Spillet er bygget op omkring handlinger, hvilket betyder, at du selv har mulighed for at bestemme, hvordan historien skal udfolde sig - man skal løbende træffe valg, som spillet skrider frem. Disse valg kan have en stor eller mindre betydning for, hvordan spillet udfolder sig, f.eks. kan man ved at tale med en person i byen efterfølgende modtage et brev fra ham, hvor han beskriver et problem, han ønsker løst. Valgene foretages under dialoger, hvor man med dialoghjulet, som man også kender fra Mass Effect 2, kan vælge, hvad man vil svare til de personer, man er i dialog med. De forskellige muligheder man har, er som noget nyt illustreret med et piktogram, der viser, om det svar man giver, er positivt stemt (illustreret med en grøn kvist) eller negativt stemt (illustreret via røde krydsede klinger). På samme måde er flirtmuligheden illustreret med et hjerte, dette er en super tilføjelse, da udfaldet i rollespil ofte kan ende i en anden retning, end den man ønskede, da man valgte en specifik sætning. Udover at skulle tænke på, hvordan de valg, man tager, påvirker Hawke, skal man også tænke på, hvilke karakterer, man har i sit slæng, når der træffes valg. Det kan f.eks. føre til mistillid, hvis man har en bestemt karakter med sig på bestemte missioner, som vedkommende er modstander af.
Slænget, der følger én rundt i og omkring Kirkwall, er en vigtig del af spillet, man møder løbende de forskellige karakterer, som spillet udfolder sig, nogle slutter sig automatisk til en, mens man skal udføre bestemt missioner, før andre bliver en del af ens slæng. De forskellige karakterer, man møder i spillet, er alle sammen interessante og spændende individer. Det er nok ikke dem alle sammen, man bryder sig om ved første øjekast, men som spillet forløber, og man igennem missioner lærer dem bedre at kende og får indsigt i deres frygt, tvivl og had, får man øjnene op for dem som individer, hvilket gør, at det er en fornøjelse at følge de enkelte karakterers historie udfolde sig gennem fortællingen. Ens slæng er vigtigt i mere end en forstand, de er vigtige i den forstand, at de - jo større tillid de får til en - kan hjælpe en i forskellige dialoger. Her kan man drage nytte af deres specialistviden indenfor forskellige områder, og på den måde kan man få det bedst mulige resultat ud af en dialog, derudover er ens slæng også vigtigt, når der skal kæmpes kampe, både mod almindelige fjender og større bosser.
Kampsystemet i Dragon Age II er en god blanding mellem rollespil og actionspil. Man styrer sin karakter rundt med venstre analog pind, mens man affyrer sit standardangreb ved et tryk på X-knappen. På de resterende tre playstation-knapper kan man aktivere forskellige specialangreb og trylleformularer, som man løbende åbner op for i såkaldte skill-trees, som jeg vil komme ind på senere. Man kan under kampene vælge at styre en hvilken som helst karakter, man har lyst til samtidig med, at man kan udstikke ordrer til de andre i slænget, som f.eks. at få sin mage til at gå i læ bag en stensøjle, hvorfra han/hun kan affyre alle sine magiske angreb eller få sin warrior til at forsvare slængets mage, således at man ikke mister en af medlemmerne i kamp. Alt dette bidrager til en meget taktisk spiloplevelse, der dog fortsat er så ligetil, at selv en helt uerfaren rollespilsspiller kan gå i lag med spillet uden problemer.
