Paradise Lost

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 6. april 2021 - kl. 20:38
Del denne artikel:
0 3

Vi har anmeldt denne nye walking simulator, der udspiller sig i en underjordisk bunker fra nazisternes tid. Det lyder spændende - men er det så også det? Læs anmeldelsen af Paradise Lost her.

Paradise Lost et historie-baseret eventyrspil, der foregår i en lidt alternativ verden end den vi kender; her fortsatte 2. Verdenskrig et stykke ind i 1960’erne og det gav tyskerne tid til at udvikle atomvåben i deres underjordiske bunkere. Efter at have været under pres fra de russiske og amerikanske styrker, affyrer nazisterne deres atomvåben og lægger hele det europæiske kontinent øde og ubeboeligt hen og selv forsvinder de til deres bunkere under jorden.



Historien foregår 12 år efter denne skæbnesvangre hændelse, da den polske dreng Szymon finder en af de her bunkere da han leder efter en mystisk tysk mand, der angiveligt skulle have kendt hans afdøde mor. Som Szymon begynder man sin rejse ind i den enorme underjordiske tyske bunker og den ser tilsyneladende ud til at være forladt, men bærer spor efter uhyrlige hændelser.

Hvis du leder efter hektisk action, så er det ikke her du vil finde det. Paradise Lost er meget laaaaangsomt og der er stor fokus på historien, der mod slutningen begynder at blive helt interessant. Det er en stemningsfuld affære og man bevæger sig rundt i den her enorme tyske bunker, læse dokumenter, lytter til memoer på spolebåndoptagere og aktiverer simple computere. Tyskerne var åbenbart mere teknisk avanceret end vi vidste, der tilbage i 1960’erne.



Som det typisk er med walking simulatorer, er der ikke meget gameplay her. Der er lidt puzzles rundt omkring, men de er meget simple, det er typisk noget med at finde en nøgle til en dør eller et par ting der skal bruges til et ritual eller noget lignende. Det hele er temmelig lineært, så det er næsten som om at man bliver trukket igennem et slideshow af stemningsfyldte områder i den her bunker, mens man bliver fodret med en ganske fin historie. Det behøver ikke være en dårlig ting, men her er det næsten for meget og det bliver en smule kedeligt.

Der er ingen tvivl om, at det er et meget stemningsfuldt spil og det ser ganske flot ud. Det er en helt enorm bunker man er havnet i og der er gjort noget ud af omgivelserne som er temmelig flotte. Lydsiden er også ganske god og sammen med grafikken, bliver der opbygget en ganske intens stemning.



Paradise Lost koster 109 kr. på PlayStation Store og det er en overraskende lav pris. Det ligner et spil der nemt kunne have kostet det dobbelte, da selve produktionsværdierne er der ikke noget at sætte en finger på; det ser godt ud og lyder mindst lige så godt.

Det man umiddelbart kan sætte sin fingre på er, at det er meget langsomt (selv Szymon bevæger sig utroligt langsomt), det er temmelig lineært og det kan blive noget ensformigt mod slutningen, men da det kun tager omkring 5 timer at gennemføre, så når det aldrig at blive det helt store problem. Paradise Lost er en god fortælling til prisen, men forvent ikke det store gameplay.
+ Flot grafik, god lydside, fin fortælling, rigtig god pris
For laaaaangsomt, kan blive ensformigt
Gameplay:4.5
Grafik:7.5
Online:-
Holdbarhed:5.0
Overall 6.5
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.