Spillets story mode byder som sagt på otte verdener, som alle indeholder tre baner plus forskellige minispil, som man kan låse op for ved at samle nøgler, der er gemt rundt på banerne. Disse er alle skabt af Media Molecule selv, og alle er de lavet i create mode med de samme værktøjer, som man som spiller har mulighed for at benytte. Banerne er alle af første klasse, når vi taler platformspil, og nogle af de indlagte puzzles er tæt på det geniale. Variationen er stor, og den bliver kun større, hvis man spiller med en ven over internettet eller ved hans side i sofaen. Således er der puzzles, hvor man skal samarbejde med andre spillere for at nå de ekstra skjulte pointbobler eller gavebobler, som belønner en med alt fra klistermærker, objekter, lyde eller materialer, som alt sammen kan benyttes i create mode.
Præsentationen i spillet er overdådig, både stilmæssigt og rent grafisk, hvor lys, skygger, teksturer og fysikken går op i en højere enhed. Sackboy er selvfølgelig højdepunktet med de næsten uendelige muligheder for at klæde ham ud samt det, at man kan styre hans ansigtsudtryk ved simple tryk på de digitale retningsknapper. Spillet udnytter også bevægelsesensoren i Dual Shock 3 ved, at man kan bevæge hans hoved rundt. Animationerne imponere, Sackboy har masser af personlighed og det er på trods af, at han ikke kan tale. Det er umuligt ikke at få et kæmpe smil på læben, når man ser ham i action.
Musikken i spillet passer perfekt til spillets stil og skaber den helt rigtige stemning i de forskellige miljøer, som strækker sig fra eventyrshaver til storbyen og til Samuraitidens Japan. Styringen er rigtig god, der forekommer dog ind imellem problemer, når man skal hoppe imellem forgrund og baggrund, men man lærer hurtigt at få mere kontrol og ofte er det mere et problem med banen, end det er med styringen.
Det tager ca. ti timer at gennemføre story mode, men der er masser at vende tilbage til i form af gaver for f.eks. at gennemføre baner uden at dø osv. Desto flere ting og sager man indsamler, des flere muligheder får man, når man går i krig med spillets create mode. Her adskiller LittleBigPlanet sig fra bare at være et super solidt platformspil til at være et spil, som tilføjer en helt ny dimension til hele genren. Denne del af spillet er utroligt dyb, og heldigvis er der nogle udmærkede guides i spillet, hvor man lærer at bruge de forskellige redskaber. Ind i mellem bliver disse guides dog lidt langtrukne, og man kan ikke vælge at afspille alle sammen i en lang køre, man skal tilbage til menuen og vælge den næste hver eneste gang. Stephen Fry ligger stemme til disse guides, og manuskriptet er skrevet godt nok til, at man alligevel fastholder interessen for at lære det hele. Det tager ca. en time at gennemgå alle de forskellige guides, og så er man ellers i gang med lave sine egne baner.
Der er noget for enhver smag i create mode. Hvis man ikke har lyst til at give sig i kast med store baner, er det også muligt bare at bygge køretøjer, fjender eller andre mekaniske ting og sager. Man kan dele sine skabelser med resten af verden, og hvis de er gode bruger andre dem i deres baner. Det tager lang tid at lave store baner, og undertegnede har allerede brugt fem timer på en bane, der kun er halvfærdig.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan skabe i create mode, og brugere i betaen skabte bl.a. en lommeregner, en bil der afspiller Sweet Child O' Mine og baner med utrolig detaljegrad som f.eks. Shadow of colossusbanen, der allerede har opnået klassikerstatus. Det eneste jeg savner er muligheden for at kunne gøre alle objekter og materialer upåvirket af tyngdekraften i spillet. Create mode er nemlig baseret på fysikmotoren i spillet, hvilket vil sige, at hvis man placerer et objekt i luften, vil det falde til jorden, så snart man slipper det. Der findes et materiale i spillet kaldet Dark Matter, der ikke bliver påvirket af tyngdekraften. Til tider ville man dog ønske, at alt kunne sættes til at have Dark Matter egenskaber, så man kunne slippe for at sætte alt op med stænger eller snore forbundet til blokke af Dark Matter, der skal hænge over banen.
Når man har skabt sin bane, er det muligt at dele den med resten af verden igennem LittleBigPlanets YouTube-lignede system, hvor det er muligt at uddele hjerter til baner eller andre brugere, som du godt kan lide. Det er også muligt at uddele mærkater, kommentarer, søge efter navne osv. Man kigger banerne igennem ved at dreje LittleBigPlanet-verden rundt, og hver bane er så markeret på den. Systemet er ikke perfekt, og man savner flere filtre, så man f.eks. kan sortere efter flest hjerter de sidste 24 timer. Hvis betaen var en indikation for, hvor mange hjemmelavede baner vi ville kunne forvente se, når spillet udkommer, er der så godt som uendelig holdbarhed i spillet.
Alt i alt er LittleBigPlanet et spil uden lige, det er en unik oplevelse, du ikke finder andre steder. Ikke nok med at være det bedste 2D platformspil, der er udkommet i lang tid, så formår spillet også at være en lille revolution inden for genren og for spil som helhed med dets brugerskabte indhold og måden, hvorpå man kan dele det med sine venner og omverdenen. Alt sammen er pakket ind i sød humor, lækker præsentation og fantastisk musik. Media Molecule har med LittleBigPlanet skabt en stærk kandidat til årets bedste spil.
Facebook
Twitter
