Monopoly Streets

Anmeldt af: Jakob Kofod - 4. januar 2011 - kl. 21:45
Del denne artikel:
0 0

Monopoly Streets er endnu et forsøg på at bringe det klassiske brætspil over på konsolmarkedet, og det lykkes til dels.

Spillet Monopoly har efterhånden mange år på bagen, rigtig mange endda. Det kan spores tilbage til engang i 1924, hvor det for første gang blev udgivet under navnet Landlord. Siden da er det gået hen og blevet alle mands eje, og det er vel de færreste, der kan sige sig fri for på et eller andet tidspunkt at have spillet Monopoly eller den danske udgave Matador. Nu er spillet så kommet i en ny konsoludgave. Men kan spillet bære det store pres, som det originale brætspil har affødt, ved at være det bedst sælgende brætspil til dato?




Monopoly går kort fortalt ud på, at man spiller to til fire spillere mod hinanden, man slår med en terning, hvorefter man rykker sin brik det antal øjne, som terningerne viser. På brættet er der forskellige grunde, man kan købe. Såfremt man ikke ønsker at købe den pågældende grund eller ikke har råd til den, kan man sætte den på auktion, hvor alle spillets deltagere får lov til at byde på grunden med det resultat, at spilleren med det højeste bud får grunden. Hvis man ejer alle grundene i samme farvegruppe, kan man vælge at bygge huse på grunden og efterfølgende opgradere til et hotel, når man har huse nok. Spillerne kan indbyrdes bytte grunde, hvilket blandt andet giver mulighed for, at man kan opnå at eje alle grundene i en farvegruppe.

Når en spiller lander på en grund ejet af en modspiller, skal der betales leje. Lejen varierer fra grund til grund og afhænger desuden af, hvor mange huse eller hotel, der er på grunden. Løber man tør for penge, har man mulighed for at pantsætte nogle af sine grunde, hvilket giver én en kontant sum penge. Det betyder samtidig, at modspillerne ikke længere skal betale leje, hvis de lander på den pantsatte grund. På brættet er der udover de forskellige grunde også nogle specielle felter som f.eks. fængslet, hvor man enten skal slå to ens eller betale for at komme ud af. Der er også andre forskellige felter, hvor man enten skal trække et kort, som kan have en positiv eller negativ konsekvens for spilleren samt andre felter, hvor man enten skal betale eller får forskellige pengebeløb. Løber man tør for penge og grunde, som man kan pantsætte, bliver man nødt til at erklære sig selv bankerot. Spillet slutter, når der kun er en spiller tilbage, og han eller hun kan herefter udnævnes som monopol.




Spillet kan spilles enten på et godt gammeldags spillebræt eller som noget nyt på et 3d skabt spillebræt i en såkaldt Monopoly by. Spillet er født med to forskellige Monopoly-byer og en del forskellige spillebrætter. Her er alt fra bræt med jungletema til istema. Man kan løbende låse op for disse med de Monopoly-penge, som man tjener ved at spille spillet.

Man kan spille spillet på mange forskellige måder alt efter temperament. Den klassiske spiltype er også den, der tager længst tid. Ønsker man et hurtigere spil, kan man vælge alternative spiltyper som ”Short Game”, hvor hver spiller starter med tre tilfældige grunde, ”Fast Deal”, hvor den, der først samler to farvegrupper, vinder eller ”Bull Market”, hvor der holdes auktioner over alle grunde før spillet påbegyndes, og hvor vinderen findes efter den 20. runde. Alternativt kan man vælge spiltyper som ”Speed Die”, hvor man spiller med en ekstra terning og flere penge og ”Jackpot”, hvor der er en del specielle regler, og hvor det er muligt at bygge huse, uden at man ejer alle grunde i en farvegruppe. Kan man ikke lige finde en spiltype, der passer til en, kan man lave sit helt eget regelsæt og spille efter dette. Her er det muligt at ændre stort set alt, og der er dermed kunstnerisk frihed til, at man kan lave et regelsæt, som svarer til det, man plejer at spille efter hjemme i stuen.

