Ghost Recon Breakpoint

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 9. oktober 2019 - kl. 15:51
Del denne artikel:
0 4

Ghost Recon er tilbage i det stort anlagte Breakpoint. Men der er noget galt - spillet har en voldsom identitetskrise og er proppet med mikrotransaktioner. Vi ser på hvad der gik galt i vores anmeldel

Sidst vi stiftede bekendtskab med Ghost Recon, foregik det blandt narkokarteller i Bolivia - denne gang er der helt andre kræfter på spil. Ghost Recon Breakpoint er ikke en direkte efterfølger til Wildlands og det foregår i år 2023, på den fiktive øgruppe Auroa, som ligger i det sydlige stillehav.



Auroa er blevet knudepunkt for innovation og forskning og ejes af milliardæren Jace Skell, da han, for at blive fri for regeringers reguleringer, købte øgruppen og flyttede sin virksomhed Skell Technology dertil. Skell Technology er specialiseret i avanceret droneteknologi og de har hyret den tidligere Ghost agent Cole Walker, som konsulent på forskellige droneprojekter. Det viser sig hurtigt, at det burde de nok ikke have gjort.

Skell Technology kommer desuden mere og mere i offentlighedens søgelys, da der dukker rapporter op om, at de også producerer våben og værst af alt, at våbnene lander i hænderne på korrupte regimer. Det går dog helt galt, da et amerikansk militært fragtskib synker ud for Auroas kyst og al kontakt til øgruppen bliver afbrudt. CIA beslutter at iværksætte Operation Greenstone og sætter en deling Ghost Recon soldater i land på hovedøen, for at finde ud af hvad der foregår på Auroa.

Man tager igen rollen som Anthony "Nomad" Perryman, men inden soldaterne overhovedet får støvlerne på jorden, bliver deres helikoptere angrebet af en flok droner og langt de fleste soldater omkommer. Nomad er en af de få overlevende og det lader til, at der er en ekstremt farlig, og hidtil ukendt, fjende på Auroa og nu er det “spøgelserne”, der er de jagede.



Ghost Recon Breakpoint er et svært spil at anmelde. Både fordi det er enormt omfattende og fordi det er så ufokuseret. Det er som om, at det både vil være en taktisk co-op shooter og et survival-spil - og det ender med at blive noget helt tredje. Desværre er den smule Ghost Recon, der var tilbage i Wildlands nærmest forsvundet, og det behøver jo som sådan ikke være en dårlig ting, men faktum er, at der er ikke meget Ghost Recon tilbage i Breakpoint.

Kampagnen er spillets hjerte og den kan spilles enten alene eller i co-op for op til fire spillere. Første gang man støder på identitetskrisen hos Breakpoint er hvis man spiller alene, da man for første gang i seriens historie ikke har tre computerstyrede karakterer med sig - man spiller helt alene. Man kan jo heldigvis spille i co-op med tre af sine venner, og det er også her at Breakpoint er bedst. Anden gang man oplever identitetskrisen er, når man ganske tidligt i spillet, støder på survival delen. Rundt omkring i spilverdenen kan man lave små lejre, hvor man kan overnatte, spise, drikke, holde styr på sit udstyr, crafte nyt udstyr og lignende - det underlige er, at man faktisk nærmest helt kan ignorere denne del. Jeg brugte nærmest ikke disse lejre, men jeg skal da ikke udelukke, at man på den højeste af de fire sværhedsgrader har mere brug for dem.



Jeg nævnte i starten, at Ghost Recon Breakpoint hverken er en taktisk co-op shooter eller et survival-spil, på trods af ovenstående elementer. Breakpoint er nemlig endt ud med at blive en blanding af et rollespil-light og en looter shooter som Ubisofts eget The Division eller Bungies Destiny. Alt dit gear og våben har nu en score og man er konstant på jagt efter nyt og bedre udstyr, nyt tøj, nye tatoveringer og andet gejl. Det er virkelig ikke sådan et Ghost Recon spil skal være, hvis du spørger mig. Og alligevel stikker den realistiske shooter hovedet frem ind imellem, for eksempel da et headshot er et headshot og man kan tage livet af de fleste fjender med et velplaceret skud, uanset ens gear level. Breakpoint er i sandhed forvirret omkring egen identitet.

