.

Lyd
Musikken leveres af en gruppe kaldet Spiralmouth og passer forrygende ind i spillets ånd. Det er forfriskende spilopmageragtigt, som udføres acapella, altså med en masse ”duh-duh” og ”nah-nah” lyde. Vivendi Universal har endda lagt musikken til gratis download på deres site. Soundtracket er forbavsende godt til at sætte én i et godt humør og du kan faktisk få et ret godt indtryk af spillet, ved at høre det igennem.

Soundtracket kan hentes gratis her (ca. 122mb)

Stemmeskuespillet er kendt for at være godt i Crash spillene. Crash selv har ikke de store monologer, men Dr. Neo Cortex har derimod en fortrinlig stemme, der passer perfekt til et ondt geni. Lydeffekterne er som man kan forvente af en platformer af denne type, med masser af ”boing” og ”bonk” lyde. Der er ikke de helt store overraskelser på den side.

Holdbarhed Spillet her har den fordel, at man trods manglen på en multiplayerfunktion, ikke behøver at sidde med controllere for at have det fornøjeligt. Det er næsten sjovere at se på en anden spille gennem banerne og dumme sig, end selv være den der falder i vandet samme sted igen og igen.

Spillets features er begrænsede hvad genspilsværdien angår. Hvis man først har gennemført historien, er der kun ædelstenene tilbage, som man kan søge efter rundt om på banerne og det er en meget begrænset fornøjelse.

Overall
Humoren er trækplasteret i Crash Twinsanity. Uden de sjove lyde og kommentarer fra Cortex og uden Crash’s ansigtsudtryk, ville spillet være langt under middel. Med den meget store konkurrence i genren her op til jul, må vi indrømme, at der er bedre alternativer i sigte. Vi må også konstatere, at Crash savner alvorlig fornyelse, hvis han skal overleve endnu en udgivelse.