Planet 51 spillet er baseret på selv samme biograffilm - og allerede nu kommer det store spørgsmål, om der denne gang er lavet et ordentligt ét af slagsen, da spil baseret på film som regel ikke bliver det bedste resultat.
Lad det være sagt med det samme; Planet 51 henvender sig mest til børn, og det ses også tydeligt. Kort fortalt er Planet 51 et GTA-spil for de mindste. Her har man bare undgået al volden og i stedet for tilføjet andre småting, som gør, at spillet bliver interessant for de mindste.
Du får til at starte med den fulde kontrol over rumvæsenet, Lem. Ham kan du styre i en stor, farverig, åben verden. Det første man overhovedet lærer er at styre den svævende cykel, som Lem har til rådighed i sin virtuelle garage. Her går første mission ud på at følge efter sin ven, som fortæller lidt om, hvordan køretøjer repareres, brug af turbo samt andre ting samtidig med, at man bliver vist lidt rundt i den store by. Så snart første mission er klaret, får man allerede en opgave hos gamle Neera, som har brug for hjælp til at slå græsset. Dette er en af de mange sidemissioner, man kan begive sig til. Ens for alle sidemissionerne er, at der i alt er 10 baner, som skulle blive sværere og sværere. Jo højere op man kommer i banesystemet, jo mindre tid får man, når man indsamler ekstra tid. Dette lyder jo meget simpelt og kan sagtens være svært, men det er bare ikke tilfældet her. Man får så meget ekstra tid alligevel, at banerne som regel kan klares uden den mindste tøven. Det kan helt sikkert svare sig at klare disse små sidemissioner, da der bliver lukket op for nye køretøjer bagefter. Desuden får man også et par klistermærker, som bruges til at færdiggøre sit album. Dog er genspilningsværdien i disse sidemissioner utrolig lille, da det blot er det samme igen og igen - der er ingen forskel fra bane to til bane otte udover tiden. Det bliver ikke just bedre af, at man skal klare alle ti baner i træk. Man kan ikke stoppe med sidemissionerne i en stund og så fortsætte senere, uden at skulle begynde helt forfra. Dette er meget ærgerligt og resulterer desværre i, at man ikke rigtig orker at skulle sidde og klare de samme ti baner i træk.
Som tidligere nævnt er køretøjerne svævende. Der er både biler, cykler og endda også politi. Når spillet har så meget GTA i sig, som det har, må det da være muligt at stjæle de forbipasserende biler. Det blev det også, men først efter et par hovedmissioner. Endnu engang kan man se, at det henvender sig mest til børn, for man stjæler ikke køretøjerne men sætter sig i stedet ind på passagersædet. Det er også muligt at få politiet på nakken, hvis man ikke overholder lovens grænser. Men igen, det er næsten svært ikke at slippe fra dem, så det er altså ikke noget at skulle være bange for.
En detalje, som skulle have været mere gennemtænkt, er, at man kan høre bilernes radio for fuldt drøn, når man passerer dem. Det i sig selv er jo ikke dårligt, men problemet ligger i, at der kun er omkring tre forskellige radiostationer, og at den ene konstant siger det samme, hvilket får spilleren til at høre på det samme igen og igen. Det bliver virkeligt distraherende til sidst.
Filmsekvenserne i dette spil er nok noget af det mest ringe, jeg længe har set. For det første bevæger mundene sig overhovedet ikke efter, hvad der bliver sagt, og for det andet er stemmeskuespillet også helt håbløst. Desuden virker det som om, at figurerne i spillet ved, hvad der kommer til at ske et par sekunder ude i fremtiden. Selvom et væsen for eksempel ikke er dukket op endnu, står de alligevel og kigger i den retning, personen vil komme fra. Dog er det en rigtig positiv ting, når udvikleren har valgt at blande nogle af filmens flotte animerede scener ind i spillet. Til sidst er det vist også værd at nævne, at ingen af skuespillerne fra selve filmen har lagt stemme til spillet.
Når alt dette er sagt, så er det altså en stor by, man befinder sig i, og det er her transportmidlerne træder ind i billedet. Alle biler i spillet er bygget op på nogenlunde samme måde; rund tallerken-måden. Selve styringen af bilen virker faktisk upåklagelig. Endda brug af turboen får virkelig en til at føle, at der er fart på. Tingene bliver en smule sløret, og controlleren ryster helt vildt. Det er også muligt at bruge hornet i bilen, selvom der alligevel ikke er et øje, der reagerer på det. Endelige er der en feature, som får bilen til at stige omkring en meter op i vejret, som jeg ikke helt kan gennemskue, hvad den skal gøre godt for. Når man er oppe i denne højde, kan bilen nemlig hverken køre eller bakke den svæver bare. I så stor en by kunne man frygte, at det ville være svært at finde rundt. Men her er ingen grund til at tvivle, for det har udvikleren da også tænkt på. Med et meget velfungerende kompas skal du nemlig ikke være bange for, om du når fra punkt a til b i tide.
Grafisk set er spillet ganske ok. Spillet er ikke lavet på nogen realistisk måde, men det gør heller ikke et spor. Dette tegnefilmsagtige look får spillet til at se rigtig frisk og indbydende ud. Der er et væld af farver, som shiner det hele op. Dog er det tydeligt at se, at der ikke er blevet fokuseret på detaljerne husene ligner meget hinanden, og der kører ikke særlig mange forskellige køretøjer samtidig med, at man kan støde på den samme person mindst fem gange på bare en lille køretur.
Spillet byder også på en multiplayerfunktion. Her er det muligt at spille nogle af minispillene, som også er at finde i karrieredelen. Dog er det kun muligt at spille disse minispil med en anden ven, da det kun er muligt at spille to player split-screen.
Allerede ved første øjekast på dette spil er man ikke i tvivl om, hvilket slags spil det er. Det er et børnespil, og det kan tydeligt mærkes. Spillet er utrolig nemt og ikke særlig udfordrende og alene på grund af dette, bliver det også hurtigt kedeligt i længden - og så kan man undre sig over, at det ikke er muligt at få dansk tale i spillet, når nu det ellers er så børnevenligt.
Facebook
Twitter
