DiRT 5 er en god gammeldags arkaderacer. Karrieredelen er spillets hjerte og her tager man rollen som en ung up-and-coming racerkører, der kommer i den professionelle racerkører AJ’s skole, hvor man bliver kastet ud i en lang række forskellige løb. Af en eller anden årsag, har man hyret YouTube kanalen Donut Media til at drive historien fremad, hvilket desværre betyder at dialogen er pinlig og med en meget påtaget “smart i en fart” attitude. Det fungerer slet ikke for mig - jeg er muligvis for gammel.
Løbene varierer fra punkt-til-punkt off-road løb, over løb i meget klippeagtigt terræn hvor man nærmest klatre afsted, og til Gymkhana show-off events hvor tricks, powerslides og donuts er det vigtigste. Disse løb er fordelt ud over mere end 70 baner placeret 10 forskellige steder i verden og man kommer til at køre i biler fra 13 forskellige klasser. Bilerne spænder fra små lette buggies over klassiske rallybiler til store off-road trucks. Disse låses op efterhånden som man stiger i level og får penge nok til at købe dem - og hvis man har lyst, kan man lege med en ganske omfattende editor, hvor man kan lakere dem som man vil og klistre dem ind i sponsorlogoer og andet sjovt.
Hvert løb i karrieredelen har tre udfordringer man kan gå efter. Det kan for eksempel være at lave fem overhalinger, køre 80 km/t i 10 sekunder, overhale 5 gange mens man drifter, ligge i spidsen for løbet i 100 sekunder eller overhale to modstandere inden for 10 sekunder. Disse udfordringer er isoleret set en god idé, for de giver noget variation til løbene, men nogle gange kræver det faktisk, at man skal vente på ens modstandere, hvis man skal kunne opfylde dem og det er lidt fjollet i et racerspil. Faktisk betyder det ikke så meget for ens fremdrift i karrieredelen om man vinder løb eller ej - så det er lidt underligt; et racerspil, hvor det ikke nødvendigvis gælder om at vinde? Jeg forstår det ikke helt.
Ud over karriererdelen, så byder DiRT 5 på en arcadedel hvor man vælger baner, bil og så er det afsted. Endelig er der multiplayer, hvor man kan spille offline i splitscreen for op til fire spillere, diverse online løb og nogle ganske fine spiltyper i Party Mode. Online delen er ret sparsom; der er for eksempel ingen lobbyer, man kan ikke vælge hvilke biler man vil køre i og hvilke baner man vil køre på og det hele føles lidt for tyndbenet.
Endelig er der Playgrounds. Her kan man bygge ens egne arena levels, uploade dem så andre kan spille dem og man kan naturligvis også hygge sig med at spille andre spilleres baner. Det er ikke specielt nemt at lave de her baner og jeg skal være ærlig og sige, at jeg havde simpelthen ikke tålmodighed til at lave mine baner færdige - det kræver noget arbejde. Derfor er det også ekstra imponerende, når man ser hvad andre gamere har lavet.
Styringen er meget arkade-præget, bilerne understyrer en smule og man kan let smide dem ind i en powerslide - og slippe godt afsted med det. Dog er styringen ikke præcis nok til de forskellige Gymkhana events, hvor man skal udføre massevis af tricks og lignende, så disse events kan desværre blive ret frustrerende.
Grafikken i DiRT 5 er ganske fin, specielt omgivelserne ser godt ud og fartfornemmelsen er fin. Menuerne er fyldt med farver og der er lige så meget “smart i en fart-hed” over dem, som der er i YouTube værterne i karrieredelen. Lydsiden er fin med godkendte lydeffekter og et middelmådigt soundtrack.
Med en tynd multiplayer og en lidt for omstændig baner editor, så er DiRT 5 en skuffende omgang. Der er gået alt for meget arkade i den og det er ikke engang voldsomt underholdende. DiRT 5 har virkelig ikke noget med resten af serien at gøre og jeg ved ærligt talt ikke hvad Codemasters har tænkt på da det valgte at lave det her spil. Der kunne næsten lige så godt have heddet Onrush 2, men da Onrush solgte ret skidt, så klistrede man et DiRT 5 logo på det her i stedet for og sendte det ud af døren. Det er synd, at misbruge DiRT navnet på den her måde.
Facebook
Twitter
