Fire måneder skulle der gå, fra CD Projekt Reds katastrofale lancering af deres længe ventede Cyberpunk univers, til den store pakke med lappegrej dukkede op. Patch 1.2 er den der skulle gøre det. Fikse det hele og få spillet frem til den forfatning det skulle have været i, da det blev udgivet den 10. december sidste år. Og stor er den. Patchen. 44GB, mere end mange fulde spil fylder, og en liste over fikses der er så lang, at man ikke orker at gå den igennem. Hundredvis af rettelser er det blevet til, og mit første indtryk da jeg fyrede op for spillet på PlayStation 5 er da også, at detaljegraden har fået sig et boost. Night City er blevet mere detaljeret, flottere og lidt mere levende - selvom du stadig kan møde helt tomme og øde områder, der helt klart virker som om det var meningen der skulle være noget i.
Jeg har ikke været igennem det fulde eventyr igen, men jeg oplever markant færre fejl og nedbrud, selvom det på ingen måde er en fejlfri affære. Der er stadig mystiske glitches rundt omkring, og der er også allerede fora der bugner af eksempler på helt nye fejl der er opstået efter patchen. Så det er altså to skridt frem og et tilbage. Ikke godt nok.
Endnu værre er det på PlayStation 4. Selvom jeg faktisk synes frameraten umiddelbart virkede lidt bedre i køresektioner, hvor jeg før blev decideret køresyg, er det stadig tæt på umuligt at styre gennem byens gader på ædruelig vis. Og helt skævt er det når du skal kæmpe. Det er fuldstændig tilfældigt om du rammer noget som helst, medmindre du vader helt op i fjæset på folk med en shotgun, og der er hak og forvirrende spring, hele tiden, fordi spillet kæmper med at loade assets ind i tide.
Personligt har jeg mistet troen på, at det her spil nogensinde kommer til at fungere fornuftigt til den gamle generation af konsoller. Det er tydeligvis svært nok for CD Projekt Red at få det til at køre fornuftigt på den nye generation. Der skulle lande en fuld PlayStation 5 version senere i år, og man kan håbe at det er den der reelt gør spillet færdigt, men indtil den kommer, er det stadig min anbefaling at vente - der er for mange frustrerende fejl og mangler endnu, og Patch 1.2 er desværre ikke den der løser sagerne, sin enorme størrelse til trods.
Historien og universet er stadig værd at vente på, men der er så mange huller i osten, at det vil være synd og skam at brænde forventningerne af på i den nuværende tilstand - hvis de ikke allerede er røget. Der kommer til at gå lang tid, før CD Projekt Red kommer sig, kommer på forkant, og først der kan de måske vinde noget af tilliden tilbage - og sikkert kun med et hav af gratis DLC'er, som vi har set det med andre fejlslagne spillanceringer. Mange vil næppe stige på igen, men nye kan komme til, hvis en genlancering håndteres ordentligt. Og man må da håbe at nogen har lært noget af denne misere. CD Projekt Red har i hvert fald travlt med at fortælle om deres planer for omstruktureringer og nye strategier. Men når der arbejdes på det plan ved man, at der går lang tid før noget godt skinner igennem på skærmene hjemme i stuen.
Vi har nu valgt at give en karakter. Historien og universet er stadig sublim, men det er umuligt at se igennem fingre med de mange fejl, og den manglende evne til at rette op på dem indenfor rimelig tid. Og til PlayStation 4 er det stadig stort set uantageligt - det vil i hvert fald kræve virkelig meget tålmodighed og overskud at kæmpe sig igennem. Så hvis du orker det, skal du vente til du kan få en PlayStation 5 og den dertilhørende udgave af spillet. Og så må fremtiden vise om CD Projekt Red formår at opbygge og udbygge universet fra den ruin de selv har skabt.
Læs vores oprindelige anmeldelse her:
Du kan stadig købe Cyberpunk 2077 på disk i butikker, men fra den 18. december kan du ikke længere købe spillet digitalt på PlayStation Store. Sony har trukket spillet tilbage og tilbyder fuld refundering, tilsyneladende på opfordring fra CD Projekt Red selv, der dog lover at understøtte, patche og videreudvikle spillet, for alle dem der holder ved. Den foreløbige kulmination på en af de mest spektakulære spiludgivelser jeg nogensinde har oplevet.
