MTV Music Generator 3

Anmeldt af: Rasmus Abildgaard Slot - 19. juli 2004 - kl. 21:27
Del denne artikel:
0 0

Sidste nye udgave af MTV's Music Generator er kommet, vi ser lidt på om den kan leve op til forventningerne.

En ny version af den hidtil mest successfulde musikserie til konsollerne. De første versioner af MTV Music Generator har på verdensplan solgt over 1,2 millioner eksemplarer siden 1999, hvor programmet for første gang udkom.

Codemasters bliver ved med at holde fast på at kalde MTV Music Generator for et spil, andre folk som undertegnede vil nok vælge at kalde det for et musikprogram.

Gameplay?
MTV Music Generator giver dig muligheden for at lave dine egne musik stykker - dette gøres enten ud fra de musiknumre, som er inkluderet, eller ved at ligge musik fra dine orginale cd’ere ned på Xboxens harddisk, for derefter at indlæse dem i programmet.

I alt er der 10 forskellige tracks, som følger med fra starten, alle lavet af nogle af nutidens mest populære kunstnere, heriblandt Outkast, Snoop Dogg, Sean Paul, Fabolus, Carl Cox; så der skulle gerne være lidt for enhver smag at gå igang med.
MTV Music Generator Screenshot
Hovedmenuen

Når man har valgt et nummer, er der en række muligheder, hvorpå man kan begynde at lave sit remix, for det er jo det, det hele handler om.

En af de hurtigste og nemmeste måder, som man kan bruge for at få sit track til at lyde anderledes, er i den såkaldte ”Remixer” menu. Her har man nemlig mulighed for at ændre nogle simple ting ved tracket, dog uden at ændre det alt for drastisk. Der er mulighed for at ændre lyden af de 4 forskellige instrumentgrupper (trommer, bas, riffs, og vokal), ændre lydstyrken på dem og tilføje forskellige effekter. Når man er færdig med at lave det om, som man nu syntes i denne forenklede udgave, og dermed har mod på at prøve noget mere avanceret, kan man tage sit track med ind i ”Studio” –mode, hvor det hele bliver en tand mere avanceret – dog uden at gøre det uforståligt.

Studio er den store ting i MTV Music Generator 3. Det er her, at man med lidt øvelse virkeligt kan udfolde sig og lave nogle fede tracks. Det meste foregår via et skema med 24 ”kanaler”, hvor man kan indsætte forskellige lydelementer, som kan vælges ud fra den forholdsvis store ”Samplebase” med over 4000 forskellige samples.

Der er naturligvis også en ”tutorial”, så man har en bedre chance for at lave nogle fede tracks. Der er i alt 12 forskellige områder, som menu for menu gennemgår alle de forskellige funktioner, man har til rådighed – det tager godt en lille times tid at gennemføre denne tutorial, og derefter er det tekniske i hvert fald ikke nogen hindring for, hvordan udfaldet af dine kreative ideer udformer sig.

Det hele ender ud med, når du har lavet dine musikstykker, at du kan sætte dem op i en ”playliste” for derefter at høre dem. Her har du mulighed for at se forskellige lysshows, som du delvist selv kan styre -det sidste virker desværre som om, at det ikke er rigtigt gennemtænkt.

Grafik
Der er ikke det store at sige omkring det grafiske i programmet, da der jo ikke er tale om et spil i normal forstand. Men opbygningen af de forskellige menuer er ganske god og ikke mindst meget brugervenlig.

MTV Music Generator 3 Screenshot

Lyd
Ja ok, det er jo et musik program, så det eneste der kan være galt med lyden, er jo dig!

MTV Music Generator 3 ScreenshotHoldbarhed
Da der er et utal af muligheder for at lave forskellige samples - men eftersom der ikke umiddelbart er andre måder at få musikken over på sin computer, for dermed at kunne blære sig med sine færdigheder over for sine venner, end at forbinde de 2 lydstik med PC’en - så falder det hele lidt til jorden.

Det er ikke sjovt at lave musik, som ikke er nem at publicere, og eftersom musikken alligevel skal igennem din PC, så kan man vel lige så godt lave den der til at starte med.

Overall
Når man tænker på alle de ting, som man egentligt kan med MTV Music Generator 3, så er det egentligt forbløffende. Sammenligner man med diverse lignende programmer til PC, så ligner de meget. Desværre er der den dårlige side, at det er svært at publicere de ting, som man har lavet på sin konsol. Og hvis man endeligt skal publicere tingene, så skal de alligevel igennem PC’en for at havne ude i den store verden – det får en til at følge sig meget begrænset.

Her til,sidst skal det nævnes, at hvis du skulle være den heldige køber af MTV Music Generator 3, og du får lavet nogle fede samplet, så må du meget gerne kontakte os, så vil vi ligge dem op her på CONSOLE.DK, så alle kan høre, hvor dygtig du er.
Gameplay:8.0
Grafik:8.0
Online:
Holdbarhed:8.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.