Spillet tager sin start da hovedpersonen Niko Bellic ankommer til mulighedernes land og til Liberty City. Østeuropæeren Niko er på flugt fra sin kriminelle fortid og er blevet lokket til USA af sin fætter Romans fortællinger om, hvordan han vælter sig i penge, biler og letlevende kvinder. Sandheden viser sig dog at være en ganske anden, og Niko må hurtigt opgive sit fortsæt om ikke at genoptage sin kriminelle løbebane. Det viser sig nemlig, at Roman skylder mange penge væk og er i lommen på nogle hårdhændede lånehajer. Der går ikke lang tid før Niko opgiver sine gode intentioner, kaster sig helhjertet ud i at skabe sig en plads i Liberty Citys underverden og får gjort op med dæmonerne fra sin fortid.
Fra første sekund ved man, at Grand Theft Auto IV er anderledes end sine forgængere, da et fragtskib majestætisk sejler ind mod Liberty Citys havn, og vi får vores først glimt af spillets antihelt Niko Bellic. Allerede da aner man spillets fokus på detaljer og den grad af nøjagtighed, hvormed alting er stykket sammen. Musik, kamerastyring og dialog sætter på fremragende vis scenen for den blodige og voldsomme gangsterhistorie, der vil udfolde sig de næste mange timer. Spillet fortjener sin 18+ aldersbegrænsning, da det konstant flyder i blod og seksuelle scener.
Grand Theft Auto IV udspiller sig i en fantasifortolkning af New York, en karikatur af nytidens kulturelle og etniske smeltedigel tilsat en rigelig dosis klassisk gangstermytologi. Liberty City er fænomenalt detaljeret, den overvældende mængde af arkitektur, biler, statister, butikker, reklameskilte, radiokanaler o.lign. skaber en dyb og fascinerende scene, hvorpå spillets handling kan udspille sig.
Houser brødrerne skal have ros for, at de for første gang har skabt en historie i GTA, som rent faktisk er interessant og vedkommende. Persongalleriet er spændende, og historien har tilpas mange forskellige spor og tråde til, at spillet sjældent kommer ind i døde perioder. Man bliver på besnærende vis ubønhørligt draget ind i Niko og Romans skæbner og lader sig rive med af historien på godt og ondt.
Ved siden af den omfangsrige spilverden og fine historie har Rockstar formået at skabe et spilindhold, der er underholdende, har høj teknisk kvalitet og formår at holde fokus på de bærende dele. Vilde skydescener og biljagter er klassiske elementer i GTA serien, og man bliver da heller ikke skuffet i den retning.
Niko Bellic er en voldens mand, og de folk han møder på sin vej ligeså. Man skal derfor bruge en del tid på at duellere. Spillere af tredjepersons skydespil vil finde sig særdeles hurtigt tilrette med Niko Bellic og hans kampevner. I de første par missioner er man ubevæbnet, men det bliver der heldigvis ændret på. Du får hurtig adgang til pistoler, haglgeværer, automatrifler, mini-uzis og sågar bazookas. Styringen er forbilledlig simpel, med automatisk målsøgning og smart dækningssystem har man ingen undskyldning for ikke at kunne klare selv de sværeste kampe.
Spillets anden hovedingrediens er køretøjer og højhastighedsjagter. Køretøjerne spænder over alt lige fra biler, motorcykler, helikoptere og både. Det primære transportmiddel er biler, men fra tid til anden bliver man tvunget ud i både og helikoptere, hvilket giver et frisk pust. Du bliver engageret i alt lige fra taxikørsel, skygning af fjender og politijagter rundt i Liberty City. Under jagterne kan man udveksle skuddueller, mens man kører 120 km/t blandt togene i Liberty Citys undergrundsbane. Ofte er man jaget vildt af Liberty Citys politi, som sjældent finder det formålstjenligt, at man afholder sit eget skydeteltscirkus med skarpladte automatvåben i myldretiden på motorvejene omkring byen. Hvis man er heldig, får man både en flok gangstere og politiet på nakken på en og samme tid, og så bliver biljagterne virkelig sjove. Rockstar har forsøgt sig med bevægelsesfølsom styring, og selvom dette ikke er totalt forfejlet, bliver der aldrig tale om andet end en kuriositet i forhold til den perfekte styring, man kan opnå med dual-analog.
Missionerne i Grand Theft Auto IV er en blandet landhandel i kvalitet. Hovedparten er variationer over temaet; kør et sted hen, find folk, følg efter personerne og dræb dem så. De centrale opgaver i spillets hovedhistorie er nogle af de bedst tilrettelagte og designede actionscener noget spil har budt på. Missionerne er forbilledligt tilrettelagt i både tempo og sværhedsgrad, og Grand Theft Auto IV skinner virkeligt, når de intense kampe, de vildeste biljagter og de nøje planlagte missioner går op i en højere enhed. Når dette sker, absorberes man helt og holdent i noget af det bedste underholdning, der kan opdrives på PlayStation 3.
Spillets kunstige intelligens er meget vellykket. Alle statister har godt styr på deres omgivelser og agerer fornuftigt for det meste. Spillets kunstige intelligens kommer virkeligt til sin ret, når Niko sammen med tre-fire gangstervenner skal udføre rigtig store kup. Hvad enten man kommer op og toppes med andre kriminelle eller politiet, så fungerer samspillet fremragende, og de computerstyrede karakterer optræder forbilledligt fornuftigt og rationelt.