Spillet indeholder ved lanceringen fire forskellige klasser. Man kan vælge mellem Field Medic, Assault, Panther og Sharpshooter. Hver af disse klasser har hver deres egenskaber; en Field Medic er i stand til at genoplive sig selv, kan heale og genoplive faldne holdkammerater, Assault klassen har ekstra health og mindre recoil på våbnene, mens en Panther kan bevæge sig hurtigere og bedre holde sig skjult for fjenden. Selv om hver klasse har hver deres egenskaber, deler de opgraderingstræ, så man kan skræddersy sin soldat i den retning man vil med de opgraderingspoint man optjener, efterhånden som man arbejder sig op gennem niveauerne.



Hvis der er nogen der kan bygge åbne verdener, så er det Ubisoft og de har igen skabt en enorm, spændende og smuk åben verden i Ghost Recon Breakpoint. Man kan bruge timer på bare at udforske landskabet og finde spændende områder, der for eksempel fortæller om øens historie. Kortet er naturligvis spækket med masser af kampagnemissioner, men også såkaldte Faction Missions, hvor man hjælper en oprørsgruppe, samt de traditionelle sidemissioner af mange forskellige slags. Alle disse kan, som nævnt tidligere, spilles i co-op med ens venner.

Endelig er der Special Operations, som blandt andet indeholder Raids (der kommer senere) og spillets PvP gamemode Ghost Wars, hvor to hold af fire spillere spiller mod hinanden. I Ghost Wars kan man spille i gamemodes som Elimination og Sabotage, fordelt på seks forskellige maps. PvP delen er en taktisk affære, hvis man kan møde ligesindede, som er indstillet på at spille som spillet var tiltænkt - men det er ikke her, man vil bruge mest tid. Det er i hvert fald i kampagnen at langt det meste indhold er gemt og det var da også her, vi brugte det meste af vores tid i selskab med Breakpoint.



Den første halve time er lineær, men efter man støder på spillets hub, landsbyen Erewohn, som er gemt langt oppe i bjergene, åbner spillet sig op. Jeg blev lidt overrasket da jeg ankom til Erewohn for første gang, og opdagede at der var soldater som mig over det hele - men det gik hurtigt op for mig, at det var andre spillere, der ligesom mig havde fundet frem til spillets hub. Det ødelægger dog lidt illusionen af at være fanget bag fjendens linjer.

Som nævnt kan man spille hele kampagnen igennem sammen med op til tre ligesindede venner, og det er naturligvis her, at Ghost Recon Breakpoint er bedst. Styringen fungerer godt, og håndteringen af våbnene er god. De føles dejligt tunge og effektfulde, når man hører projektilerne ramme fjenden. Det er dejligt, men også underligt tilfredsstillende, når man som en gruppe langsomt piller en langt større gruppe af fjender fra hinanden, uden nogen nogensinde opdager det.

Ghost Recon Breakpoint er proppet med mikrotransaktioner. Det er som om, at Ubisoft har sat sig for at se hvor langt de kunne gå uden at brænde fingrene, og de presser den virkelig denne gang. Spillet indeholder to forskellige valutaer: Ghost Coins og Skell Coins. Sidstnævnte kan man finde rundt om i spillet, og de bruges til at købe våben i en butik i spillets hub.



Vil man ikke bruge tid på at spille sig til Skell Coins, så kan man blot købe Skell Coins for Ghost Coins, som kun kan købes for rigtige penge. Med disse Ghost Coins kan man også købe alverdens andre ting - vi stoppede med at tælle, da vi nåede til mere end 330 items i spillets butik. Det spænder fra alt fra massevis af knive, rifler, snigskytterifler, maskingeværer, pistoler, diverse tilbehør til våbnene, køretøjer og helikoptere til rygsække, tøj, handsker og kosmetiske ting som tatoveringer, camouflagetøj, camouflage-bemalinger til våbnene og crafting materialer.