Det er mærkeligt at skulle anmelde et spil, der på ingen måde er færdigt og nu end ikke kan købes digitalt mere. Jeg har selv været med på hype-toget, og glædet mig voldsomt til at begive mig ud i den fremtidsdystopi, CD Projekt Red (CDPR) har knoklet på i snart et årti. Med rod i en teenagefascination af såvel rollespil som cyberpunk universet, har jeg pløjet alt fra William Gibson igennem, og suppleret med utallige ligesindede forfattere gennem årene.
Og nu skulle jeg få lov til at træde ind i en interaktiv udgave af den verden, udviklet af firmaet bag The Witcher III og i samarbejde med manden bag det oprindelige rollespil, Mike Pondsmith. En vinderkombination, der kun er blevet bekræftet af de enorme mængder omhyggeligt orkestreret PR som CDPR har skruet sammen op til launch. Med alle greb har spilverdenen fået serveret visionen og drømmen på så forbilledlig vis, at spillet har indtjent alle udviklings- og markedsføringsomkostninger allerede inden udgivelsen, gennem historiske 8 millioner forudbestillinger!
Omhyggeligt producerede glansbilleder og den ene fantastiske overskrift efter den anden, fik overbevist alle om, at det her ville blive et af de helt store spil. En redefinition af åbne verdener, med frihed til at vælge og direkte konsekvenser af de valg. En levende organisme du kunne påvirke, men levede i sig selv uden om dig. Et rollespil efter Mike Pondsmiths vision bragt til live - ikke kun i fantasien, men på din tv-skærm.
Medierne har ædt det hele råt, fanskarerne er vokset, har forsvaret og hypet med, og enhver mulig skepsis er blevet kvalt i massejubel over det der nu ville åbenbare sig. Selv da den tidlige embargo lettede og medierne bragte anmeldelser af en PC version de ikke engang måtte vise egne klip fra, holdt ballonen luften - alle meldte om virkelig mange fejl, men var blevet sat i udsigt at disse ville blive fikset i en day 1 patch, så de lod det passere og beskrev endnu engang den smukke vision.
Men så fik vi alle adgang, downloadede både day 0, day 1 og day 7 patches - og måtte langsomt men sikkert sande, at det vi havde fået ikke stod til at lappe. Der er så mange grundlæggende fejl og mangler i spillet, at det ganske enkelt bare slet ikke er i nærheden af færdigt. CDPR undskyldte, lovede kommende rettelser, men har nu selv smidt håndklædet i ringen og tilbudt fuld refundering - og lover at de værste fejl vil blive rettet med to store patches i januar og februar. 2-3 måneder efter den officielle udgivelsesdato.
Det er en meget lang intro til en anmeldelse, men det er også det mest absurde forløb jeg har set i spilverdenen længe - hvis ikke nogensinde. Jeg troede at Biowares Anthem historie var topmålet, men det her overgår den med længder. Og inden du læser videre, kan jeg lige så godt med det samme sige, at du IKKE skal købe Cyberpunk 2077. Ikke nu. Vent til det er færdigt. Vi skal nok prøve at holde dig orienteret om hvornår det måtte være. Og ikke når CDPR siger det, men når vi selv har spillet os igennem noget, der kan accepteres som et færdigt spil.
Lad os begynde med det gode. Det der faktisk fungerer, og endda til et punkt hvor det har båret mig hele vejen igennem et ellers helt uantageligt kvalitetsniveau: Historien. Cyberpunk er jo en veletableret dystopi, og det er tydeligt at CDPR har læst deres bagkatalog. Der er tider i spillet, hvor det føles fuldstændig som at være i en William Gibson roman, hvor du drøner rundt i cyberspace og bryder gennem sort is, mens du interagerer med digitale entiteter, der er kopier af engang levende mennesker. Der er så meget substans i universet og fortællingen, og selve plotsporet du følger i hovedhistorien, er skruet sammen som en bedre sci-fi film - endda med Keanu Reeves i en prominent hovedrolle.
