Carl er blevet kaldt til det søvnige Atamipek Lake, da han er blevet hyret af en klient, som er villig til at betale rigeligt for hans services – og det lader til at være god afveksling fra de sædvanlige overvågningsopgaver af utro ægtefolk, som han typisk arbejder med. Hans nye klient er den rige kobbermine-ejer William Hamilton, som nok må være den mest upopulære person i det nordlige Canada – og tingene går da, ikke overraskende, heller ikke helt som forventet.
På sin vej til sit møde med hans klient, bliver Carl involveret i et færdselsuheld og da han vågner op igen, sidder han stadig i sin bil, som nu er blevet indhyllet i en voldsom snestorm. Carl ser en lille butik lidt nede af vejen og valker derned for at få hjælp og her støder han på hans klient. Det eneste problem er bare, at Hamilton er blevet dræbt og ligger på gulvet i butikken, som nu i øvrigt er tom.
Herfra udvikler spillet sig ad flere forskellige narrative tråde, som bliver mere og mere kringlet efterhånden som man dykker ned i den; hvad er der sket i området, hvor er alle beboerne og hvorfor opfører ulvene sig så underligt? Det hele munder dog ud i en overordnet historie, som dog giver bedst mening, hvis man grundigt har undersøgt de forskellige huse, kigget grundigt efter i alle skuffer, alle skabe og lignende, så man ikke misser de mange dokumenter, dagbøger og noter, som ligger rundt omkring.
KONA kan nok bedst betegnes som en ”walking simulator” i stil med perler som Everybody’s Gone to the Rapture, Firewatch og Virginia, men kan ikke direkte sammenlignes med disse. KONA udspiller sig i en lille åben verden, hvor man bevæger sig fra hus til hus for at finde ud af hvad der er sket – og skal man over lidt længere strækninger, kan man tage Carls solide Chevrolet pick-up truck. Da Carl kun har begrænset plads i lommerne, fungerer bilen også som lager af de ting, som han ikke kan have med sig rundt og på den måde er bilen egentlig Carls eneste rigtige makker i spillet.
KONA lægger sin vægt på historien og spillet er også klart stærkest, når man undersøger huse, garager, udhuse og løser puzzles. Der er også nogle helt unødvendige og klodsede kamp sekvenser, som dog helt kan undgås hvis man ønsker det – og det er helt bestemt anbefalingen herfra.
Som noget ganske friskt, tilfører KONA et lille overlevelseselement til walking simulator genren, noget vi ikke mindes at have set tidligere. Da snestormen raser og kulden er bidende, kan man ikke blot rende rundt fra hus til hus og ned ad landevejen som det passer en. Opholder Carl sig ude i kulden for længe, falder hans kropstemperatur som betyder at hans stressniveau stiger og dermed kan han ikke løbe så langt ad gangen og hans synsfelt bliver langsomt mindre. Man skal derfor med jævne mellemrum sørge for, at finde ly og varme ellers er det hårdt og kontant game over.
KONA er ikke noget langt spil – man kan dog få noget tid til at gå med at undersøge omgivelserne og hvis man misser nogle vigtige spor eller ting som man skal bruge senere, så er der en del backtracking, som kunstigt forlænger spillets levetid. Spillet kan gennemføres på 5-6 timer – og oprindeligt var det planlagt som et episode inddelt spil, men så vidt vi kan finde frem til, er det ikke længere det, så den bratte afslutning er måske resultatet af det.
Hvis man skal opbygge en tyk stemning i et spil, så skal den grafiske side fungere – og støttes op af en stærk lydside. KONA får desværre kun en af disse to ting rigtigt på plads. Grafikken er lidt grov i kanterne; geometrien i for eksempel husene er simpel, animationerne er simple og der bliver genbrugt lidt for meget på den grafiske side – for eksempel ser stort set alle huse mere eller mindre ens ud indvendig.
Men når det så er sagt, så formår spillet alligevel at opbygge en god atmosfære. Snestormen ser rigtig fin ud, der er en god detalje med beskeder som skrives på vægge og overflader efterhånden som man undersøger ting og sager og de udvendige omgivelser ser flotte ud. Lydsiden formår dog ikke helt at bakke op omkring den stemningsfulde lydside og det virker som om, at den varierer meget i lydstyrke fra det ene øjeblik til det næste.
Man kan godt fornemme, at KONA er skabt af et team, som endnu ikke har den store erfaring. Der er nogle underlige småfejl og man bliver ret ofte afbrudt af nogle irriterende load-skærme, men der er ingen af de ting, som direkte ødelægger spillet. Man må heller ikke glemme, at KONA faktisk er et stort projekt for et lille team og et langt mere ambitiøst projekt end hvad vi typisk ser fra mindre indie udviklere.
KONA skubber ikke genren fremad eller sætter nye standarder, men det er et fint debutspil fra Parabole. Der er lidt huller og underlige designvalg her og der og den tekniske side er ikke noget at skrive hjem om, men jeg var alligevel glad for at have brugt et par eftermiddage i selskab med Carl Faubert, for der er et eller andet Twin Peeks over hele stemningen i det snestormsramte Atamipek Lake i det nordlige Canada.
Er du til walking simulators, som her kombinerer det hele med survival elementer, så skulle du give KONA et skud – det kan købes på PlayStation Store for under 150 kr.
Facebook
Twitter
