GoldenEye Rogue Agent

Anmeldt af: - 15. december 2004 - kl. 22:04
Del denne artikel:
0 0

En du en af de spillere, der altid har haft den mening, at James Bond er for sød ved sine modstandere? Hvis du kan svare "ja" til dette spørgsmål, så er spillet Goldeneye Rogue Agent lige noget for di

Engang for længe siden, nærmere betegnet i 1997, udkom det første Goldeneye spil til Nintendo64. Spillet blev hurtig et must på N64 og var lige så populært som f.eks. Halo er til Xbox. Mange spil kendere på den tid mente, at Goldeneye var det bedste first-person-shooter på den tids konsoller og den dag idag har de stadig ret i denne antagelse.

Men hvor det første Goldeneye spil var baseret på filmen af samme navn, er Goldeneye Rogue Agent ikke. I Rogue Agent antager man rollen som en løs agent (Rogue Agent red.), der bliver fyret fra MI6 efter man under en træningsmission var den direkte årsag til Agent 007’s død.

Gameplay
Rogue Agent er som sin forgænger et spil i genren first-person-shooter. Det vil sige at det eneste man kan se af sin karakter er de to våben man har i hænderne.
Som nævnt i starten så styrer man en tidligere MI6 agent, der blev fyret fordi han brugte for ”ufine” metoder. Men han får dog hurtig et nyt job får skurken Auric Goldfinger, som skal bruge hjælp til at få ryddet en anden kendt 007-skurk af vejen – nemlig Dr. No!
GoldenEye Rogue Agent screenshot

Det skal dog hurtig nævnes at der i spillet er mange andre kendte Bond-figurer som f.eks. Pussy Galore og Odd-Job (ham den store asiatiske gut med den skarpe hat red.).

Man bliver hurtig kastet ud i første bane, der udover at være en tutorial i hvordan man kontrollerer sin karakter, også skal forestille at være den træningsmission, hvor man som spiller er skyld i James Bonds død (en lille spoiler). Derefter kommer man videre i historien og man bliver en af Goldfingers slæng. Samtidig får man dæknavnet Goldeneye efter det kunstige øje man får efter Dr. No er skyld i man mister sit rigtige øje.

Og netop ens ”gyldne” øje spiller en stor rolle i spillet. Gennem spillet får man fire forskellige kræfter, der kan bruges via øjet.
Den første ting man kan med øjet er et såkaldt MRI Vision, som gør det muligt at se gennem vægge så man kan spotte fjender, der gemmer sig om hjørnet.
Efter lidt tid før man så muligheden for at bruge EM Hack, der bruges til at ’hacke’ forskellige maskiner (og våben). For eksempel kan man blokere fjendernes våben så de ikke kan skyde på dig – ganske handy, når der er mange fjender på en gang.
Den trejde kræft man får er MPS (Magnetic Polarity Shield), hvor man kan lave et slags kraftfelt omkring sig som afbøjer fjendernes kugler. En anden smart ting man kan med MPS er hvis man slår en fjende mens man bruger MPS, så sender man et stød gennem deres krop og på den måde lammer dem.
Sidst men ikke mindst får man også kræften MIF (Magnetic Induction Field), som bruges i stil med de kræfter man så i spillet Psi-Ops. Her får man muligheden for at løfte og kaste rundt med sine fjender mens man står på en sikker afstand.
Disse fire ’kræfter’ er med til at give spillet et lille twist, men er ikke en bærende del af spillet, hvilket betyder at man godt kan spille det uden nogensinde at bruge det særlige øje.

En feature, der dog er en meget vigtig del af spillet, er muligheden for at have et våben i hver hånd. I PS2-versionen samler man et våben op i venstre hånd ved at trykke eller samle et op i højre hånd ved at trykke på X. Dernæst kan man skyde med de to våben på samme tid eller enkeltvis ved hjælp af L1 og R1.
Denne mulighed for at kombinere sine våben giver (ifølge EA) over 100 forskellige våben-kombineringer.

GoldenEye Rogue Agent screenshot

Grafik
Goldeneye Rogue Agent er grafisk et meget flot spil og minder en del om EA’s tidligere 007-titel Everything or Nothing. EA har i Rogue Agent brugt en rag-doll effekt, der fungerer rigtig godt og det er til tider meget morsomt at se fjenderne flyver rundt når de får en raket lige i panden.