Hovedrollen har du naturligvis. Du er V - og det er stort set hvad der er defineret fra starten af spillet. Herfra kan du selv bygge på, fra køn, udseende og baggrund, til evner og personlighed. Udseende kan du fifle med i en forholdsvis omfattende editor, fuld af presets. Det vil sige du kan vælge øjne, ører, næse, hår, hud, make-up og tatoveringer - sågar kønsorganer, hvilket naturligvis har fået en del opmærksomhed, men reelt ikke er specielt interessant. Bortset fra når spillets teknisk sørgelige forfatning lader din ekstra store diller hænge ud af bukserne på åben gade...hvilket heldigvis ikke lader til at have indflydelse på din Street Cred.
Inden du tager den vigtige beslutning om du skal have kønsorganer og i så fald hvilke, skal du vælge din baggrund. Der er tre forskellige at vælge imellem - Nomad, Street Kid og Corporate. Nomads er nomadefolk, der bor på landet og vægter frihed og familie over alt andet. De holder sig for sig selv, og begiver sig ikke frivilligt ind til Night City. Street Kids er vokset op på Night Citys gader, med de mange bank og ar det medfører, men også med en god portion fanden-i-voldskhed, og et stort netværk af folk der kan få ting til at ske på gadeplan. Corpos er overklassen - dem der arbejder i de store og enormt magtfulde megavirksomheder, og vægter magt, karriere og hierarki. Ikke så meget medfølelse eller sammenhold - hverken med egne eller andre.
Den største forskel dit valg af baggrund gør, er i den første lille times intro til spillet. Du starter nemlig vidt forskellige steder, omgivet af vidt forskellige mennesker, alt efter hvor du vælger at komme fra. Jeg prøvede Street Kid og Corpo af, og de ligger i hver sin ende af samfundsskalaen, hvilket giver en ret interessant tur fra top til bund i Night City. Ret hurtigt kommer du dog ind på samme hovedspor, forskellen bliver mere subtil, og du kan reelt forme din retning som du har lyst. I min gennemspilning som Street Kid endte jeg for eksempel med at slå mig ned på landet, med min smækre Nomad kæreste. Det samme gælder når det kommer til dine evner. Cyberpunk er et vaskeægte rollespil, med et hav af håndtag du kan skrue på i din udvikling. Du starter med en lille håndfuld Attribute points, som du kan fordele mellem fem kerne attributter - Body, Reflexes, Intelligence, Technical Ability og Cool.
Hver attribut giver dig en række evner, hovedparten passive - det vil sige de stiger i niveau når du bruger dem - for eksempel ved at skyde med din pistol. De kan dog kun stige til det niveau din attribut er på, så du skal hele tiden vælge hvor du kan få mest ud af dine point, alt efter din spillestil. Ud over Attribute Points optjener du også Perk Points. For hver attribut er der et hav af evner du kan udbygge, så du skader mere med gevær, kan løbe hurtigere, bære mere eller lave hurtigere hacks. En forholdsvis uoverskuelig omgang, men også det der gør det muligt for dig løbende at ændre kurs og give dig selv muligheder i en ny retning.
Jeg havde for eksempel tænkt mig at være en snedig lille hacker, men endte med at være den skydegale type, hvilket systemet let lader mig ændre, bare ved at begynde at opbygge mine reflekser og tekniske kunnen. Og det er faktisk ret fedt, selvom jeg endnu mangler en gennemspilning med en ny karakter, for at se hvor stor indflydelse de valg reelt har. I virkeligheden handler det primært om, at du kan støtte op om din spillestil, uanset om du er typen der skyder alt og alle, eller den der hellere vil hacke dig ind i sikkerhedssystemer og snige dig omkring.
Lige meget hvilken vej du vælger, er der spilmekanikker der understøtter det. Her er det hele fra Watch Dogs, der lader dig hacke enhver dingenot, inklusive mennesker, der i denne verden næsten består af mere tech end væv. Du kan overtage kanoner, se gennem kameraer, brænde folks hjerner af eller bare tømme deres bankkonto, og der er en stor tilfredsstillelse i, at pille en bandes hjemmebane fra hinanden på denne måde, selvom stealth som udgangspunkt er ret svært i første person.
