Dukes of Hazzard: Return of the General Lee

Dukes of Hazzard startede som en tv serie, der kørte på amerikansk tv fra 1979 til 1985. Stjernene i serien var Dukebrødrene Bo og Luke, som sammen med deres kusine Daisy Duke og Jesse var en slags moderne Robin Hoods. Familien Duke boede i amtet Hazzard (deraf navnet Dukes of Hazzard) i det sydlige USA, hvor deres dage gik med at spolere skurken Boss Hogg’s planer, samtidig med, at de forsøgte at undgå sheriffen Rosco, der er Boss Hogg’s håndlanger.

Spillet vi anmelder her, har titlen: The Dukes of Hazzard – Return of the General Lee (DoH), som er det fjerde i serien – indtil videre er der kommet 2 titler på den første Playstation, 1 titel til PC, samt dette spil, som kommer til både PS2 og XBox.

Inden vi kommer for godt i gang med anmeldelsen af spillet, kan vi dog lige afsløre, at der i øjeblikket bliver arbejdet på en opdateret film om Duke drengene, som vil have Johnny Knoxville i rollen som Luke Duke og Sean William Scott som Bo Duke. Desuden vil man kunne opleve Jessica Simpson og Willie Nelson i rollerne som Daisy Duke og Onkel Jesse. Rollen som skurken Boss Hogg vil blive spillet af Burt Reynolds.

For mere info om filmen og serien kan man søge på ’Dukes of Hazzard’ her: Internet Movie Database.

Gameplay The Dukes of Hazzard – Return of the General Lee er et puzzle-bilspil. De spillere, som har spillet de to første Driver spil til PlayStation1, vil straks kunne se mange ligheder mellem Driver og DoH. Alle spillets baner går ud på, at man kører rundt i Duke drengenes orange superbil, der bærer navnet The General Lee. Til at starte med skal man f.eks. køre rundt på en stor losseplads for at finde reservedele til bilen.

Derefter skal man så komme hen til værkstedet før mekanikeren for at få en gratis reparation. Og sådan går banerne nu hånd i hånd – kun afbrudt nogle små minispil, der for det meste går ud på, at man på tid skal finde forskellige ting, som er spredt ud over amtet. Nogle af de mere ensformige baner går såmænd bare ud på, at man deltager i nogle løb på en oval bane, hvor det gælder om at blive nummer 1 ud af de 5-6 biler, der deltager.

Der er ikke den store variation i spillets singleplayer-del, og det bliver derfor hurtigt kedeligt. Desuden fungere kontrollen af bilen lidt mystisk. Nogle gange skal man kun tænke på at røre bremsen og så flyver bilen rundt, som om den var blevet ramt af en lastbil – andre gange skal man næsten smadrer sit joypad inden der sker noget.

Heldigvis er det ikke i singleplayer-delen, at spillets fordele er gemt. Næh det er skam i multiplayer-delen. Selvom man igennem singleplayer-delen kan låse op for nye multiplayer-modes, baner og biler, er det helt klart sjovest at spille multiplayer.

Den eneste mangel ved spillets multiplayer, er muligheden for at være 4 spillere eller måske en online mulighed. Selvom det er spillets sjoveste mode, holder det ikke evigt, når man kun kan spille to ad gangen.

I multiplayer kan der vælges imellem følgende spillemodes: Hot Pursuit, denne mode kender de fleste, som nogensinde har spillet et bilspil. Her gælder det om at komme først gennem banen uden at blive stoppet af politiet, som enten er kontrolleret af AI’en eller en modspiller.

Demolition Derby,her vælger hver spiller en bil og derefter gælder det bare om at smadre hinanden mest muligt.

Head-to-Head race, denne mode er et rent race mellem to spillere. Den, der kommer først, vinder.

For at det hele ikke skal blive alt for ensformigt i multiplayer, er der i DoH ti forskellige biler, der kan låses op for og bruges i multiplayer.

Disse biler er: The General Lee, Black car, Onkel Jesse’s pickup, Daisy’s roadrunner. Cooters Tow-truck, Rosco’s police car, Eno’s police car, Boss Hogg’s limosine, Double Zero og Bulldozer.

De ti forskellige biler har selvfølgelige alle deres egne styrker og svagheder. For eksempel er General Lee mere manøvredygtig end en bulldozer eller Boss Hogg’s limosine.


Grafik
Grafikken i Dukes of Hazzard: ROTGL (Return of the General Lee) revolutionerer ikke på nogle punkter. Den er ganske ordinær, og nogle ville måske mene, at spillet ikke skulle have været udgivet på PS2 og XBox men istedet være udgivet på Playstation1, som dets forgængere.

Der er dog et par lyspunkter ved grafikken, og det første er spillets kamera. Kameraet virker rigtig godt og har ingen problemer med at følge med, selvom spillet kører i højt tempo. Dette er en sand velsignelse, da mange spil stadig døjer med dårlig kamera kontrol. I DoH mister man aldrig kontrollen over bilen, fordi kameraet gør det umuligt at se noget.

Lyspunkt nummer to er måden bilerne er animeret på. Bilerne i spillet lider ikke under det, som i spilbranchen bliver omtalt som ’Gran Turismo problemet’. Dette betyder, at når man smadrer sin bil frontalt ind i f.eks. et bjerg eller en anden bil, så kan man rent faktisk se skaderne på bilen. Dette er med til at gøre spillet mere virklighedstro, selvom det stadig ikke er nogen perfekt bilsimulator.

Lyd
Lyden i DoH er ikke vildt spændende. Som i så mange andre bilspil består lyden af støj fra motoren, støj fra trafikken og lyde fra miljøet omkring spillet. Det er der ikke den store nytænkning i.

Heldigvis har dette spil en ganske god baggrundsmusik, som gør spillet lidt sjovere. Eftersom spillet historie udspiller sig i det sydlige USA, består musikken af banjomusik, der bliver mere og mere intens, efterhånden som begivenhederne i spillet tager til.

Måske er det kun denne ene anmelders mening, men der er nu et eller andet sjovt ved at race rundt i en stor amerikansk muskelbil til lyden af vilde banjoer, mens man råber: ”Yiii Harrrhh!”

Holdbarhed Som nævnt under gameplay, er der desværre ikke den store holdbarhed i Dukes of Hazzard: ROTGL. Singleplayerdelen er alt for hurtigt gennemført, og multiplayerdelen bliver hurtig kedelig, når man maksimum kan være to til det. Var man bidt af de to første Driver spil, vil man sagtens kunne få en god oplevelse ud af dette spil.

Overall
Dukes of Hazzard: Return of the General Lee er et meget gennemsnitligt spil, som er et kig værd, hvis man er vild med bilspil a la Driver.

Desværre byder spillet ikke på noget nyt og revolutionerende, og den korte levetid gør, at spillet hurtigt vil blive kedeligt. Der skal altså noget mere til for at fastholde spilleren i lang tid.