Uanset hvilken type spil man spiller, og om man spiller på brættet eller i byen, fungerer spillet meget simpelt ved, at man slåer med terningerne og bevæger ens brik med tilhørende figur det antal øjne frem på brættet, som man har slået. Herefter kommer Mr. Monopoly, som er spillets maskot, løbende efter en for at fortælle en, hvor man er landet og hvilke konsekvenser det har. Selve spillets gameplay er lidt tungt, og det kan til tider godt være irriterende at skulle se de forskellige figureres lettere irriterende animationer, når de skal slå med terningerne eller flytte rundt på brættet. Det er overordnet set en dårlig casting, der har fundet sted, forud for valget af de forskellige karakterer, man kan vælge - heldigvis kan man vælge at slå animationerne fra eller skippe animationer og dermed lette gameplayet lidt.




Monopoly er lavet til, at man skal sidde sammen et par stykker og spille det foran tv'et, som man i de gode gamle dage samledes omkring spisebordet for at spille det originale brætspil. Har man ikke mulighed for at samle tre venner, kan man spille mod maskinen, og gudskelov er spillet udstyret med en god kunstig intelligens. Man kan spille mod tre sværhedsgrader, let, mellem og hård, og den kunstige intelligens sørger her for at lave nogle underholdende spil. De vælger tit at undlade at indgå en byttehandel, der vil give dig alle grunde af samme farve, og de byder ikke latterligt højt på auktionerne, selvom man prøver at presse dem. Man kan også spille spillet online, hvor man kan udfordre sine venner til en dyst over nettet. Da det klassiske Monopoly-spil tit løber op i en varighed over en time, skal man dog nøje overveje, hvem man spiller mod online, da der - som vi tit ser det i andre spil - er en del spillere, der vælger at forlade spillet midt i det hele, hvilket er ødelæggende for spiloplevelsen.

Grafisk er Monopoly Street slet ikke på omgangshøjde med de spil, vi ser lanceret i 2010, det ligner noget, der nemt kan afvikles på en Nintendo Wii eller en konsol fra forrige generation. Når man spiller i Monopoly byen er der dog nogle interessante tilføjelser; når man bygger huse på de forskellige grunde, varierer udseendet af bygningen alt afhængig af, hvor høj lejen er på den pågældende grund. Ligeledes er der blevet inkorporeret de såkaldte ”Corporate HQ”, der er skyskrabere, som symboliserer hver enkelt spillers samlede formue. Her kan man løbende se udviklingen i spillet, da man får et billede af skyskraberne efter hver runde. Lydsiden er præget af muntert musik, det er ikke decideret negativt, men noget der godt kan gå hen og blive meget monotont i længden. De forskellige karakterer, der er i spillet, er som tidligere nævnt rigtig dårligt castet, de har hver især ganske få lydeffekter, hvilket gør, at de hurtigt bliver trættende. Et godt eksempel er den lille pige, der begynder at græde, fordi hun slår med terningerne og ryger hen på ens dyre grund med et stort hotel på.




Monopoly Streets er endnu et forsøg på at bringe det klassiske brætspil over på konsolmarkedet, og det lykkes til dels. Spillet er til trods for nogle ulidelige karakterer og et lavt grafisk niveau et underholdende spil, der gør sig bedst i selskab af tre venner. En god kunstig intelligens sørger dog for, at man rent faktisk kan spille mod computeren uden at føle, at man kender dens næste træk. Hvis man går og mangler et godt spil, hvor stort set alle kan være med grundet det klassiske gameplay, er Monopoly Streets et ganske udmærket køb - hvis ikke kan sparepengene bruges på et af de mange andre gode spil, der udkommer for tiden.
Fakta
Monopoly Streets

Monopoly Streets

Platformplaystation 3
UdviklerEA Sports Play
UdgiverEA Sports
Spillere1-4
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg PSlife her
Gameplay:6.5
Grafik:5.0
Online:4.0
Holdbarhed:6.0
Overall 6.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.