Her er også et overflødighedshorn af våben, så du kan vælge dit værktøj som du lyster. Fra snipere til shotguns, kan du vælge at servere kugler på afstand eller helt personligt. Og du kan også vælge sværd og de skræmmende Mantis Blades, der er underarmslange knive, opereret direkte ind i dit skelet - en voldsom og voldelig fremskrivning af knivene fra Assassins Creed. Nærkamp er en smule klodset, men kan selv med de bare næver være ret fedt, når du får landet noget rigtigt. Skydevåben er mere elegant, og fungerer generelt rigtig fedt - god fornemmelse, fornuftig præcision, stor forskel mellem de forskellige våbentyper. Det største problem for mig er, at sigtekorn generelt falder for meget i et med alt det andet i verdenen, så du nogle gange kan blive desorienteret.
Generelt foregår der helt usandsynlig meget i dit synsfelt. Ikke kun i den action du deltager i, men også i form af beskeder og info fra højre og venstre, og kombineret med en meget lille tekst og en total mangel på at lade noget som helst have forrang, ender det med at du ignorerer eller overser halvdelen af den information du får. Spillet skal nok selv samle de stumper op, der er essentielle for at du kan komme videre, men det virker alligevel mere forvirrende end nødvendigt.
Også når du kører GTA style rundt i den enorme by, kan det være svært at nyde udsigten. Eneste waypoint er et meget lille kort i øverste højre hjørne, som du næsten hele tiden skal kigge på, for ikke at misse et sving, hvilket er synd, for der er faktisk noget at nyde. Byen er imponerende, og der er mange forskellige kvarterer at turnere rundt i, alle med deres helt egen vibe og befolkning. Fra det reggae-agtige Pacifica til Chinatown, er der plads til alle etniciteter og typer af underholdning. Selvom sexindustrien tydeligvis har en meget fremtrædende rolle - også i fremtiden.
Overalt er der reklamer for, lad os kalde det erotiske produkter, og der er ikke meget overladt til fantasien. Heller ikke i de ret grafiske sexscener du kan og bliver kastet ud i gennem spillet. Den del har altid været ret tabubelagt i spilindustrien, men her er der ikke lagt fingre imellem. Det er ikke porno, men det er bestemt i den hardcore ende af hvad man ville se i en almindelig film. Så hvis du køber dig en dame eller en fyr, er det ikke bare en hoppende bil du ser, men en hel kavalkade af scener i første person du kommer igennem. Og selvom jeg egentlig ikke tænker at jeg er snerpet, virkede det lige lidt grænseoverskridende - jeg tog i hvert fald mig selv i lige at se mig omkring i stuen, for at sikre at ingen fulgte med.
På den anden side er der bestemt heller ikke lagt fingre imellem i forhold til volden. Der flyver arme og ben af folk og blodet sprøjter, når ikke der bare står flammer ud af øjnene på dem, mens du koger deres hjerne - så alt i alt er det bare med til at understøtte den voksne profil spillet bestemt har.
Desværre er spillet jo ikke færdigt. Langt fra. Faktisk er der så mange fejl, at det vidner om hvor stærk historien er, at jeg overhovedet er kommet igennem. Ud over de helt alvorlige, hvor spillet bare brager ned eller ikke gemmer din fremdrift, er der så mange mellemstore og mindre fejl, at jeg slet ikke kan nævne dem. Der er missioner der går i stå, fordi du pludselig ikke er i stand til at udløse næste step. Der er punkter hvor du sidder fast i omverdenen, for eksempel fordi din motorcykel ikke kan komme fri af en person du har kørt over. Der svæver mobiltelefoner, cigaretter og andre ting rundt på gader og stræder, uden den person der skulle holde tingene er at se. Der er folk der stikker ud af biler eller gennem døre. Lig der spræller rundt med arme og ben. Folk der går igennem dig, gentager deres replikker i det uendelige eller bare forsvinder ud i det blå. Der er biler på vejene, der ikke bevæger sig, og forsvinder hvis du kigger dig over skulderen. Og listen bliver ved.
