Darkestville Castle

Anmeldt af: Christian Mortensen - 20. august 2020 - kl. 15:06
Del denne artikel:
0 0

Det klassiske point-and-click eventyr er ikke dødt endnu - og her er endnu et i genren. Darkestville Castle er en kærlig hyldest til klassikere som Monkey Island - læs anmeldelsen her.

Darkestville Castle er noget så usædvanligt som et point-and-click eventyr af den gode gamle skole. Det minder endda en del om klassikeren Monkey Island og det er bestemt en positiv ting - hvis du skulle være i tvivl.



Man spiller som dæmonen Cid, der som lille dæmon kom til byen Darkestville og siden dengang har han plaget byen med hans “drengestreger”. Han husker for eksempel selv med stor glæde tilbage på dengang, hvor han gav alle byens duer afføringsmiddel, heldigvis til stor irritation for byens beboere. Dog ser byens beboere ud til at leve med ham og de er faktisk ikke så bange for ham, som han egentlig selv gerne ville have.

Der er dog én beboer, Dan Teapot, som har fået nok af Cid. Han har sat sig for at stoppe for Cids terror af den lille by, men det går naturligvis ikke helt som planlagt for Dan Teapot og det er din opgave, at bevare Cids regime fra slottet i Darkestville.



Spillet er altså et helt klassisk point-and-click eventyr. Man bevæger en cursor rundt på skærmen, man interagerer med masser af ting i omgivelserne og man løser massevis af gåder og udfordringer. Som altid er historien det helt bærende element og den leveres med stor overbevisning af nogle stemmeskuespillere, som gør det rigtigt godt. Humoren leder med det samme tankerne hen på LucasArts klassikere og den er velplaceret og bliver leveret med god timing.

Darkestville Castle har været ude på PC siden 2017 og denne PlayStation 4 version er præcis det samme spil. Dog har udviklerne naturligvis indbygget en optimeret styring, som er skræddersyet til en controller og det er faktisk gået ret godt. Mange gange kan denne type spil være noget bøvl at spille med en controller, men det fungerer faktisk fint her. Hatten af for det.



Grafikken er håndtegnet og animationerne er sjove og tegneserieagtige. Dog er stilen ikke lige min kop te og jeg havde lidt svært ved at elske stilen. Noget andet jeg havde lidt svært ved at se gennem fingre med var lidt stavefejl i underteksterne - det er ikke noget som ødelægger spillet, men giver et indtryk af sjusk.

Darksetville Castle genopfinder ikke den klassiske point-and-click genre, men det er en kærlig hyldest til spil som Monkey Island, Day of the Tentacle og Full Throttle. Hvis du ikke har noget imod at klø dig selv i håret af og til, fordi en del af spillets puzzles er direkte ulogiske, så er Darkestville Castle er fint lille og hyggeligt spil for fans af genren.

Darkestville Castle koster 109 kr. på PlayStation Store og det er en ganske fin pris for et spil som det her.
+ God og velplaceret humor, stemmeskuespillerne gør det fremragende, klassisk point-and-click gameplay
Nogle puzzles kan være for ulogiske
Gameplay:7.5
Grafik:7.0
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.