Sidste års udgivelse fra 2K Sports bliver kritiseret vidt og bredt på grund af en mildest talt forvirrende og kompleks styring. I år har udviklerne forsøgt at bringe morskaben tilbage til spillet, hvilket dog ikke betyder at de er gået helt væk fra at skabe en hockeysimulator, men blot har minimeret fokus på realisme for at gøre spillet mere tilgængeligt. Der er blevet plads til tre forskellige styremetoder, hvoraf den ene minder meget om EAs Skill Stick. Med den basale styring der er sat som standard i spillet har udviklerne skabt et spil der er gang ligetil og tilgængeligt.
Når først kampen går i gang er der fart over feltet. Hastigheden har fået en ekstra tand for at give en mere intens oplevelse, primært takket være den meget gavmilde boost-funktion. Desværre gør det også ishockeyens taktiske overvejelser lettere overflødige. Det er utroligt nemt at slippe afsted alene og sætte et angreb ind mod modstanderens mål. Spillets kunstige intelligens er meget angrebslysten, men også let at undgå med en hurtig bevægelse. Og takket være den simple styring skal der ikke mange finter til før målmanden kaster sig til den forkerte side og pucken rammer nettet. En dygtig spiller kan meget nemt opnå tocifrede resultater i løbet af en enkelt kamp.
Den kunstige intelligens er spillets største ankepunkt. Alt for ofte fokuseres der direkte på puckføreren med et par forsvarspiller, der i fugleflugtslinie styrer mod dig. Denne aggresivitet kan let udnyttes til at trække modstanderne væk fra forsvarspositionerne og køre dine medspillere i stilling til et frit skud på mål. Når modstanderen derimod beslutter sig for at okkupere egen banehalvdel med samtlige spillere er der lagt op til en udfordring. Men denne udfordring kan let klares med en serie slapshots fra distancen hvoraf et enkelt eller to uundgåeligt vil ramme netmaskerne.
For at understrege spillets tilgængelighed har udviklerne inkluderet et lille minispil imellem kampens tre perioder. Du bliver sat bag rattet i en såkaldt Zamboni, med det formål at rense banens is før kampen fløjtes i gang igen. Dette skrumlende monster af en isskraber forcerer den spejlglatte overflade omtrent ligeså elegant som en unavngivet kuglestøders første spæde skridt ud på dansegulvet. Du har nu til opgave at rense en vis procentdel af isen før pausen er overstået. Minispillet er ganske underholdende de første par gange, men viser sig desværre hurtigt som repetitivt og kedeligt.
Ud fra et overordnet indtryk er NHL 2K9 grafisk flot. Spillet afvikles flydende og animationerne er realistiske og varierede. Men kommer man lidt for tæt på spillerne begynder glansbilledet at falme en smule. Kantede spillermodeller og lettere udvaskede farver skaber en følelse at at spillets ikke fuldt ud udnytter denne generations kraftige konsoller. Specielt det førnævnte minispil skæmmes af en detaljegrad der hører hjemme i 3D-grafikkens spæde ungdom. Der er ét punkt hvor NHL 2K-serien altid har skilt sig ud og det er spillets interface. Også denne gang er kontrollen over spillets mange muligheder og spiloptioner let tilgængelig og overskuelig.
På lydsiden har udvikleren gjort meget ud af at forsøge at fange den autentiske oplevelse af en ishockeykamp med gennemtrængende lydeffekter og et realistisk miljø, der virkeligt fører spilleren helt ned på isens niveau. Dette virker dog en smule malplaceret eftersom kampen opleves fra 5-6 meters højde over isen. Som det efterhånden er standard for sportsspil har NHL 2K9 også sine egne kommentatorer der følger slagets gang og der er ingen tvivl om at denne features er ved at være på plads. Kommentarene virker realistiske og gennemførte uden alt for mange gentagelser.
Spillets største force ligger online. Når du er logget ind og har skabt din helt egen avatar, kan du vælge at deltage i Team2K, en ugentlig turnering med præmier og en chance for at figurere i det kommende NHL 2K10. Online ligaer tillader op til 30 deltagere i fulde eller forkortede sæsoner og giver et godt konkurrenceaspekt. Men den vigtigste del er den såkaldte Team-Up. Op til 12 spillere der kan låses til hver deres person på isen fylder spillet med taktiske overvejelser og et krav om samarbejde, ikke blot for at vinde men også for at forbedre din egen rang, som ændres dynamisk kampen igennem udfra fastlagte mål. Team-Up kan også spilles med færre spillere, men i det tilfælde bør man ikke låse spillerne, da den kunstige intelligens så overtager de resterende spillere. Uden mulighed for at kontrollere eller påvirke den kunstige intelligens til samarbejde ender disse kampe ofte i frustration og nederlag.
NHL 2K9 er det seneste udspil fra 2K Sports i kampen om spillernes gunst, men i forsøget på at balancere simulation- og arkadefornemmelsen har de blot udvandet begge dele. Spillet virker som om det forsøger at tage sig selv alvorligt men samtidig appellere til den mere afslappede spiller. Der er fart over feltet men den haltende kunstige intelligens gør kampenes udfald urealistisk og vil skræmme den dedikerede ishockeyfan væk. NHL 2K9 er et solid spil med gode elementer og en stærk online-oplevelse, men der er ingen tvivl om at Electronic Arts i år står øverst på sejrsskamlen, når det drejer sig om realisme og indlevelse.
NHL 2K9 anbefales til den afslappede fan af sporten der ikke bekymrer sig om spillernes mellemnavne, vævningen i spillerdragten og spøjse anekdoter fra kommentatorboksen. Hvis du blot vil fare ned af isen med modstanderen halsende efter dig, hvorefter du med et velanrettet slapshot placerer pucken bag den måbende mand i målet, så er NHL 2K9 spillet for dig. Men forvent ikke den dybdegående, realistiske oplevelse.
Facebook
Twitter
