Guardians of the Galaxy udspiller sig 12 efter krigen mellem Kree og aliens fra Chitauri og man tager rollen som lederen af Guardians of the Galaxy, Peter “Star-Lord” Quill. Peter er halvt menneske og halvt Spartorian, da hans mor øjensynligt havde en affære med en fyr fra en anden planet. Sammen med hans fire venner, vaskebjørnen Rocket, træ-skabningen Groot, muskelbundtet Drax og ikke mindst den kvindelige lejemorder, “The Deadliest Woman in the Galaxy” Gamora, udgør han Guardians of the Galaxy, en broget flok, der påtager sig mindre missioner rundt omkring i galaksen, for at få til dagen og vejen.
Inden de får set sig om, er de dog blandet ind i et kosmisk mysterie om en rum-kult og en trussel mod hele galaksen, som kun de kan stoppe - og naturligvis en masse andre ting. Historien er virkelig velskrevet, den leveres med overbevisning og med nogle gode dialoger, der ikke ligger langt fra hvad vi så i filmen fra 2014, som for alvor satte Guardians of the Galaxy på manges landkort. Historien er ny og forfattet specielt til spillet her og de velkendte karakterer er også blevet genskabt specifikt til spillet - men de er dog letgenkendelige og helt i tråd med stilen fra Marvel selv.
Spillet er et tredje-persons action-eventyr, med en god blanding af action, puzzles og udforskning af omgivelserne. Man skulle tro, at siden Guardians of the Galaxy består af de her fem karakterer, så var der lagt op til en gang co-op - eller i det mindste muligheden for at tage kontrol over hver af de fem karakterer på skift, men det er ikke tilfældet. Det her udelukkende et single player spil og du styrer kun Peter “Star-Lord” Quill - det er der ikke noget galt i, men det lå lidt til højrebenet med noget co-op. I stedet har man fokuseret på historien og ikke mindst på forholdet mellem de forskellige karakterer og det er man lykkedes rigtigt godt med.
Undervejs gennem spillets historie, skal der løses simple puzzles, omgivelserne skal udforskes efter ressourcer og specielle kostumer, men den største det af spillet er kampene mod massevis af mystiske aliens. Kampsystemet er ganske velfungerende, hvor man kan låse sit sigte fast på fjenderne og bekæmpe dem med både nærkamps-angreb og skud fra distancen. Kampsystemet har dog et strategisk lag, da det er muligt at give sine holdkammerater kommandoer om at angribe med deres specielle egenskaber, som man låser op for flere af efterhånden som man kommer gennem spillet. Dette samarbejde er meget vigtigt og fungerer også ret godt.
Også udenfor kampene, kan man bede ens holdkammerater om hjælp. Gamora kan for eksempel hoppe højt og nå steder andre ikke kan. Vaskebjørnen Rocket er lille nok til at klemme sig igennem snævre passager, mens Drax kan flytte rundt på store og tunge ting og Groot kan lave broer over dybe kløfter med hans trærødder. Alt i alt er Guardians of the Galaxy et, måske lidt overraskende, velfungerende action-eventyr med et godt kampsystem og et fint buddy-system, hvor de fem karakterer supplerer hinanden fint og deres indbyrdes forhold udvikler sig en del i løbet af spillet.
Der er dog et par ting, som spænder ben for glæden - og de to ting hænger egentlig lidt sammen. For det første, så kan kampene blive lidt for hektisk til, at der er overskud til at aktivere ens venners specielle evner. Dette gøres nemlig ved at holde L1 nede og via et hjul vælge en af de fire karakterer og derfra igen via et andet hjul, vælge hvilken evne man vil bruge. Selv om spillet går i slowmotion når man vælger, kan det hele blive lidt for hektisk til, at man har mulighed for at bevæge sig ind i de her menuer uden at tage skade.
Det andet er, at Peter Quill også har en række specielle evner, men de aktiveres ikke fra det samme hjul, hvor de fire andre karakterers specielle evner er placeret. Peters evner aktiveres ved at klikke på L3 (hvilket i sig selv er bøvlet) og derfra i et hjul vælge hvilken egenskab man vil bruge. Hvorfor vælge en mere bøvlet metode til at vælge Peters evner? Hvorfor ligger Peter Quills evner ikke inde i hjulet med de andre karakterer? Og hvorfor introducere to forskellige metoder til at udføre den samme kommando på, i et spil hvor der allerede er ret mange knapkombinationer at holde styr på? Det er noget rod.
Grafikken i Guardians of the Galaxy er rigtig fin og specielt de verdener man kommer igennem er opfindsomt designet og ser rigtig flotte ud. Og vores fem venner er meget detaljerede - specielt vaskebjønen Rocket med hans pels og lange flettede skæg ser overbevisende godt ud. I PlayStation 5 udgaven, som er den vi har testet her, er der to grafik-indstillinger; en som prioriterer performance og en anden der prioriterer grafisk kvalitet.
Lydsiden er ganske glimrende med gode stemmer og en fremragende dialog. Der er utroligt meget dialog i spillet her, da de fem karakterer hele tiden går og småskændes, joker hinanden og bare småsnakker når man bevæger sig rundt. Al den dialog er med til at udvikle karaktererne og deres indbyrdes forhold og det fungerer virkelig godt.
Så er der soundtracket. For det første har Eidos Montreal lavet et helt album med 10 sange fra det fiktive rockband Star-Lord, som Peter Quill var vild med som teenager. For det andet, har man inkluderet mere end 30 klassiske hits fra 1980’erne, som man vil høre specielle steder i spillet og hjemme hos Peter, når man i flashbacks ser tilbage på hans barndom sammen med hans mor. For dem der kan huske så langt tilbage, vil man blandt andet kunne glæde sig over hits som “Never Gonna Give You Up” med Rick Astley, “Don’t Fear the Reaper” med Blue Oyster Cult, “Relax” med Frankie Goes to Hollywood, “Tainted Love” med Soft Cell, “Take on Me” med A-HA og ikke mindst “The Final Countdown” med Europe. At blæse aliens i småstykker til lyden af Europe er ikke den værste måde at tilbringe en mørk efterårsaften på.
Guardians of the Galaxy er lidt af en overraskelse for mig. Jeg havde nok ikke de helt store forventninger til det efter at have set hvordan Marvel’s Avengers har udviklet sig, men dette spil er et af de bedste historie-drevene spil jeg har set i lang tid - og minder om noget man ellers kun ser fra Sonys interne studier som Naughty Dog og Insomniac. Det hele leveres med et glimt i øjet og med stor overbevisning, og på samme tid byder det på et fint og afvekslende gameplay og godt kampsystem med et strategisk lag.
Det er en velsmurt maskine, der smider det ene action-moment i hovedet på dig efter det andet og selv om kampene måske ikke er de mest afvekslende, så er historien og udviklingen af karaktererne med til at holde interessen fast. Som jeg sagde i starten, så lad ikke Marvel’s Avengers påvirke din beslutning om atkøbe Guardians of the Galaxy, da det viser sig at dette er et af dette travle efterårs bedste single player spil - og er et spil, du helt sikkert bør tjekke ud hvis du er til Marvel’s univers.
Marvel's Guardians of the Galaxy fås også til PlayStation 4.
Facebook
Twitter
