Prince of Persia Warrior Within

For meget lang tid siden da jeg selv var lige omkring konfirmationsalderen, kom der et spil frem, som var en sand fornøjelse at spille på mit gamle hakkebræt af en PC. Spillet vsar det originale Prince of Persia og var et sidescrollende 2D platformsspil. Man styrede også dengang prinsen rundt på (til tider) labyrint-lignende baner, mens man undgik fjender og farlige fælder. Den eneste, der ikke var med i de første originale spil, var prinsen akrobatiske evner og særlige tidsstyrende kræfter.

Da Sands of Time udkom var jeg naturligvis både glad men også en lille smule skeptisk, for kunne Sands of Time fange den samme magi, som der var i de originale Prince of Persia spil og samtidig virke optimalt med de meget bedre systemressourcer? Men det viste sig hurtigt, at der ikke var nogen grund til at være skeptisk, og en klassiker var født.

Historien i Warrior Within fortsætter, hvor Sands of Time slap, og prinsen er denne gang taget til The Island of Time, hvor tidens kejserinde boede tidligere. Her vil prinsen forsøge at finde kejserinden og derved forsøge at få vendt sin skæbne.

Gameplay Prince of Persia: Warrior Within (WW) er som sin forgænger et platformsspil af den fineste slags. Man styrer som mange nok har gættet Prinsen i sin flugt fra sin egen skæbne. Har man spillet Sands of Time (SoT), så tager det ingen tid at kommer ind i Warrior Within.

Styringen er stort set den samme, som den var i SoT, og den fungerer stadig lige så godt som tidligere, og man kan f.eks. stadig løbe op ad og hen ad mure og derved komme over forskellige afgrunde og fælder.

Hvad angår de mange kampe, som der var i SoT, er der i WW næsten lige så mange, men denne gang har den gode prins fået et væld af nye moves, han kan bruge mod sine fjender. Som noget helt nyt kan man samle døde fjenders våben op og kæmpe med to våben ad gangen.

Gennem spillets forløb vil spillere også opleve et besøg fra skæbnen, der tager form som en stor sort skyggeting. Når dette sker, er det bedste råd, man kan få, at tage benene på nakken og løbe, da man til at starte med ikke har en chance overfor sin skæbne.

Grafik
Grafikken i Warrior Within er som udgangspunkt ligeså flot, som vi så det i Sands of Time. Stemningen er dog denne gang mere dyster og mørk. Banerne er store men giver som sin forgænger ikke spilleren særlig frie tøjler, og man er bundet til at følge spillets fastlagte rute.

Karakterene er denne gang blevet mere dystre, og især prinsen (som mange mente var lidt for feminin i det første spil) er denne gang blevet en rigtig badboy. Hvor han før var en pæn Aladdin-agtig prins, er han denne gang klædt i mørkt tøj og har et ubarberet hårdt udtryk i ansigtet.

Lyd
Lydeffekterne i Warrior Within er rigtig gode, og det har lykkedes Ubisoft at genskabe stemningen fra Sands of Time. I denne omgang er prinsen dog blevet lidt mere flabet og kommer med mange spydige kommentarer til sine modstandere, når man er i kamp. Stemmeskuespillerne har gjort et godt job i Warrior Within, og de er med til at skabe en god solid stemning i spillet.

Derimod er musikken lidt en smagssag, for denne gang er musikken nemlig lidt halvtung rock, der især skinner igennem under kampene. Personligt føler denne anmelder, at Ubisoft har skudt ved siden af i deres valg af musik, men man bliver desværre nødt til at leve med det. For slår man musikken fra, har det den kedelige bonuseffekt, at der ikke er nogen lyd på filmsekvenserne!


Holdbarhed
Der er kun to ting, der får Prince of Persia Warrior Within’s holdbarhed til at falme, og det er sværhedsgraden og kameravinklerne – selv om kameravinklerne nok har den største skyld i at spillet er halvsvært. For at nævne et eksempel, skal man i starten af spillet jagte en sort ridder rundt på nogle platforme For at komme op på den ene platform skal man hoppe fra en stensøjle til en anden. Men lige netop på det tidspunkt, er det ikke muligt at dreje kameraet ret meget (som det ellers er på de fleste andre tidspunkter).

Fordi man ikke kan dreje kameraet, kan man ikke rigtig komme til at koordinere og time sine spring mellem søjlerne, og man ender tit med at styrte i døden.
Når man er så uheldig at gå hen og dø (og det skulle være meget mærkeligt, hvis nogen kommer gennem spillet uden at dø en eneste gang), har man valget mellem at prøve igen eller afslutte.

"Desværre" er spillet så fængende, at man ikke afslutter, når først man er kommet igang, for selvom spillet er svært, har man hele tiden lyst til at komme forbi den næste forhindring og den næste og den næste. Der er ikke noget spil, der skal komme her og få os til at se dårlige ud!

Ser man bort fra sværhedsgraden og de irriterende kameravinkler, så er PoP: Warrio Within tr meget godt spil, der udover at være flot grafisk også byder på et meget godt gameplay, der nok skal formå at fange mange spilleres interesse, og man behøver ikke at have spillet Sands of Time for at spille Warrior Within.

Overall Som nævnt i afsnittet om holdbarhed, er Warrior Within et meget opslugende spil, og køber man spillet, skal man nok få en rigtig god spiloplevelse med god variation. Dog kan man ikke komme udenom, at nogen nok vil blive skuffet på grund af de drilske kameraer og den til tider høje sværhedsgrad. Var man stor fan af Sands of Time, er disse ”problemer” ikke ukendte, og havde man ingen problemer med dem i det første spil, så bør man give Warrior Within en chance.