Kæmpen Typhon er brudt ud af sit fangenskab i det bjerg, hvor han har været indespærret i 1000 år efter han blev besejret af Zeus. Nu er han ude i det fri igen og han har kun ét mål; at ødelægge Zeus og genvinde tronen over Olympos. Zeus søger hjælp hos sin fætter Prometheus, som han i øvrigt har fået naglet fast til toppen af en klippe som straf for et bedrag mod guderne. Ham Zeus er noget om sig. Prometheus har dog en profeti om, at en dødelig vil besejre Typhon, men sker det ikke, vil Prometheus hjælpe Zeus med at besejre Typhon. Skulle det forventede ske, at den dødelige besejrer Typhon, skal Zeus frigøre Prometheus fra klippen. Zeus har ikke meget til overs for menneskerne og synes generelt de er håbløse, så han accepterer naturligvis udfordringen.
Man tager nu rollen som en ung græsk skjoldbærer, Fenyx, som vågner op på en strand blandt vragdele fra det skib Fenyx var ombord på. Fenyx finder ud af, at hele besætningen er blevet forvandlet til sten og at øens guder er blevet forvist - og naturligvis står den onde Typhon bag. Fenyx beslutter sig for at befri den nu forstenede besætning og bliver hurtigt udstyret med våben fra legendariske guder, blandt andet Achilleus sværd, Atalantas økse, Odysseus’ bue og Daidalos’ vinger. Vingerne gør Fenyx i stand til at svæve over lange afstande og alle disse dele (og meget andet) kan undervejs opgraderes og man får adgang til nye våben, nye egenskaber og nye vinger, som alle har forskellige styrker og svagheder.
Som det fremgår, så er det hele kraftigt inspireret af græsk mytologi og som en sjov detalje fortælles historien af Zeus og Prometheus. Da de to ikke er perlevenner, er de ofte uenige om hvordan tingene forløb. Det betyder, at de kommer op og diskutere og modsiger hinanden i historiefortællingen. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at Fenyx ganske kort inde i historien møder en kæmpe som skal nedlægges - men lige inden slaget går i gang, ændre den anden fortæller historien om kæmpen og siger at der slet ikke var en kæmpe - og “puf”, så skal man ikke længere nedlægge kæmpen. Der er flere sjove eksempler på den noget anderledes fortællestil, som er ganske forfriskende.
Der går ikke mere end ganske få minutter før man opdager, at Immortals Fenyx Rising er noget helt andet end Assassin’s Creed - faktisk minder det langt mere om Zelda: Breath of the Wild. Det er her tale om et open world action-rollespil fyldt med skatte, gåder, opgaver som skal løses og skabninger fra den græske mytologi, der skal nedlægges. Spillets puzzles er også inspireret af det græske. For eksempel er Afrodite, gudinden af kærlighed, skønhed og frugtbarhed en af øens forviste guder og man derfor genskabe hendes fødsel for at befri hende. Afrodite er født af skummet fra havet, der opstod da den kastrerede Uranos' lem ramte havet (der er forskellige versioner af den historie), men den udgave kan en af vores to fortællere ikke lide, så i stedet skal man trille en stor perle fra en muslingeskal ned i havet og på den måde genskabe den guddommelige skum som Afrodite er født af.
Gameplayet er ganske varieret og det ene øjeblik render man rundt i den store åbne verden og åbner kister, nedlægger skabninger fra den græske mytologi, indsamler planter så man kan crafte potions og det næste øjeblik klatre man op af klipper for at nå en udkigspost så man kan kigge ud over landet i håb om at finde gemte skatte og andre interessante ting. Den åbne verden er nemlig ikke helt som i andre Ubisoft spil, hvor man mere eller mindre kan finde alt på spillets kort - det kan man ikke her, her skal man selv spejde ud i horisonten fra udkigsposter, for at spotte spillets mange gemte skatte, puzzles og udfordringer.
Noget som er med til at skabe den store variation i spillet er de såkaldte Vaults of Tartaros, som er nogle dedikeret puzzle- og platform-levels, som ligger spredt ud over hele spilverdenen. Her ændre spillet sig til en 3D puzzle-platformer, hvor man skal løse forskellige puzzles eller platforms-udfordringer. Disse udfordringer kommer i tre sværhedsgrader og de kan være ganske udfordrende og er virkelig god afveksling fra det traditionelle open world gameplay.
Det er dejligt at se, at Ubisoft går i en anden retning med Immortals Fenyx Rising end vi er vant til at se. Mange af Ubisofts open-world spil er mere eller mindre alle skåret over den samme, dog velfungerende, skabelon men Immortals Fenyx Rising er anderledes. Det er fyldt med humor, action, puzzles og smukke landskaber og det er et spil man bare har det sjovt med at spille. Det er god, hyggelig og ikke mindst humoristisk underholdning.
Den åbne verden består af syv områder, der alle er inspireret af de græske guder. Den grafiske stil er tegneserieagtig, farverig og virkelig flot og meget langt fra hvad man ellers ser i Ubisofts spil. Man kan vælge mellem to forskellige grafikindstillinger; Performance Mode (4K, 60fps) og Quality Mode (4K, 30fps) hvor sidstnævnte byder på grafik i lidt højere kvalitet. Spillet gør kun lidt brug af de unikke features i DualSense controlleren, men til gengæld er der nærmest ingen indlæsningstider, heller ikke når spillet starter op. Musikken er skabt af Gareth Coker, manden bag de magiske soundtracks til Ori and the Blind Forest og Ori and the Will of Wisps. Dette soundtrack når dog ikke Ori højder, men det er stadig virkelig lækkert og passer perfekt til stilen med den græske mytologi.
Immortals Fenyx Rising er en ganske positiv overraskelse. Det byder måske ikke på noget du ikke har set andre steder, men det er en smuk og velfungerende pakke, som både byder på gode puzzles, action og udforskning af en stor og smuk åben verden. Det hele krydres med den græske mytologi og en god portion humor og tilsammen giver det et rigtigt fornøjeligt action-eventyr, som hele familien kan samle sig omkring.
Immortals Fenyx Rising fås også til PlayStation 4.
Facebook
Twitter
