Metamorphosis

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 28. august 2020 - kl. 12:08
Del denne artikel:
0 0

Metamorphosis er inspireret af en af Franz Kafkas bedste fortællinger - men hvordan er spillet? Læs vores anmeldelse her.

Metamorphosis er inspireret af historierne fra forfatteren og digteren Franz Kafka, mere præcist Forvandlingen fra 1915, hvor en handelsrejsende vågner op i sin forældrenes lejlighed og opdager at han er forvandlet til et stort insekt.



Metamorphosis er et ambitiøst projekt fra den lille udvikler Ovid Works og det har været undervejs i omkring fire år. Man tager rollen som sælgeren Gregor, der altså en morgen vågner op og finder ud af at han er blevet forvandlet til et insekt. Gregor acceptere ikke sin nye skæbne, så han drager ud på en farefuld færd for at finde ud af, hvordan han kan blive et menneske igen. Han finder hurtigt ud af, at hvis han skal have en chance for det, så må han nå frem til noget som hedder The Tower og det er naturligvis ikke så let som det lyder.

Når man er et insekt, at alt meget stort. Så man kravler rundt på boghylder med enorme bøger og kæmpe pynteting, skuffer med blyanter og cigaretpakker, natborde med kæmpestore vækkeuret og tårnhøje vandglas - og i mystiske verdener bag væggene, som kun insekter kan se. Da det er en puzzle-platformer vi har med at gøre her, så skal vores lille menneskelige insekt finde vej gennem disse labyrinter i sin søgen efter The Tower og for ud udføre diverse opgaver.



Det er, i starten, ganske underholdende og også bizart, at skulle finde rundt blandt enorme dagligdagsting. Der er et eller andet fascinerende ved at se ting vi alle kender, fra en helt anden vinkel - det er der også flere film der har eksperimenteret med. Banerne er ganske store men også ret lineære og på et tidspunkt bliver det hele en smule frustrerende, da der kun er den ene vej videre og hvis man ikke lige kan få øje på den, så sidder man fast.

Metamorphosis er ikke noget let spil og den lidt tvivlsomme grafik hjælper heller ikke på det. Selve den visuelle stil er ganske fin, men den tekniske udførsel er ikke imponerende og fordi grafikken ender med at være lidt grov i det, og visse steder direkte grim, så kan det være svært at se hvor man kan bevæge sig hen - og når teknikken spænder ben for gameplayet, er det et problem.



Metamorphosis er et spil med nogle gode idéer og et spændende udgangspunkt, men det bliver aldrig rigtigt sjovt at spille. Jeg balancerede det meste af tiden på grænsen af frustration og irritation, som så blev afløst af overraskelse, for igen at blive afløst af frustrationer. Jeg ved ikke helt hvad det var, for spillet fungerer for det meste som det skal, men det var som om, at det altid lige manglede det sidste og når jeg så med mellemrum sad fast, så havde jeg ikke den tålmodighed der skulle til, fordi jeg var lidt irriteret på det. Det var ganske enkelt ikke en fornøjelse for mig at spille.

Derfor kan jeg også kun anbefale Metamorphosis til store fans af puzzle-platformere - og måske også til Franz Kafta følgere, for det er da en interessant spilmatisering af en af hans største værker - og som nævnt, er det altid fascinerende at se hverdagsting store som huse og fra helt andre vinkler. Som spil, ved jeg bare ikke helt hvor anbefalelsesværdigt Metamorphosis er.

Metamorphosis kan købes på PlayStation Store til 189 kr.
+ God Kafka historie, et par gode idéer her og der
Frustrerende, lineært (indtil det helt ændre stil), den tekniske side halter
Gameplay:6.5
Grafik:6.0
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 6.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.