Vi har nu fået muligheden for at se om udvikler DICE indsats har båret frugt, og hvorvidt Mirror's Edge har mere i sig end nogle få gode ideer og flot grafik.
I Mirror's Edge tager du rollen som budbringeren Faith. Hun og hendes venner driver deres erhverv i en storby, hvor styret brutalt undertrykker sine borgere. Ved hjælp af deres hurtighed og evne til at finde alternative veje over højhusenes tage og gennem byens krinkelkroge, holder Faith og hendes ligesindede kommunikationskanaler åbne, der ikke kontrolleres eller censureres. Faiths tilværelse ændres uigenkaldeligt, da hendes søster Kate anklages for mordet på systemkritikeren Robert Pope, og hun må satse alt for at redde søsterens liv.
Med et overordnet plot og hovedpersoner af så klassisk karakter burde Mirror's Edges historie være umulig at spolere, men det lykkes på forunderlig vis alligevel for Electronic Arts. Manuskriptet er nødtørftigt strikket sammen, det tjener kun som et tyndt bindeled mellem spillets missioner og afdækker kun sporadisk Faith og Kates motiver og forhistorie. Kun i få glimt formår spillet at blive nærværende og skabe et reelt bånd mellem dig og begivenhederne, der udspiller sig.
Helt anderledes forholder det sig med den egentlige spiloplevelse i Mirror's Edge. I hjertet af det visuelt betagende spil gemmer der sig et nytænkende og udfordrende actioneventyr, der er bygget op omkring en eminent parkour-mekanik, lidt nærkamp og våbendueller. I dit forsøg på at redde Kate skal du infiltrere utilgængelige og skarpbevogtede bygninger, overleve højhastighedsjagter igennem betonjunglen og klare svære platformudfordringer, der kræver millimeterpræcision og en yderst sikker hånd. Mirror's Edge har af PEGI fået en aldersanbefaling på 16+, men det svælger på ingen måde i blod eller udpensler voldsomme scener.
Du kontrollerer Faith i førstepersonsperspektiv, og hendes veje igennem storbyen er sammensat af smalle afsatser, lodrette husvægge og trange elevatorskakter. For at komme fra det dybeste stormafløb til toppen af det højeste kontorkompleks skal du løbe på stejle vægge, hoppe mellem hustage, kaste dig fra nedløbsrør til nedløbsrør, glide elegant under forhindringer og meget mere. Til hjælp har du Faiths løberblik, der kontinuert fremhæver den optimale rute, så du hele tiden er i bevægelse og ikke taber moment. Har du set Neo på flugt fra agenterne i filmen The Matrix, så ved du, hvad der venter dig i Mirrors Edge af fart, nervepirrende flugtscener og åndeløse øjeblikke, hvor du frygtløst skal kaste dig mellem kraner i 500 meters højde over byens veje og stræder.
Styringen er velkendt og besnærende tilforladelig, men tag ikke fejl - Mirrors Edge er et fordømt svært spil. Tålmodighed er en nødvendig dyd, for du kommer til at tage turen mod den utilgivende og hårde asfalt gang på gang. Indtil du finder rytmen og får timingen ind på rygmarven, skal du være klar på at eksperimentere og fejle en del.
Næsten uanset hvor behændigt og hurtigt du kommer over stok og sten, så har du immervæk byens samlede politistyrke efter dig, og før eller senere bliver selv den bedste akrobat trængt op i en krog, hvorefter næverne og pistolerne kommer på banen. Kampsystemet er trægt og kun lige netop funktionelt, selvom det på papiret kan lyde anderledes. Du kan kæmpe med slag, spark, skydevåben og afvæbne modstandere. Har du fået fat i en pistol eller et gevær, så mister Faith sin hurtighed, men hun kan smide våbnet fra sig efter endt brug. Der er ikke meget underholdning at hente i de klodsede og kedelige kampscener, men heldigvis kan de fleste gumpetunge modstandere efterlades i dit kølvand, for Faiths stærkeste våben er ubetinget hendes hurtighed.
Når du pisker over de labyrintiske hustage, bliver jaget ubønhørligt igennem en parkeringskælder, og med dødsforagt kaster dig ud i det tomme rum mellem højhusene, så er Mirror's Edge et af de bedste og mest åndeløst imponerende actionspil i lang tid. Men der er ikke megen bredde at afdække; allerede efter de første 25 minutter er næsten samtlige facetter afsløret, og Mirror's Edge udforsker - indtil tæppefaldet 6-8 timer senere - præcis de samme få typer udfordringer og opgaver. Sværhedsgraden er forbløffende ujævn, og opløftende parkourvæddeløb afløses tit af langtrukne kampe og træge platformopgaver.
DICE titel næsten skriger på et andet gennemløb, hvor man virkeligt mestrer teknikken, så man kan glemme frustrationen fra ens første uformående barneskridt. Udover historiedelen udfordres konkurrencemennesker til at gennemføre eksempelvis historiedelens baner på hurtigst mulige tid. Opnåede resultater kan sammenlignes med andre Mirror's Edge fans online. Et tilbud der ikke er voldsomt imponerende og højst kan betragtes som en kortvarig kuriositet.
Faiths verden strækker sig på fabelagtig vis fra blændende hvide skyskraberlandskaber, der breder sig under en krystalklar blå himmel og til farvemættede kontorlandskaber, neonoplyste undergrundsstationer, samt klaustrofobiske arbejdstunneler med elektriske udladninger og dampende rør.
Designmæssigt og grafisk formår Electronic Arts at skabe en spilverden, der både er teknisk imponerende, varieret, og hvor der vitterligt er højt til loftet. Spillet har ganske få modeller, hvoraf ingen hverken imponerer eller forarger. De eneste rigtige tekniske ankepunkter er periodisk screen tearing og lidt svingende teksturkvalitet.
Udover Lisa Miskovskys iørefaldende tema danner lækker tilbagelænet ambient og electronica den musikalske baggrund til lyden af Faiths åndedræt og hendes sko mod metal og beton. Et flot lydbillede fuldendes af godt stemmeskuespil og tilstrækkelige baggrundseffekter, der giver byen liv.
Electronic Arts nytænkende og anderledes frembringelse vil med garanti ikke falde i alles smag, men uanset præferencer så bør ingen snyde sig selv for at stifte bekendtskab med spillet, selvom det balancerer på en knivsæg med sin insisteren på at bringe et alternativt design til verden, der ikke har ret mange heste at spille på.
Selvom undertegnede har overgivet sig til Mirror's Edge og allerede drømmer om Faiths næste eventyr, så nager en lille skuffelse alligevel, for spillet realiserer aldrig helt sit fulde potentiale. Men i stedet for at begræde, hvad der kunne have været, så bør Mirror's Edge nydes i fulde drag; selvom spillet er en usleben juvel, så skinner det mere klart og tydeligt end hovedparten af dette efterårs mange samlebåndsproduktioner.
Facebook
Twitter