Til at holde styr på de mange forskellige personer og opgaver har Niko, som alle moderne mennesker, en mobiltelefon og GPS. De vigtigste personer i spillet kan kontaktes via mobiltelefonen, og de fleste af spillets opgaver startes, styres og afsluttes via denne. Alle spillets interessepunkter bliver markeret på det overskuelige oversigtskort, hvor navigering til disse kan foregå via GPS.
Grand Theft Auto IV er fantastisk medrivende, man er oprigtigt interesseret i at fremme historiens forløb, og timerne flyver forbi, mens man udfører den ene halsbrækkende opgave efter den anden og skaber sig venner og fjender blandt Liberty Citys brogede beboere.
I Grand Theft Auto IV får vi for første gang Rockstars RAGE teknologi at se for fuld udblæsning, og Rockstars egenudviklede spilmotor har virkelig noget at byde på!
Grafikken i Grand Theft Auto IV er tætpakket med detaljer overalt, hvilken er en af de store grunde til, at spillet føles så troværdigt. Overalt er der lag på lag af elementer, hvor alting passer sammen på den helt rigtige måde. Billedet er konstant fyldt til bristepunktet og fremstiller en storby og verden, man rent faktisk godt kan forestille sig, at der bor folk i. Der er lyskilder, skygger og refleksioner overalt i spillet. Der er flere forskellige typer vejr, der influerer drastisk på spillets udseende alt efter lysforhold og styrke. Her ser man desværre enkelte problemer, hvor bl.a. de dynamiske skygger i stærkt solskin kan virke ret forstyrrende. Spillet holder typisk en klippefast skærmopdateringsfrekvens og har sjældent grafikelementer, der fremkommer umotiveret og pludseligt.
Grand Theft Auto IV benytter sig af en stemningsskabende dybdesløring, hvor alt bliver gradvist mere utydeligt og udvasket, som det kommer længere væk. Specielt ved solnedgang kan man opleve nogle fantastiske panoramaer på de lange boulevarder. Her kan man så langt øjet rækker se lange køer af billister, der skal hjem med bygninger og broer, der fortegner sig i solens skær og varmedis.
Lydsporet i Grand Theft Auto IV er intet mindre end fuldendt. De mange radiostationer leverer indslag og musik nonstop. Spillet har over 200 stykker musik og et utal af radioindslag fordelt på forskellige radiokanaler. Der er musik lige fra fusionsjazz til moderne hårdtslående rock. Radiokanalerne rummer alt fra nyheder til talkshows, der ofte er ganske komiske at lytte til. Weazel News leverer nyheder om de større bataljer, du har været involveret i, ikke sjældent med politiets egen forklaring om, at det bare var en ulykke og der bestemt ikke er tale om organiseret kriminalitet.
Stemmeskuespillet er imponerende og gennemført. Alle historiedialogerne er godt indspillede, og stemmeskuespillerne bærer præg af ægte entusiasme og talent.
Spillet er stopfyldt af lydeffekter overalt; dopplereffekter fra forbikørende, motorlarm som er nøje tilpasset de enkelte køretøjer, øredøvende brag fra granater med sagte ringen for ørerne bagefter mv. Baggrundseffekter er allestedsnærværende og hvert enkelt område, hus eller fabrik har sit helt eget sæt af lyde.
Hovedhistorien i Grand Theft Auto IV tager rundt regnet 30 timer at gennemføre, dertil kommer et stort antal valgfrie missioner, man kan give sig i kast med. Spillets historie er primært lineær, men indeholder alligevel nogle valg, der måske kan give lyst til at tage endnu en tur igennem spillet. Upåagtet de valgfrie missioner og andet er Grand Theft Auto IV mere end godt nok til at kunne klare mindst to fulde gennemførsler.
Ganske som resten af Grand Theft Auto IV pakken er onlineudvalget imponerende. Der er en del variationer over solide klassikere som Deathmatch og Team Deathmatch. Men der er også typer, hvor man skal udføre bestemte opgaver for gangsterbosser enten som hold eller enkeltspiller, f.eks. skal man hjælpe en topgangster med at undslippe politiet i Hangmans NOOSE. Man kan også køre væddeløb mod andre spillere i Liberty Citys gader og stræder. Alt sammen er ganske letfordøjeligt og vil med garanti levere sjov og ballade lang tid frem.
Grand Theft Auto IV er ikke et perfekt spil. Grafikken kan ikke stå mål med det bedste på markedet, manuskriptet er på trods af sine kvaliteter kun på tv-serie niveau, og meget af designet er genbrug fra tidligere. Det er derimod den totale sum af spillets myriader af detaljer, fantastisk balancerede missioner og totalt polerede spilmekanik der gør Grand Theft Auto IV til en uimodståelig oplevelse, hvor helheden langt overgår enkeltdelene set hver for sig.
Uanset om du tidligere har været en lille smule dvælende ved at smide penge efter Grand Theft Auto IV, så kom ud af døren og ned i butikken dette er det hidtil bedste spil til PlayStation 3. Grand Theft Auto IV sprænger sin genre, det nægter klassificering og giver dig underholdning i topklasse fra første sekund og helt til slut.
Facebook
Twitter