I stort set alle andre rollespil er opgradering af forskellige egenskaber og evner en stor del af spillet, og Dragon Age II er ingen undtagelse. Man optjener eXperience Points, når man fuldfører missioner og vinder kampe, disse XP point akkumuleres, og når der er samlet nok point sammen, stiger man i level. For hvert level man stiger, kan man tildele hver karakter i slænget tre færdighedspoint på områder som styrke, helbred, magi osv. Her skal man selvfølgelig tage højde for, hvilke point man tildeler til de forskellige karakterer, da det er mest fordelagtigt at have et balanceret hold, når de store bosser skal nedkæmpes. Udover de tre færdighedspoint får man for hvert level også mulighed for at udbygge de forskellige karakterers skill trees (direkte oversat færdighedstræer). Her kan man give de forskellige karakterer forskellige færdigheder, f.eks. kan man give sin warrior mulighed for at udføre angreb, der rammer flere fjender på en gang, eller give sin mage mulighed for at heale de andre i slænget under kamp eller fryse fjenderne til, så de ikke kan angribe. Systemet med færdighedstræerne fungerer upåklageligt, og man kan bruge en pæn mængde tid på at sætte sig ind i de forskellige færdighedstræer og finde ud af, hvordan man vil udbygge sit slængs færdigheder for at opnå den kamptaktik, der passer bedst til ens spillestil.
Udstyr fylder også meget i spillet - her kan man udstyre Hawke fra top til tå med forskellige rustninger, våben og skjold, derudover kan man udstyre ham med medaljoner, ringe og andre accessories, som gør, at han ser smart ud, og at hans færdigheder bliver forbedret en smule. Man kan købe de forskellige dele rundt omkring hos alverdens krejlere i og omkring Kirkwall, men man kan også samle udstyr op efter slagne fjender og på den måde være selvforsynende. Personerne i Hawkes følge kan også udstyres med forskelligt udstyr, dog er der her en begrænsning, således at de kun kan udstyres med våben og accessories, og deres rustninger kan kun opgraderes ved at finde specifikke dele rundt omkring i spillet. Det er en negativ udvikling, at man simplificerer så vigtig en del af rollespilsgenren, da det gør, at ens fokus på ens slæng formindskes en smule i forhold til andre spil i genren.
Grafisk er Dragon Age II utroligt smukt udført. Byen Kirkwall er imponerende, og det er en fornøjelse at løbe rundt i byen og gå på opdagelse i alle byens afkroge. Områderne udenfor byen bliver kun sjældent trivielle at vende tilbage til, til trods for det høje besøgsantal gennem spillet. Desværre genbruger spillet mange af de samme scenarier, hvilket betyder, at alle de grotter udenfor Kirkwall, man kan gå på opdagelse i, er identiske - det gør det at gå på udfordring lidt trivielt. Hawke og hans slæng er ligesom fjenderne og de forskellige karakterer, man møder undervejs, alle vel udførte, dette giver for det første nogle smukke cutscenes, der bidrager til spillets fortælling, hvor man tydeligt kan se de forskellige karakterers glæde, sorg eller vrede i deres blotte ansigtsudtryk, og for det andet nogle fantastiske kampscener, som er meget farverige, når man møder nogle af de større fjender, hvor store drager og andre fantasiuhyrer skal nedkæmpes.
Udover en solid grafisk præstation leverer Dragon Age II også en fantastisk lydkulisse. Stemmeskuespillet er godt eksekveret og sørger for, at de forskellige karakterer, man møder i spillet, kommer til live på bedste vis. Lydeffekterne i spillet er også veludførte og giver de forskellige våben og fjender deres eget præg. Spillets soundtrack er med til at give spillet det middelaldertema, som det udspilles i, og er samtidig med til - med sin fortrinlige underlægningsmusik - at skabe en fed stemning i spillet undervejs.
Hvis du leder efter et godt rollespil, kan du trygt hive Dragon Age II ned fra hylden. Spillet byder på en interessant historie med politiske og samfundsmæssige vinkler, der gør spillet spændende at fordybe sig i, dog er spillets historie ikke blandt de bedste, der er set i denne genre. Spillet leverer en visuel og lydmæssig lækkerbisken, der gør, at karakterer og miljøer i spillet bidrager til at sætte en god stemning. Vigtigst af alt er dog, at spillet er utrolig underholdene, kampsystemet og hele det univers, som spillet er udført i, appellerer bredt og vil være interessant og tilgængeligt både for den helt grønne rollespiller og den mere dedikerede.
Facebook
Twitter