Banerne er meget stort anlagte, men er meget lineært opbygget, så der er ikke den store mulighed for at gå på opdagelse. Man er tvunget til at følge banens forudbestemt bane, men siden banerne er så store så gør det egentlig ikke så meget.

Karaktererne i spillet er meget godt animerede og dette ses især når man kommer helt tæt på fjenderne – dog kan man se enkelte småfejl som f.eks. hvis man kigger på en fjende gennem kikkertsigtet på en sniperrifle, så kan fjenden godt rykke sig lidt mekanisk rundt – næsten som på en skinne.

Noget EA har klaret rigtig flot er spillets filmsekvenser. De er med til at holde sammen på spillets historie og de er meget flot animeret. Det eneste negative der kan nævnes om filmene er at der ikke er mulighed for at hoppe over dem, så har man set dem en gang så slipper man ikke for at se dem igen.

Lyd
Lyden i Rogue Agent er rigtig godt sammensat og det første man hører, når spillet er loadet er den musik, der kører når man er i hovedmenuen. Musikken er meget intens og hjælper godt til med at holde adrenalinen oppe. Omkring musikken kan vi indskyde at det er DJ Paul Oakenfold, der har stået for musikken og det job har han gjort ganske godt. Desværre mangler der et eller andet på musksiden og denne anmelder valgte derfor at slå musikken fra efter at have spillet i cirka en time.

Hvad angår lydeffekterne, så er disse også ganske gode og effekterne gør spillet mere stressende, som når man f.eks. er fanget og der er soldater og tanks overalt og kuglerne flyver om ørene på en.
Lægger man effekterne sammen med spillets mulighed for THX lyd, så er lydeffekterne rigtig gode, men musikken mangler lige den smule ekstra.

GoldenEye Rogue Agent screenshotHoldbarhed
Et sted hvor Goldeneye Rogue Agent fejler lidt overfor sine konkurrenter er på holdbarheden.

Den version der er anmeldt her på Console.dk er PlayStation2 udgaven. På PS2 byder spillet på 8 missioner i singleplayer – disse missioner er store og giver en solid gang underholdning i en god portion timer.

Men den eneste mulighed for multiplayer på PS2 er en 2-player splitscreen option, der gør det muligt for dig at smadre dine venner i hårde en mod en kampe. Men så byder PS2 udgaven desværre heller ikke på så meget mere.

Meget lysere ser det ud i Xbox udgaven, der udover de 8 singleplayer-missioner også byder på multiplayer spil på Xbox Live! hvor op til 8 spillere kan udkæmpe intense kampe mod hinanden.

Alt i alt er holdbarheden i Goldeneye Rogue Agent meget bestemt af hvilken platform man spiller spillet på. Men da det er PS2-versionen, der er anmeldt her så tages der selvfølgelig udgangspunkt i denne anmeldelse.
PS2-versionen byder på en god gang underholdning for singleplayers, men er lidt tam i multiplayer – medmindre man har en irriterende ven, søster eller bror, der bare tigger om at blive sat på plads.

Dog anbefales det fans af det første Goldeneye spil på N64 at prøve Rogue Agent, som har den samme ånd og tempo som det første Goldeneye.

Konklusion
Goldeneye Rogue Agent er et spil i topklasse. På PlayStation2 vil spillet komme til at kæmpe meget med Killzone, som er den nærmeste konkurrent på den platform, men Goldeneye har en god chance for at vinde dette opgør – dog ville en mulighed for at spille online have givet Goldeneye en klar sejr.
Desværre bliver konkurrencen meget hårdere på Xbox. Her regerer Halo 1 og 2, som de kronede konger af FPS-genren og hvor Goldeneye ikke har så meget modstand på PS2 og GameCube, så får spillet kamp til stregen på Xbox. Her tror denne anmelder dog at Halo serien løber med titlen som kongen af Xbox FPS.

Ønsker man at give sin mening til kende omkring hvilket spil der er bedst så kan man besøge Console.dk’s forum og afgive sin stemme i enten PS2-afstemningen eller Xbox-afstemningen.

Har man kun mulighed for at prøve et af de nævnte FPS spil, der er ude for tiden, så er Goldeneye Rogue Agent et godt alternativ - især på grund af den nemme indlæringskurve.
Gameplay:9.0
Grafik:9.0
Online:
Holdbarhed:8.0
Overall 9.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.