Selv om jeg normalt ikke gør brug af disse mikrotransaktioner, giver dette niveau af mikrotransaktioner alligevel en ret dårlig smag i munden - specielt når man tænker over, at man på PlayStation Store skal betale over 520 kr. for standardudgaven af spillet. Ubisoft skulle dog efter sigende have fjernet nogle af de mange mikrotransaktioner efter udgivelsen af spillet. Har man en chance i Ghost Recon Breakpoint uden at gøre brug af disse mikrotransaktioner? Ja, det har man helt sikkert, og grindet virker endda ikke så voldsomt, men det er ganske enkelt bare usmageligt og det giver en skævvridning af spillet, at man nærmest kan købe sig til evner og bedre våben.



Grafikken i Ghost Recon Breakpoint er ganske fin og den åbne verden er fantastisk designet. Det er præcis som man forventer det af et open world spil fra Ubisoft. Den grafiske side er dog ikke uden fejl og man støder med mellemrum på ting som at overflader ikke indlæses korrekt, at overflader står og blinker underligt i mellemsekvenserne og lignende. Lydsiden er ganske fin, med gode og effektfulde lydeffekter fra våbnene, men her støder man også på underlige ting som at dialogen i mellemsekvenserne bliver cuttet af og lignende. Den tekniske side halter altså lidt og det virker som om, at spillet godt kunne have brugt lidt mere tid til at blive finpudset. Men hvis vi kender Ubisoft ret, vil disse ting blive rettet med tiden, om end det er skuffende at man støder på den slags bøffer, hvis man vælger at købe spillet ved udgivelsen.

Ghost Recon Breakpoint er ikke et decideret dårligt spil, men det er noget grådigt og ufokuseret rod. Det er som en Ubisoft Greatest Hits, ment på den måde, at man har smidt lidt The Division og lidt Assassin’s Creed i gryden, krydret med lidt Far Cry New Dawn og smagt til med lidt Ghost Recon, og selvom det måske kunne lyde som en lækker ret, så er det noget rod. Spillet ved ganske enkelt ikke rigtigt hvad det vil være.



Der hvor Breakpoint er bedst, er sammen med et par venner, hvor man er enig om at spille sammen. Survival-delen falder lynhurtigt i baggrunden og den evige jagt på nyt loot i form af bedre udstyr og bedre våben og nye kosmetiske ting man kan putte på sin Barbiedukke af en elitesoldat, hører bare ikke til i et Ghost Recon spil. Endelig er mængden af mikrotransaktioner voldsom og selv om man kan lade være med at gøre brug af dem, vidner det om et niveau af grådighed, som ikke hører hjemme i et spil man forlanger mere end 500 kr. for.

Selv om jeg virkelig gerne ville holde af Ghost Recon Breakpoint, så ender det desværre som en skuffende omgang. Dele af spillet er glimrende, men det drukner i for meget rod og larm til, at man for alvor kan nyde det. Hvis du er die hard fan af Ghost Recon, vil du formentlig græde dig selv i søvn efter at have spillet Breakpoint, for man oplever kun i glimt dét, som gjorde Ghost Recon til en så elsket serie blandt taktiske sofa-soldater.
Fakta
Ghost Recon Breakpoint

Ghost Recon Breakpoint

PlatformPlayStation 4
UdviklerUbisoft Paris
UdgiverUbisoft
Spillere1-4
Udgivelsesdato04-10-2019
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg PSlife her
+ Utroligt meget indhold, for det meste flot grafik, co-op
Proppet med mikrotransaktioner, ufokuseret spil der ikke ved hvad det vil være, den evige jagt på loot hører ikke hjemme i Ghost Recon, survival delen kan helt ignoreres, teknis..
Gameplay:6.0
Grafik:8.0
Online:8.0
Holdbarhed:9.0
Overall 7.0
Log ind og stem
4
Der er 4 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.