I Perception tager man rollen som den unge blinde kvinde Cassie Thornton, som har haft en række drømme om et stort palæ i Gloucester i Massachusetts og hun beslutter sig nu for at opsøge huset, for at finde ud af hvad de her drømme drejer sig om og for at udrydde hendes indre dæmoner.
Perception er som udgangspunkt et helt sort spil - man er jo blind. Cassie besidder dog en overnaturlig evne, som gør hende i stand til at navigere rundt i omgivelserne ved hjælp af ekkolokalisering. Det betyder, at alle lyde hun laver, det kan være fra hendes skridt når hun går, eller lyde fra omgivelserne; en tændt radio eller en susende radiator, udsender lydbølger som hun opfanger og på den måde danner sig et billede af omgivelserne. Præcis ligesom en flagermus.
Det er dog ikke nok til at kunne se klart, så hun bruger sin vandrestok som hun stamper ned i gulvet eller slår op på en væg og dermed sender kraftigere lyde ud i rummet, som så returnerer kraftigere lydbølger. Det betyder, at hun vil kunne se det meste af det rum hun befinder sig i, i et par sekunder, indtil alt bliver mørkt igen. Man skal nu navigere ud fra hukommelsen om, hvordan rummet så ud.
Kan man ikke bare konstant banke vandrestokken ned i gulvet så? Nej, det kan man ikke, for det mørke hus er beboet af et ondskabsfuldt spøgelse, The Presence og det tiltrækkes af hendes lyde. Det betyder at man skal bruge sin vandrestok med omtanke og hele tiden holde øje med skjulesteder, hvis nu The Presence skulle få øje på én. Bliver man fanget, er det ”Game Over” og man bliver sendt tilbage til husets hovedindgang.
Der er bare lige det, at det ikke er den store straf at blive sendt hen til husets hovedindgang. Det kan faktisk nogle gange være en hjælp, så man slipper for at bøvle sig igennem de mørke rum - det er i stedet nemmere at lade sig dø og dermed blive sendt hen til hovedindgangen af huset, som kan være tættere på ens næste mål. Det resulterer dog i, at al spændingen forsvinder ud af spillet, for The Presence er pludselig ikke farlig mere, da der ikke er nogen direkte konsekvens ved at dø.
Fordi Cassie er blind, kan det være svært at finde rundt i huset, men heldigvis er hun på magisk vis hele tiden i stand til, at vide hvor hun skal hen. Ved at trykke på en knap, kigger hun i den retning man skal - men denne sjette sans bliver dog aldrig rigtigt forklaret. Den er også med til at gøre spillet alt for let, da man så blot skal vandre fra punkt A til punkt B (mens man slår vandrestokken ned i gulvet for at kunne se noget) - og hvis man undlader at bruge denne sans, bliver det frustrerende svært, da spillet ikke på nogen måde i omgivelserne viser hvor man skal hen. Der er desværre ingen mellemvej her.
Til sin hjælp har Cassie to apps på hendes telefon, som gør hende i stand til bedre at opklare hvad der sket i huset og også finde rundt. Den ene app kan konvertere tekst til tale, så hun kan få læst de noter hun finder i huset op - og en anden app sætter hende i forbindelse med en seende person, som via telefonen kan beskrive omgivelserne for Cassie. Disse to teknologier er faktisk ganske gode elementer i spillet, da de bliver brugt godt og virker troværdige.
Perception er en såkaldt walking-simulator. Gameplayet består i, at vandre rundt i det her palæ, stampe med ens vandrestav, undgå The Presence og finde objekter og noter, som kan afsløre hvad der sker i huset. Det er på ingen måde uhyggeligt og det er alt sammen meget simpelt - og også temmelig kedeligt.
Historien er det som bærer det meste af spillet og det kan i glimt være interessant at forsøge at finde ud af, hvad der er sket med beboerne af huset - og hvad Cassies forbindelse til huset er og selvom huset ændrer sig i løbet af spillet, bliver det desværre hurtigt kedeligt at vandre rundt i de her ensformige rum og omgivelser.
Grafikken i Perception er umanerlig kedelig, jo i høj grad fordi Cassie ikke kan se - og hun får som sagt kun korte glimt af sine omgivelserne. Det betyder, som du kan se på de her screenshots, at alt er i simple blå og grønne nuancer - det er ikke specielt kønt og det bliver meget hurtigt kedeligt at se på.
Lydsiden er en blandet omgang. Lydeffekterne er fremragende og bygger en intens stemning op - og så er det jo ekstra ærgerligt, at gameplayet og nogle mærkelige designbeslutninger, suger al spændingen ud af spillet igen. Stemmeskuespilleren som ligger stemme til Cassie gør det fornuftigt, men hendes manuskript er ikke ret godt. Cassie går og snakker med sig selv, men meget af det hun siger virker ude af kontekst - og det lader til, at udviklerne har været klar over dette, da man før man starter spillet op, er tvunget til at vælge om man vil høre Cassie snakke med sig selv eller ej.
Perception har et par gode idéer og det er interessant at lave et spil med en blind hovedperson. Desværre er resultatet bare ikke særligt godt, særligt underholdende, særligt kønt eller særligt fængende. Perception kan købes på PlayStation Store for lige under 170 kr. hvilket virker som en underlig høj pris, hvis man sammenligner med lignende spil på PlayStation Store - og den høje prisseddel gør det endnu sværere at anbefale Perception.
Facebook
Twitter