Og så er jeg slet ikke nået til det der skulle være glasuren på det hele - den levende verden omkring dig. Der er næsten ingen folk på gaderne, og dem der er, virker helt blanke - du møder sågar kopier der vandrer rundt eller står ved siden af hinanden. Grafikken er også en blandet affære. Den veksler lige fra utroligt flot til næsten uantagelig. I det hele taget er det en meget upoleret omgang. Kun lydsporet virker rigtig fornuftigt, og er faktisk det eneste der giver fornemmelsen af liv i de tomme gader. Gode stemmer til personerne i plottet, fedt soundtrack og rigtig god ambient lyd. Men også på den front er der problemer. Nogle gange skifter filteret på en stemme pludselig, så det ikke længere lyder som om du taler med personen ved siden af dig, men gennem et højtaleranlæg eller en dårlig telefon. Midt i samtalen. Andre gange kommer der bare umotiverede talebider, der ikke har noget med det der sker i spillet at gøre.
Alle disse ting dukker op, selvom jeg har spillet på PlayStation 5 og efter tre patches. På PlayStation 4 er det endnu værre. Umiddelbart er forskellen meget lille, men frameraten er generelt så dårlig - efter sigende helt nede omkring 15 FPS nogle gange - at du næsten får kvalme af at se på skærmen. For slet ikke at tale om hvor umuligt det er at skyde nogen, eller bare køre lige i en bil. Desuden er det ikke sjældent at de grafiske detaljer loader alt for sent, så du skal vente 5-10 sekunder før du kan se hvad du kigger på. Men spillet er jo også trukket tilbage igen. Fordi alle har indrømmet, at det her spil bare slet ikke er færdigt. Der er et smukt skelet. En fed historie. Nogle seje karakterer. Rigtig fornuftige spilelementer, for både udvikling af din karakter og action-delen. Men det er kun et skelet. Dem der har prøvet spillet på en af de helt dyre PCer virker glade, men nævner at selv der er der mange fejl. På konsol er det helt uantageligt.
Jeg har spillet hele molevitten igennem, og det har taget mig lige over 30 timer - men jeg har også taget en god slat sidemissioner. Der er mange sidemissioner endnu, så hvis jeg ville kunne jeg sikkert bruge mindst lige så mange timer på at rydde ud i dem. Problemet er, at hvor det meste af kernehistorien faktisk kan gennemføres med rimeligt gode vibes, så går det først rigtig galt i den åbne verden. Det er her du virkelig støder på mange fejl og mangler. Igen - skelettet er der, og det er smukt. Resten halter eller mangler helt.
Om CDPR får lukket hullerne med de lovede patches i januar og februar kan jeg tvivle på. Mit bud er, at det primært vil være kritiske fejl de fokuserer på. Jeg sætter mere lid til den lovede PlayStation 5 version, der klogt nok ikke har fået en udgivelsesdato - bare næste år. Hvis altså ikke CDPR er blevet begravet i sagsanlæg, dårlig presse og nedslidte medarbejdere inden da. Men med 15 millioner solgte spil allerede, håber jeg inderligt at de får rettet op og udviklet den vision der tydeligvis ligger bag. Og med The Witcher III i baghovedet, giver det lidt ekstra på den side af vægtskålen. Men om de kan få folk ombord igen, efter denne absurde misære, kan jeg være mere i tvivl om.
Hvis dette havde været et preview på en kommende udgivelse, havde jeg været ellevild. Det er det ikke, og derfor er det svært at give en fornuftig karakter, for spillet er reelt ikke færdigt. Derfor har vi valgt at vente med en endelig bedømmelse, til vi får et endeligt spil. Faktum er, at som spillet er nu, skal du holde dig væk. Som minimum til de lovede patches kommer efter nytår, men i virkeligheden nok indtil PlayStation 5 versionen lander - og du har hørt vores vurdering af, hvorvidt den holder hvad den lover.
Facebook
Twitter
