Planet Alpha er generelt simpelt i sin styring og opbygning hele vejen igennem, da man allerede fra menuen af får præsenteret få menupunkter og dermed er det lige til at hoppe direkte ind i spillet og begynde eventyret.
Det første der springer i hovedet på en når spillet begynder, er den specielle og meget fremtrædende grafik som præger spillet hele vejen igennem. Grafikken og den dynamiske baggrund, som følger dig gennem eventyret, er flot og samspillet mellem farverne fungerer utroligt godt. Til tider har man lyst til at stoppe op og bare nyde alle elementerne et øjeblik inden man begiver sig videre.
Spillet er som sagt et side-scrolling spil, som betyder at man går fra venstre mod højre eller fra højre mod venstre og der ikke er noget decideret dybde i spillet som man kan interagere med. Den måde spillet visuelt er bygget op på gør desværre, at det til tider kan være svært at skelne mellem hvor man skal hen, eller hvad man skal gribe fat i, for at komme videre.
Hovedpersonen i spillet ser ud til at være en form for rumvæsen, som er styrtet ned på en fremmed planet. Han har problemer med at gå og er udmattet, og derfor starter spillet op i et tempo der godt kunne have gået bare en lille smule hurtigere eller med en hurtigere introsekvens.
Efter introduktionen er ovre og man er kommet til sig selv igen, begynder spillet stille og roligt at tage mere fart. Det er stadig uklart hvor man befinder sig, hvorfor man befinder sig der og hvad ens nøjagtige mål er. Inden længe begynder de stille omgivelser at ændre sig drastisk og pludseligt er du man nærmest havnet i et kaos af robotter der jagter en og store ukendte dyr, som man skal passe på, ikke kommer i vejen for en og dermed resulterer i ens død.
Ved at dukke sig og liste, samt bruge omgivelserne til at gemme sig for disse robotter, skal man komme uset forbi dem uden at blive skudt, da man ikke har nogle midler til hverken at forsvare sig selv eller uskadeliggøre robotterne. Disse sekvenser kan godt være frustrerende da robotterne, og nogle gange også robotdronerne, flere gange var lidt for snedige til at opdage mig ved hjælp af deres sensorer. Men efter lidt tid går det dog hurtigt op for en, hvordan omgivelserne kan bruges i forsøget på at undgå dette.
Udover bare at være et side-scrolling platformspil, er der i Planet Alpha også nogle små gåder, eller puzzels som man skal løse for at komme videre. Disse gåder er ikke, i hvert fald i starten, specielt svære og de virker til at fungere primært for at lære spilleren hvordan spillets funktion med dag og nat fungerer.
Spillet har nemlig en slags spole funktion hvor man kan spole tiden frem eller tilbage, og på den måde manipulere blandt andet blomster eller træer, som hjælper en med at komme videre til næste sektion. Indtil videre har jeg dog mest fået indtrykket af at disse gåder virker mere som fyldstof for at give spillet mere dybde, men oftest er de bare irriterende momenter der skal overstås.
Planet Alpha er et utroligt flot spil rent visuelt, men rent spillemæssigt vil der være perioder hvor man ikke er rigtigt udfordret. Dette gør dog at man flere gange undervejs kan stoppe op og nyde grafikken og de ting der sker omkring en. Jo længere man kommer i spillet, jo mere sker der naturligvis, med mere action og flere fjender man skal snige sig forbi.
Planet Alpha er et fint lille spil som henvender sig til folk, der kan lide flot grafik og til tider actionfyldt spillestil, men man skal samtidig kunne lide side-scrolling spil og være ligeglad med en decideret historie og i stedet bare nyde hele oplevelsen undervejs.
Planet Alpha kan købes på PlayStation Store for 149 kr.
Facebook
Twitter
